Trusler får kvindelige debattører til at tie
Hadefulde og sexistiske trusler er hverdag for kvinder, der deltager i den offentlige debat. Det er en trussel mod den demokratiske debat og bør standses med lovgivning, mener Kvinderådet.
Eksemplerne er talrige og blev senest beskrevet i DR-TV i udsendelsen ”Ti stille, kvinde” for ganske nylig.
”Jeg kommer og voldtager dig. Foran dine tre døtre". "Må du dø langsomt og smertefuldt, lorteluder". ”Bid i puden skat. Jeg kommer tørt ind”.
Den type af kommentarer er blevet hverdagskost for 60 procent af de kvindelige folketingspolitikere, når de logger sig ind på Facebook eller Twitter.
Kvinder skal stå model til uhyggelige verbale overgreb, hvis de formaster sig til at deltage i den offentlige debat. Og det er blevet meget værre, efter at de sociale medier har gjort det muligt, med få klik, at svine nogen til, true med vold eller voldtægt eller udgyde andre hadefulde ytringer.
Kvinderådet har ikke dokumentation for, hvor stort et omfang problemet har, men forkvinde Trine Porret Randahl Larsen er ikke i tvivl om, at nogle kvinder vælger at trække sig fra den demokratiske debat, fordi hetzen bliver for hadefuld.
”Der er kommet så megen voldsomhed ind i ytringerne, at det bliver for meget for nogen. Det var noget andet, dengang man skulle sætte sig ned og skrive et brev og dernæst gå ned til postkassen med det. Nu kan man udøve en form for pyskisk terror på nettet og stalke sine ofre uden synderlige omkostninger. Især kvinder, men også homoseksuelle mænd, oplever seksualiserede voldsytringer i et omfang, der i sidste ende kan true den frie debat”, siger Trine Porret Randahl Larsen.
Hadefulde angreb
Kvinderådet mener, at nethadet skal tages langt mere alvorligt, og at problemets omfang bør kortlægges.
”Som samfund bør vi naturligvis alle medvirke til, at tonen i den offentlige debat er ordentlig. Derudover er det nødvendigt med en lovgivning, der signalerer nul tolerance over for dem, der retter anonyme og hadefulde angreb mod debattører. Eller chikanerer på anden vis, fx ved at bestille pizzaer og andet i en kvindelig politikers navn,” pointerer kvinderådets forkvinde.
Mandeforsker og RUC-lektor Kenneth Reinicke mener også, at kvinder udsætter sig for en større risiko for at blive chikaneret, når de deltager i den offentlige debat, end mænd gør.
”Og kritikken går ofte på alt andet end kvindernes professionalitet. Nogle føler sig berettiget til at kommentere på kvindernes tøj eller seksualitet, hvordan de ser ud og opfører sig,” siger Kenneth Reinicke i en artikel i Kristeligt Dagblad, hvor også kønsforsker Karen Sjørup vurderer, at kvinder hetzes langt mere end mænd i den offentlige debat:
”Den måde, man kan angribe en kvinde på, er ved at reducere hende til hendes køn: ”Hun er da en meget god minister, men hun har grimme ben”, siger Karen Sjørup.
”Jeg kommer og voldtager dig. Foran dine tre døtre". "Må du dø langsomt og smertefuldt, lorteluder". ”Bid i puden skat. Jeg kommer tørt ind”.
Den type af kommentarer er blevet hverdagskost for 60 procent af de kvindelige folketingspolitikere, når de logger sig ind på Facebook eller Twitter.
Kvinder skal stå model til uhyggelige verbale overgreb, hvis de formaster sig til at deltage i den offentlige debat. Og det er blevet meget værre, efter at de sociale medier har gjort det muligt, med få klik, at svine nogen til, true med vold eller voldtægt eller udgyde andre hadefulde ytringer.
Kvinderådet har ikke dokumentation for, hvor stort et omfang problemet har, men forkvinde Trine Porret Randahl Larsen er ikke i tvivl om, at nogle kvinder vælger at trække sig fra den demokratiske debat, fordi hetzen bliver for hadefuld.
”Der er kommet så megen voldsomhed ind i ytringerne, at det bliver for meget for nogen. Det var noget andet, dengang man skulle sætte sig ned og skrive et brev og dernæst gå ned til postkassen med det. Nu kan man udøve en form for pyskisk terror på nettet og stalke sine ofre uden synderlige omkostninger. Især kvinder, men også homoseksuelle mænd, oplever seksualiserede voldsytringer i et omfang, der i sidste ende kan true den frie debat”, siger Trine Porret Randahl Larsen.
Hadefulde angreb
Kvinderådet mener, at nethadet skal tages langt mere alvorligt, og at problemets omfang bør kortlægges.
”Som samfund bør vi naturligvis alle medvirke til, at tonen i den offentlige debat er ordentlig. Derudover er det nødvendigt med en lovgivning, der signalerer nul tolerance over for dem, der retter anonyme og hadefulde angreb mod debattører. Eller chikanerer på anden vis, fx ved at bestille pizzaer og andet i en kvindelig politikers navn,” pointerer kvinderådets forkvinde.
Mandeforsker og RUC-lektor Kenneth Reinicke mener også, at kvinder udsætter sig for en større risiko for at blive chikaneret, når de deltager i den offentlige debat, end mænd gør.
”Og kritikken går ofte på alt andet end kvindernes professionalitet. Nogle føler sig berettiget til at kommentere på kvindernes tøj eller seksualitet, hvordan de ser ud og opfører sig,” siger Kenneth Reinicke i en artikel i Kristeligt Dagblad, hvor også kønsforsker Karen Sjørup vurderer, at kvinder hetzes langt mere end mænd i den offentlige debat:
”Den måde, man kan angribe en kvinde på, er ved at reducere hende til hendes køn: ”Hun er da en meget god minister, men hun har grimme ben”, siger Karen Sjørup.
