24 anbefalinger til flere kvinder i forskning

Regeringens taskforce præsenterer i dag på en konference 24 forslag, der skal skaffe flere kvinder i forskning. Læs et udpluk af anbefalingerne her.

Omkring år 2064 vil der være lige mange kvinder og mænd blandt topforskerne i Danmark, hvis rekrutteringen fortsætter som hidtil. Det har regeringens taskforce for flere kvinder i forskning beregnet. Taskforcen vil speede udviklingen op med 24 forslag, der præsenteres i dag. Ministeren håber på resultater inden for fem år.

Find løsninger inden for de eksisterende rammer, som kan gennemføres her og nu. Sådan lød opdraget fra uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) til den taskforce, som kort før jul 2014 påtog sig at udarbejde anbefalinger til en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder blandt landets forskere. Status er, at andelen af kvindelige professorer er lavere i Danmark end i de øvrige nordiske lande og lavere end gennemsnittet i EU og OECD. Også når det gælder lektorater er kvinder markant i undertal i Danmark.

I dag præsenterer Taskforcen for Flere Kvinder i Forskning sine 24 anbefalinger på en konference i København. På forhånd opfordrer formand Liselotte Højgaard, professor, klinikchef, dr.med., til handling frem for polariseret debat:

"Vi glæder os til, at vores anbefalinger bliver læst, overvejet og implementeret, og vi henstiller til, at den ofte forekommende polariserede debat om særprogrammer ikke "kupper" diskussionen, så vi ikke får indført de løsninger, der ligger lige for".

Anbefalingerne holder sig inden for ministerens opdrag. Her peges ikke på kvoter, lovændringer eller øremærkede bevillinger til kvinder som en del af løsningen, men på at ændre rammer og strukturer i rekrutterings- og ansættelsesprocedurer og indføre synlige konkrete mål for udviklingen, som universiteter og forskningsinstitutioner siden holdes op på.

Ifølge Taskforcen skyldes den ringere kvindelige repræsentation nemlig i høj grad de strukturelle rammer:

"Det er generelt Taskforcens opfattelse, at problemet med den lave andel af kvindelige forskere ikke løses ved, at kvinderne blot "arbejder med sig selv" ("fixing the women"). ændringer kræver ledelsesfokus og fokus på de strukturelle rammer, der gør sig gældende for arbejdet og karriere- udvikling inden for forskningsområdet", står der i rapporten, der dog samtidig peger på, at den enkelte kvinde også selv gør en forskel.

Minister fornemmer stemningsskifte
Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) forventer, at universiteter og forskningsinstitutioner tager anbefalingerne til sig. Hun mener ikke, at der er behov for, at hun som minister skubber til processen med lovgivning eller skrappere konkrete krav i de udviklingsaftaler, hun indgår med universiteterne.

"Jeg fornemmer et stemningsskifte i forskningssektoren. Det her er noget, der er initieret af parterne selv på mit forskningsmøde med dem i efteråret. De vil gerne rigtig mange steder. Men det er klart, at der er kulturer og barrierer, man skal have rykket ved. Det kræver, at ledelserne rundt omkring alle steder er "committede" til at få lavet forandringer".

Ministeren håber at se resultater på fem års sigt - i første omgang af ændring af processer og procedurer på universiteterne. Konkrete mål for, hvornår der kommer flere kvindelige forskningsledere vil hun ikke stille op.

"Men det er klart, at vi ikke vil vente 50 år", siger hun.

DM’s formand Ingrid Stage mener, at taskforcen er et godt initiativ, fordi udviklingen går uendeligt langsomt.

"Det er både pinligt og skadeligt for dansk forskning, at ikke alle talenter kommer i spil. Vi må formode, at evnerne er nogenlunde ligelig fordelt på de to køn, så vi går glip af en masse ved at kvinderne står af".

Ingrid Stage mener, at rapporten indeholder gode forslag, selv om den bærer tydeligt præg af, at man er gået uden om kontroversielle forslag som særlige professorater, særskilt finansiering eller kvoter.

"Jeg er særligt glad for, at der faktisk indstilles, at bedømmelsesudvalgene skal have kønsmæssig balance. Det er også godt, at der skal gøres op med Rip, Rap og Rup-effekten og med kønsstereotyper og overvægten af bevillinger og stillinger inden for fag, der typisk tiltrækker flere mænd end kvinder".

"Men mit største ønske er dog, at man får gjort op med en kultur og en ansættelsespraksis, der favoriserer korttidsansættelser og voldsom konkurrence om bevillinger og støttekroner. Den kultur harmonerer meget dårligt med et familieliv", siger Ingrid Stage.

Taskforcens anbefalinger
Taskforcens anbefalinger kan læses her. De præsenteres under seks overskrifter:
1. Ligestilling som fokusområde på ledelsesniveau
• Universiteter bør have ligestillingsstrategier og handlingsplaner med mål og opfølgning.
• Forskningsråd og fonde bør have ligestillingsstrategier og handlingsplaner med mål og opfølgning.
• Uddannelses- og Forskningsministeriet og universiteterne bør have målsætninger om flere kvindelige forskere.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bør i samarbejde med Danske Universiteter etablere et simpelt nationalt benchmarkingværktøj, "Danmarks Talentbarometer", med mål og opfølgning udspecificeret for universiteter såvel som offentlige forskningsråd og fonde.

2. Rekruttering og besættelse af stillinger
• Universiteterne bør anvende brede stillingsopslag til alle stillinger, hvor det er muligt. Afsøg kandidater nationalt og internationalt forud for opslag af stillinger. Anlæg bredere perspektiv på kvalitetsvurderingen af forskere.

3. Udvikling af talenter og klare karriereveje
• Opstil minimumskrav for kvalifikationer til stillingskategorier på universiteterne. Indfør systematisk talentudvikling og klare, nedskrevne karriereveje. Brug udviklingsplaner og skab en feedback-kultur. Anerkend unge forskertalenter. Etabler mentorordninger. Udbyd ledelsesprogrammer.
• Universiteter, forskningsråd og fonde skal huske at indstille kvalificerede kvinder til poster og priser.

4. Kønsstereotyper og ubevidste kønsbias
• Tilstræbligelig kønssammensætning af ansættelses- og bedømmelsesudvalg på universiteterne.

Universiteter, forskningsråd og fonde skal sætte fokus på kønsbias og kulturmæssige barrierer og skabe rum for flere kvindelige rollemodeller.

5. International mobilitet
• Giv mulighed for at opdele udlandsophold i flere, kortere perioder. Arbejd med dual career-programmer, dvs. sæt fokus på ægtefællers karrieremuligheder.
• Politikere, universiteter og forskningsråd og fonde skal sikre, at forskningsophold i udlandet indgår i karriereplaner, og der bør være familievenlige økonomiske muligheder for udlandsophold.

6. Arbejdskultur og familievenlige arbejdspladser
• Skab attraktive forskningsmiljøer. Opstil mere fleksible karriereplaner. Opret barselsfonde på de enkelte forskningsinstitutioner. Udnyt mulighederne for kontakt til arbejdspladsen under barselsorlov.

Anbefalingerne præsenteres i dag på en konference. Læs mere her.