Forskeretik på gyngende grund
Reglerne for uredelighed er ændret tre gange, mens professor Bente Klarlund Pedersen har været indklaget for UVVU. Hvordan kan det ske i en retsstat, spurgte hun i første interview om Penkowa-sagen.
"Ingen ved, hvad god forskerskik er i Danmark. Ingen forsker kan føle sig på sikker grund, så det vigtigste er ikke at blive indklaget. Reglerne er ændret tre gange alene i den tid, jeg har været indklaget. Det ligner akademisk mobning. Nu har jeg fået en uredelighedsdom, der sidestiller mig med en person, som har handlet bevidst svigagtigt. Og det falder mig for brystet, at man ikke kan se den afgrundsdybe forskel mellem det, Penkowa gjorde og min andel i sagen.".
Bente Klarlund Pedersen stiller op til sit første interview, siden Penkowa-sagen trak giftige spor og avisoverskrifter i Danmarks største sag om forskerfusk i nyere tid. Det sker på et symposium, arrangeret af UBVA, udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde. Emnet er forskning, etik og jura. Professoren fortæller om sagen, der har lammet hendes egen karriere totalt, og hun har et ærinde med at stille op til interviewet.
Dræbende jura
"I Danmark er reglerne så uklare, at systemet ender med at skade forskningen alvorligt. Jeg toede, at jeg levede i en retsstat, men normerne på det her område er så uklare, at man risikerer ikke at have en chance", sagde Bente Klarlund Pedersen.
At god forskerskik er et endog særdeles vanskeligt område at lovgive på, blev understreget af paneldiskussionen der fulgte efter Klarlunds oplæg. For hvordan jonglere balancen mellem etik, jura og tillid i en virkelighed, hvor forskere samarbejder internationalt, uden at have mødt hinanden eller måske besøgt de laboratorier, der leverer data til det videnskabelige arbejde?
Professor Eske Willerslev kaldte det for dræbende, hvis juraen kommer til at lægge for mange bånd på samarbejdet.
"Jeg inddrager andre forskere i mit arbejde, fordi de kan nogle teknikker jeg ikke kan eller kan betjene en maskine, jeg aldrig har betjent. Derfor er det også retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt, hvis man kan dømmes for videnskabelig uredelighed, fordi man overser en medforfatters uredelighed. Det vil være ganske ødelæggende for alt tværfagligt samarbejde".
Bente Klarlund Pedersen stiller op til sit første interview, siden Penkowa-sagen trak giftige spor og avisoverskrifter i Danmarks største sag om forskerfusk i nyere tid. Det sker på et symposium, arrangeret af UBVA, udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde. Emnet er forskning, etik og jura. Professoren fortæller om sagen, der har lammet hendes egen karriere totalt, og hun har et ærinde med at stille op til interviewet.
Dræbende jura
"I Danmark er reglerne så uklare, at systemet ender med at skade forskningen alvorligt. Jeg toede, at jeg levede i en retsstat, men normerne på det her område er så uklare, at man risikerer ikke at have en chance", sagde Bente Klarlund Pedersen.
At god forskerskik er et endog særdeles vanskeligt område at lovgive på, blev understreget af paneldiskussionen der fulgte efter Klarlunds oplæg. For hvordan jonglere balancen mellem etik, jura og tillid i en virkelighed, hvor forskere samarbejder internationalt, uden at have mødt hinanden eller måske besøgt de laboratorier, der leverer data til det videnskabelige arbejde?
Professor Eske Willerslev kaldte det for dræbende, hvis juraen kommer til at lægge for mange bånd på samarbejdet.
"Jeg inddrager andre forskere i mit arbejde, fordi de kan nogle teknikker jeg ikke kan eller kan betjene en maskine, jeg aldrig har betjent. Derfor er det også retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt, hvis man kan dømmes for videnskabelig uredelighed, fordi man overser en medforfatters uredelighed. Det vil være ganske ødelæggende for alt tværfagligt samarbejde".
