Globalt vokseværk bremses i Norden
Arbejdsgivere i vore nordiske nabolande overser ofte de værdifulde netværk, indvandrere bringer med ind i virksomheder. De opfatter også kun sjældent udlandserfaring og eksaminer fra ikke-vestlige universiteter som reelle kompetencer. Det kom frem på akademikerkonference i Stockholm.
Skandinavers mentale tankesæt og hang til incestuøs rekrutteringspolitik er nogle af de største barrierer for iværksætteri. Også iværksætteres til tider firkantede definition på, hvad der er vigtige kompetencer i deres virksomhed, kan være med til at bremse den vækst, som kan følge med globaliseringen, og som vi gerne vil have del i.
Sådan lød nogle af hovedpointerne på gårsdagens konference om globaliseringens udfordringer, som AC og de øvrige nordiske akademikerorganisationer stod bag.
Nok engang blev det på konferencen slået fast, med afsæt i både danske og svenske undersøgelser, at iværksættervirksomheder startet af akademikere har de største overlevelseschancer. Men akademikerkompetencer alene gør det ikke, og fordelene ved diversitet bliver overset af mange, der starter op.
Det har blandt andre Nina Rawal bemærket. Hun er ansat i Sveriges industrifond og ansvarlig for at investere 35 millioner svenske kroner årligt i Life Science iværksættervirksomheder.
”De dygtigste iværksættere tænker globalt fra start, næsten uden at være bevidste om det. Folk med indvandrerbaggrund har ofte to sprog, og tit trækker deres ideer spor tilbage til hjemlandet. Men vi ser også eksempler på, at en idé, selv om der både er masser af vilje til stede og en dygtig forretningsplan, alligevel sander til. I Sverige har vi en lidt firkantet opfattelse af, hvilke kompetencer vi skal have i vores virksomhed og hvorfor. Fx tæller det ikke rigtigt, at en person har udlandserfaring eller en universitetseksamen fra et ikke-vestligt land. Der kan også ligge et kæmpe uudnyttet potentiale i de netværk, som indvandrere bringer ind i en virksomhed, men som ikke bliver bemærket”, forklarede Nina Rawal.
Stærk motivation
Lisa Cooper, afroamerikansk New Yorker af oprindelse og siden slut 80´erne bosat i Norge, kunne bidrage med talrige eksempler på, hvordan en udvidet tankegang omkring kompetencer og diversitet kan føre vækst med sig. Lisa Cooper driver en konsulentvirksomhed, der hedder Leadership Foundation.
”Vi har fx indført en top 10 liste, som udkommer under stor mediehype en gang om året. Listen tæller succesrige iværksættere med indvandrerbaggrund i Norge, der har givet noget tilbage til Norge. Sidste år toppede en iranskfødt kvinde listen. Hun har åbnet en kæde, der sælger bagels, og siden solgt den med millionoverskud. Det er vigtige historier at få fortalt, fordi der altid kommer så mange negative historier fra den kant”, fortalte Lisa Cooper.
Ligesom Nina Rawal oplever hun, at mange indvandrere er drevet af en stærk motivation, der godt kan blive smadret, hvis den mødes med en bunke formelle krav.
”Det kan slå alle gode ideer ned, hvis iværksætteren er den handlekraftige type, der tager udgangspunkt i: ”Hvem er jeg? Hvad ved jeg og hvem kender jeg?”. Skal vi støtte op om den type af vækstskabere, skal vi have flere tænketanke og mentorsystemer, snarere end vi skal insistere på, at alle kan opfylde hver eneste betingelse i en stor forretningsplan”, vurderede Lisa Cooper.
FAKTA
”Vilken kompetens behövs for att växa globalt?” er 4. fælles nordiske akademikerkonference, der sætter fokus på fælles udfordringer for de skandinaviske arbejdsmarkeder. Fra Danmark er det AC, der er medarrangør. Konferencen fandt sted 19. marts i Stockholm.
