EU-høring genåbner klausuldebat
Danske fagforeninger vil bruge høring i EU-parlamentet januar til at genrejse debatten om at afskaffe klausuler, der binder tusindvis af lønmodtagere fra at skifte arbejde.
Tusindvis af danske lønmodtagere er bundet af klausuler i deres ansættelseskontrakt. Det begrænser deres mobilitet og hindrer innovation og vækst på det danske arbejdsmarked. Den udbredte brug af klausuler er stærkt kritiseret af fagforeningerne, som taler for en total afskaffelse eller kraftig reduktion.
Nu er en række danske hovedorganisationer på vegne af to millioner danske lønmodtagere klar til at rejse deres sag i EU. Den 20. januar vil EU-Parlamentet afholde en høring om direktivet om forretningshemmeligheder. På høringen har hovedorganisationerne Akademikerne, FTF og LO samarbejdet for at få taletid for at fremlægge deres sag: Klausuler bør afskaffes.
”Jeg håber, at diskussionen af direktivet under høringen vil give anledning til, at man også på EU-plan vil begynde at kigge på af afskaffe klausuler. I EU har man løbende arbejdet med at hindre karteldannelser og afskaffe konkurrencebegrænsninger. Jeg ser klausuler som det næste skridt i dette arbejde”, siger advokat i Teknisk Landsforbund Byrial Bjørst, der skal tale de danske fagforeningers sag på høringen.
Intet samlet overblik
Der findes intet samlet overblik over udbredelsen af ansættelsesklausuler i Danmark, men en række fagforeninger oplever en markant øget brug. Mellem 10 og 30 procent af akademiske lønmodtagere antages at være bundet af en klausul, der forhindrer dem i at skifte arbejde til en virksomhed i samme branche. Det begrænser deres mobilitet på arbejdsmarkedet.
Direktivet om forretningshemmeligheder skal sikre, at virksomheders erhvervshemmeligheder beskyttes på EU-plan. Det fremlagte forslag til et direktiv indeholder en harmoniseret definition af, hvornår en oplysning er en forretningshemmelighed. Desuden beskriver det, hvornår handlinger som erhvervelse, brug og videregivelse skal anses for uretmæssige.
Byrial Bjørst ser dog direktivet som rester af den gamle måde at tænke udvikling på. Opfattelsen af, at alt skal være hemmeligt. Derfor er høringen en god anledning til at gøre opmærksom på, at direktivet skaber ubalance.
”Men vi skal også videre end det. Vi skal iværksætte initiativer, der sikrer vidensdeling, og det gør vi ved blandt andet at afskaffe klausuler fremadrettet”, siger Byrial Bjørst.
På høringen den 20. januar om hele direktivet vil de danske hovedorganisationer derfor påpege, at foranstaltninger, der hæmmer vidensdeling, skal overholde proportionalitetsprincippet. Med andre ord skal national lovgivning og praksis om ansættelsesklausuler iagttage det europæiske proportionalitetsprincip. Bliver dette synspunkt accepteret, kan det betyde en markant skærpelse af praksis i brugen af ansættelsesklausuler.
Fælleseuropæisk indsats
Det betyder også, at selve diskussionen om klausuler flyttes fra at være et nationalt anliggende op på EU-niveau. Det er netop et af hovedformålene for de danske hovedorganisationer.
”Vi forventer ikke, at ansættelsesklausulerne bliver afskaffet i denne omgang. Men vi håber på, at diskussionerne vil fortsætte på europæisk niveau, så der på længere sigt kan iværksættes en fælleseuropæisk indsats mod klausulerne”, siger formand for Akademikerne Finn R. Larsen.
Han forklarer, at de danske fagbevægelsers ønsker om taletid på høringen går på at få de europæiske politikere til at interessere sig for ansættelsesklausulerne. Men det handler også om at få dem til at arbejde for et direkte forbud mod ansættelsesklausuler i hele EU.
”Vi tror på, at det vil kunne give en positiv gevinst, bl.a. i form af fremkomsten af nye innovative vækstområder samt en styrket konkurrence, som i sidste ende også vil være til gavn Danmark”, siger Finn R. Larsen.
