Danskerne: Djøf'erne har for meget magt
Økonomer og jurister har sat sig for tungt på det politiske apparat, angiver mere end hver anden dansker i ny meningsmåling. Dansk Folkeparti opfordrer til selvransagelse blandt politikere og embedsmænd.
Økonomer og jurister. Den klassiske djøf’er fylder meget i det politiske apparat. Og de har for meget magt, mener danskerne. Det viser en ny Gallup-meningsmåling om magt og offentlighed, som Magisterbladet har foretaget.
I Dansk Folkeparti er man helt enig med danskerne i, at djøf’erne har sat sig for tungt på det politiske apparat, siger folketingsmedlem for DF Kenneth Kristensen Berth:
“Jeg kommer fra en plads i regionsrådet, som er et eksempel på, at embedsmændene fuldstændig har overtaget magten fra politikerne, som dybest set er overflødige her, for vi bestemmer ingenting”.
Djøf’erne fylder ifølge den tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom meget i det politiske apparat, fordi embedsmændene er tilbøjelige til at udpege personer med samme faglige profil. Altså typisk djøf-profil.
“Man er tilbøjelig til at udvælge nogen som en selv, fordi man ved, hvad de kan. Det er et problem, fordi det udelukker nogle kompetencer, som man sagtens kunne gøre brug af. Embedsmænd og politikere skal se bredere på folks kompetencer og tænke lidt mere ud af boksen”, siger Kenneth Kristensen Berth, der selv er cand.mag. i historie og samfundsfag.
Det er trist
Danskernes modvilje mod økonomers og juristers stigende magt kommer ikke bag på formand i Djøf Lisa Herold Ferbing. De seneste år har djøf’erne nemlig generelt været genstand for en kritisk tone i den offentlige debat.
“Alt, hvad der går galt, bliver djøf’ernes skyld, fordi de sidder i mange af de stillinger, der skal udmønte de politiske beslutninger om fx effektiviseringer. Det samme gælder, hvis man bare ikke bryder sig om udviklingen i den offentlige sektor”, siger Lisa Herold Ferbing.
Selv om danskerne mener, at djøf’erne sidder for tungt på magten, så påpeger Djøf’s formand, at der ikke er nogen djøf’ere, som uddanner sig til at få magten.
“Det er trist, at vi taler embedsværket ned. Borgerne bør derimod kigge på, hvilke politiske beslutninger der træffes. Og så må jeg henvise til flere internationale undersøgelser, der viser, at Danmark har en af verdens mest effektive offentlige sektorer med mindst magtmisbrug”, siger Lisa Herold Ferbing.
Modeller hersker
Rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen kritiserer den faglige ensretning i det politiske system. Den skyldes ifølge hende blandt andet, at det først og fremmest er Finansministeriet og økonomifaget, der leverer en tværgående tænkning. Det kommer for eksempel til udtryk i Finansministeriets Dream-model.
“Politik og økonomien styres i dag i høj grad ud fra modeller, som har antagelser om menneskelige beslutninger og natur, uden at de bygger på menneskevidenskaber som fx historie, psykologi og pædagogik. Det er en alvorlig mangel”, siger Hanne Leth Andersen.
Hun mener, at dyb faglighed og bredere samarbejde får stadig mindre plads. Det ser man i ministerierne og derfor også i de politisk nedsatte udvalg og kommissioner, hvor eksperter med klassisk djøf-baggrund også fylder mest.
“Man kan ikke måle og dokumentere sig til nyskabelse og kulturspring. Kulturel berigelse har flyttet nationer. Men kultur, som tidligere stod centralt for den fælles identitet og det fælles værdisæt, er blevet afløst af BNP og velfærd gennem økonomisk målbarhed”, siger Hanne Leth Andersen.
56 procent af danskerne er enige i eller overvejende enige i, at “djøf’erne har sat sig for tungt på det politiske apparat og har skabt et overdrevent kontrolregime”.
Og 57 procent mener, at “økonomer og jurister har for meget at skulle have sagt, mens man glemmer andre faggrupper som biologer, geografer, sociologer og historikere”.
LÆS OGSÅ: Økonomer og Jurister har magten
I Dansk Folkeparti er man helt enig med danskerne i, at djøf’erne har sat sig for tungt på det politiske apparat, siger folketingsmedlem for DF Kenneth Kristensen Berth:
“Jeg kommer fra en plads i regionsrådet, som er et eksempel på, at embedsmændene fuldstændig har overtaget magten fra politikerne, som dybest set er overflødige her, for vi bestemmer ingenting”.
Djøf’erne fylder ifølge den tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom meget i det politiske apparat, fordi embedsmændene er tilbøjelige til at udpege personer med samme faglige profil. Altså typisk djøf-profil.
“Man er tilbøjelig til at udvælge nogen som en selv, fordi man ved, hvad de kan. Det er et problem, fordi det udelukker nogle kompetencer, som man sagtens kunne gøre brug af. Embedsmænd og politikere skal se bredere på folks kompetencer og tænke lidt mere ud af boksen”, siger Kenneth Kristensen Berth, der selv er cand.mag. i historie og samfundsfag.
Det er trist
Danskernes modvilje mod økonomers og juristers stigende magt kommer ikke bag på formand i Djøf Lisa Herold Ferbing. De seneste år har djøf’erne nemlig generelt været genstand for en kritisk tone i den offentlige debat.
“Alt, hvad der går galt, bliver djøf’ernes skyld, fordi de sidder i mange af de stillinger, der skal udmønte de politiske beslutninger om fx effektiviseringer. Det samme gælder, hvis man bare ikke bryder sig om udviklingen i den offentlige sektor”, siger Lisa Herold Ferbing.
Selv om danskerne mener, at djøf’erne sidder for tungt på magten, så påpeger Djøf’s formand, at der ikke er nogen djøf’ere, som uddanner sig til at få magten.
“Det er trist, at vi taler embedsværket ned. Borgerne bør derimod kigge på, hvilke politiske beslutninger der træffes. Og så må jeg henvise til flere internationale undersøgelser, der viser, at Danmark har en af verdens mest effektive offentlige sektorer med mindst magtmisbrug”, siger Lisa Herold Ferbing.
Modeller hersker
Rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen kritiserer den faglige ensretning i det politiske system. Den skyldes ifølge hende blandt andet, at det først og fremmest er Finansministeriet og økonomifaget, der leverer en tværgående tænkning. Det kommer for eksempel til udtryk i Finansministeriets Dream-model.
“Politik og økonomien styres i dag i høj grad ud fra modeller, som har antagelser om menneskelige beslutninger og natur, uden at de bygger på menneskevidenskaber som fx historie, psykologi og pædagogik. Det er en alvorlig mangel”, siger Hanne Leth Andersen.
Hun mener, at dyb faglighed og bredere samarbejde får stadig mindre plads. Det ser man i ministerierne og derfor også i de politisk nedsatte udvalg og kommissioner, hvor eksperter med klassisk djøf-baggrund også fylder mest.
“Man kan ikke måle og dokumentere sig til nyskabelse og kulturspring. Kulturel berigelse har flyttet nationer. Men kultur, som tidligere stod centralt for den fælles identitet og det fælles værdisæt, er blevet afløst af BNP og velfærd gennem økonomisk målbarhed”, siger Hanne Leth Andersen.
