Nyt lovforslag vil udbrede klausuler

Forhåbningerne var store, da regeringen med sidste sommers væktspakke lagde op til at undersøge, hvordan brugen af ansættelsesklausuler kunne mindskes. Men regeringen ønsker ikke at mindske udbredelsen af ansættelsesklausuler, som kritiseres for at stavnsbinde arbejdstagere til deres arbejde og derfor for at forhindre vækst.

Tværtimod. Det bliver faktisk billigere for danske virksomheder at binde deres ansatte med en ansættelsesklausul. Det står klart, efter regeringen netop har haft reglerne til en ny lov om brugen af klausuler i høring hos en række af arbejdsmarkedets parter.

Heriblandt Akademikerne, som repræsenterer 325.000 højtuddannede arbejdstagere.

”Lovforslaget gør det markant billigere at anvende konkurrenceklausuler i ansættelsesforhold end efter de nuværende regler. Det vil få den konsekvens, at der vil komme flere korte ansættelsesklausuler”, siger Finn R. Larsen, som er formand for Akademikerne.

Gælder alle
De nye regler forbyder de såkaldte jobklausuler, hvor virksomheder intern laver aftaler, der hindrer eller begrænser deres ansatte i at få nyt job hos en anden virksomhed. Det tiltag glæder de akademiske fagforbund. Loven gør det til gengæld muligt for virksomheder fortsat at bruge ansættelsesklausuler. Disse klausuler gør det muligt for arbejdsgivere at værne sig mod sine ansattes konkurrerende handlinger og mod, at ansatte tager kontakt til kunder og forretningsforbindelser i en periode efter fratrædelsen. 

De nye regler samles i en ny lov, der skal gælde for alle ansættelsesforhold og lønmodtagergrupper i stedet for kun for funktionærer som i dag . Klausulerne kan efter reglerne i den nye lov maksimalt vare i 12 måneder, efter at den ansatte har fratrådt sin stilling, og de kan først gælde efter seks måneders ansættelse. 

Med det nye lovforslag bliver det væsentligt billigere for virksomheden at binde sine ansatte med en klausul. De kan nemlig fremover anvende klausuler på seks måneder og nøjes med at betale den ansatte en engangskompensation på to gange 40 procent af månedslønnen i stedet for tre gange 50 procent af månedslønnen, som er minimumsbetalingen i dag. 

”Virksomhederne vil med lovforslaget få et incitament til at anvende ansættelsesklausuler på op til seks måneder, som med lovforslaget vil blive markant billigere end efter de gældende regler”, siger Finn R. Larsen. 

Uambitiøst lovforslag
Hovedforbundene Akademikerne og FTF kritiserer begge, at lovforslaget fra Beskæftigelsesministeriet direkte bygger på en nylig aftale mellem LO og DA. Det vækker harme, fordi lovudspillet i virkeligheden regulerer mere på videns- og akademikerområdet end på LO-området. Det er nemlig især vidensarbejdere og således Akademikernes og FTF’s medlemmer, som er omfattet af ansættelsesklausuler i ansættelsen.

At akademikerne helt er overset i det nye lovudspil vækker også dyb skuffelse i Dansk Magisterforening (DM). 

”Lovforslaget er uambitiøst, og vi havde forventet flere forbedringer. Der er brug for, at ansættelsesklausuler bliver afskaffet eller begrænset til kun at omfatte topledelserne”, siger Camilla Gregersen, som er formand for DM’s privatsektor. 

Hun pointerer, at både DM, de andre AC-organisationer, FTF og Produktivitetskommissionen har synliggjort overfor regeringen, at ansættelsesklausulernes stavnsbinding af de ansatte hindrer vækst.

”Derfor er det beskæmmende, at regeringen ikke har haft vilje til at lave en mere vidtgående lovgivning. Nu får vi bare en lappeløsning, hvor der både er forringelser og forbedringer”, siger Camilla Gregersen. 

DM anbefaler regeringen at lovgive om, at den økonomiske kompensation for at være omfattet af en klausul bliver udbetalt i starten af ansættelsesforholdet. 

”Man er jo underlagt en begrænsning på sin mobilitet fra dag et, så derfor vil det kun være rimeligt, hvis kompensationen skal ske fra start”, siger Camilla Gregersen.