DFiR advarer mod nyt angreb på forskningen
I et høringssvar forklarer Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, at det vil få "vidtrækkende konsekvenser" for forskningen, hvis regeringen gør det mindre attraktivt for fonde at støtte forskning og andre almennyttige formål.
Det danske forskningsmiljø rammes sammen med kulturlivet og andre almennyttige formål hårdt af regeringens seneste politiske tiltag.
Regeringen vil nemlig ændre beskatningsgrundlaget for en række fonde, der støtter almennyttige formål. Der har især været fokus på konsolideringsfradraget - også kaldet 25 pct.-reglen - men også den såkaldte overførselsregel om fonde skal ændres.
Præmissen er, at regeringen vil bruge de ekstra skatteindtægter på godt 200 mio. kroner, som den regner med at få ud af manøvren, på at forbedre vilkårene ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder.
Men ifølge Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), som har ansvar for at give uddannelses- og forskningsministeren rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation, holder regnestykket ikke - især fordi ændringen kommer i kølvandet på, at regeringen har udrullet besparelser for hele sektoren.
I et debatindlæg i fredagens udgave af Børsen slår Thomas Bjørnholm, prorektor for forsknings og innovation på Københavns Universitet, nogle af de samme toner an.
"Skatteministeriet anslår, at staten nu tjener 200 mio. kr. på at fjerne de særlige fradrag. Men ifølge fondene selv – og deres troværdighed har jeg ingen anledning til at beklikke – så er ministeriets beregning ikke engang tæt på at være korrekt", skriver han og påpeger, at Novo Nordisk Fonden eksempelvis forventer at blive beskattet for mere end 200 millioner kroner det kommende år.
Desuden mener han, at regeringen gennemfører ændringen helt uden at forsøge at sætte sig ind i konsekvenser af ændringerne.
"Denne beskatning af fondene er således en voldsom ændring, som samtidig hastes igennem med blot én uges høringsfrist og en høringsliste, der hverken tæller de fonde eller universiteter, som påvirkes af den. Det er ikke i orden", skriver prorektoren.
Rammer også kulturlivet
Som akademikerbladet.dk har beskrevet de seneste dage, er det ikke blot forskningen, men også kulturlivet, der rammes på to fronter af finansloven.
Eksempelvis fortalte ledende redaktør for ordnet.dk, Lars Trap-Jensen, at det naturligvis skaber frygt på hans arbejdsplads, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som i høj grad lever af midler fra fonde.
"Det er klart, at det potentielt er en bombe under alle os, der er afhængige af fondsmidler. Så det kommer da til at gøre ondt, hvis det bliver effektueret", sagde han torsdag.
Regeringen vil nemlig ændre beskatningsgrundlaget for en række fonde, der støtter almennyttige formål. Der har især været fokus på konsolideringsfradraget - også kaldet 25 pct.-reglen - men også den såkaldte overførselsregel om fonde skal ændres.
Præmissen er, at regeringen vil bruge de ekstra skatteindtægter på godt 200 mio. kroner, som den regner med at få ud af manøvren, på at forbedre vilkårene ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder.
Men ifølge Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), som har ansvar for at give uddannelses- og forskningsministeren rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation, holder regnestykket ikke - især fordi ændringen kommer i kølvandet på, at regeringen har udrullet besparelser for hele sektoren.
"Overordnet finder DFiR, at det fremsatte lovforslag forventes at have langt mere vidtrækkende konsekvenser for dansk forskning end de beregninger, der ligger til grund for lovforslaget, viser", skriver DFiR i en pressemeddelelse og uddyber:
"Konsekvensen af lovforslaget er et voldsomt stød til en sektor, der i forvejen på grund af besparelser på finansloven er sat under et voldsomt pres".
LÆS OGSÅ: Her er hele DFiR's høringssvar til de bebudede ændringer i beskatningsreglerne for fonde
I et debatindlæg i fredagens udgave af Børsen slår Thomas Bjørnholm, prorektor for forsknings og innovation på Københavns Universitet, nogle af de samme toner an.
"Skatteministeriet anslår, at staten nu tjener 200 mio. kr. på at fjerne de særlige fradrag. Men ifølge fondene selv – og deres troværdighed har jeg ingen anledning til at beklikke – så er ministeriets beregning ikke engang tæt på at være korrekt", skriver han og påpeger, at Novo Nordisk Fonden eksempelvis forventer at blive beskattet for mere end 200 millioner kroner det kommende år.
Desuden mener han, at regeringen gennemfører ændringen helt uden at forsøge at sætte sig ind i konsekvenser af ændringerne.
"Denne beskatning af fondene er således en voldsom ændring, som samtidig hastes igennem med blot én uges høringsfrist og en høringsliste, der hverken tæller de fonde eller universiteter, som påvirkes af den. Det er ikke i orden", skriver prorektoren.
Rammer også kulturlivet
Som akademikerbladet.dk har beskrevet de seneste dage, er det ikke blot forskningen, men også kulturlivet, der rammes på to fronter af finansloven.
Eksempelvis fortalte ledende redaktør for ordnet.dk, Lars Trap-Jensen, at det naturligvis skaber frygt på hans arbejdsplads, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som i høj grad lever af midler fra fonde.
"Det er klart, at det potentielt er en bombe under alle os, der er afhængige af fondsmidler. Så det kommer da til at gøre ondt, hvis det bliver effektueret", sagde han torsdag.
