DM: Fremdrifts-aftale efterlader universiteterne med et problem
Dansk Magisterforening anerkender, at fredagens aftale om at justere seks konkrete ting ved fremdriftsreformen gør livet lettere for de studerende og universiteterne, men kritiserer, at universiteterne ender med at skulle løse problemerne.
Det er godt, at universiteterne og de studerende nu får friere rammer til at finde ud af, hvordan uddannelsesforløbene skal skrues sammen.
Det siger Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, efter at regeringen sammen med Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Konservative fredag fremlagde seks konkrete justeringer af fremdriftsreformen, som partierne er blevet enige om. Men det er ikke lutter roser, der lyder fra DM-formanden.
"Jeg vil gerne anerkende, at politikerne har lyttet til den massive kritik af fremdriftsreformen, hvor de har fjernet den værste torn for de studerende, nemlig den automatiske tilmelding til eksamen. Det giver en anelse luft, at de studerende nu kun skal bestå 45 ECTS-point om året. Det er ikke optimalt, at spændetrøjen om de studerende stadig er der, men det er godt, at den er blevet løsnet", siger hun.
Friere rammer
Aftalen betyder helt konkret, at de studerende ikke tvangstilmeldes til eksaminer, og at de heller ikke er tvunget til at gennemføre 60 ECTS-point om året. Derudover lempes reglerne for dispensation - især for iværksættere og formændene i frivillige ungdomsorganisationer, men også for praktikophold og udenlandske studieophold.
Til gengæld skal de studerende fortsat hurtigere igennem uddannelsessystemet, og især den del af aftalen er Camilla Gregersen utilfreds med.
"Justeringerne efterlader dog universiteterne med et problem: De skal fortsat leve op til politikernes krav om at reducere i studietiden, ellers får universiteterne en kæmpebøde. Så fremdriftsmonsteret lever fortsat, men er flyttet fra ministeren til rektors kontor", påpeger hun.
Det siger Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, efter at regeringen sammen med Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Konservative fredag fremlagde seks konkrete justeringer af fremdriftsreformen, som partierne er blevet enige om. Men det er ikke lutter roser, der lyder fra DM-formanden.
"Jeg vil gerne anerkende, at politikerne har lyttet til den massive kritik af fremdriftsreformen, hvor de har fjernet den værste torn for de studerende, nemlig den automatiske tilmelding til eksamen. Det giver en anelse luft, at de studerende nu kun skal bestå 45 ECTS-point om året. Det er ikke optimalt, at spændetrøjen om de studerende stadig er der, men det er godt, at den er blevet løsnet", siger hun.
Friere rammer
Aftalen betyder helt konkret, at de studerende ikke tvangstilmeldes til eksaminer, og at de heller ikke er tvunget til at gennemføre 60 ECTS-point om året. Derudover lempes reglerne for dispensation - især for iværksættere og formændene i frivillige ungdomsorganisationer, men også for praktikophold og udenlandske studieophold.
Til gengæld skal de studerende fortsat hurtigere igennem uddannelsessystemet, og især den del af aftalen er Camilla Gregersen utilfreds med.
"Justeringerne efterlader dog universiteterne med et problem: De skal fortsat leve op til politikernes krav om at reducere i studietiden, ellers får universiteterne en kæmpebøde. Så fremdriftsmonsteret lever fortsat, men er flyttet fra ministeren til rektors kontor", påpeger hun.
Her er de seks justeringer af fremdriftsreformen:
- Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point)
Det bliver ikke længere obligatorisk, at studerende skal tilmeldes fag og prøver svarende til et fuldt studieår. Studerende kan igen også få mulighed for at framelde sig eksaminer. Fremover kan institutionerne selv vælge, om der skal være regler for, hvor mange fag de studerende årligt skal tilmeldes. - Mulighed for studieaktivitetskrav
Universiteterne får mulighed for at fastlægge et studieaktivitetskrav på op til 45 ECTS-point per studieår på alle eller enkelte uddannelser. - Mulighed for løbende karaktergivende prøver og fremlæggelser
Universiteterne får mulighed for at beslutte, at studerende for eksempel skal aflevere skriftlige opgaver i løbet af undervisningen, og at bedømmelsen af disse kan indgå som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med den afsluttende prøveafholdelse i faget. - Forbedrede muligheder for studerende, der er iværksættere eller formænd i frivillige ungdomsorganisationer
Studerende, der også er iværksættere, får bedre mulighed for undtagelse for universiteternes eventuelle regler om tilmelding til fag, prøver eller studieaktivitet. Det samme gælder for studerende, der sideløbende med studiet er formænd for frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Samtidig står der også i aftalen, at forligspartierne lægger vægt på, at er gode muligheder for studieophold i udlandet, praktikforløb og projektorienterede forløb "uden at det medfører unødige forsinkelser i studiet". - Faglig relevant merit ved studieskift
Aftalen præciserer, at eventuel merit fortsat altid skal vurderes af uddannelserne, og at merit skal være fagligt relevant. - Forbedrede muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser
Universiteterne får mulighed for at udbyde op til 30 ECTS faglig supplering til ansøgere til kandidatuddannelser, såfremt ansøgeren samtidigt opnår betinget optagelse til en kandidatuddannelse. Fremover finansieres suppleringen som før 2012 med deltidstaxameter fra staten og delvis deltagerbetaling.
Kilde: www.ufm.dk
