7 danske EU-politikere svarer: Hvordan udkonkurrerer vi USA?

Hvis du er en af dem, der håber på, at EU vil sætte skub i den grønne omstilling eller minimere social ulighed, vil de næste mange år være en skuffelse.

I Strasbourg, hvor de europæiske politikere mødes 12 gange om året for at vedtage nye love, kredser alle samtaler om en helt anden ting:

Konkurrenceevnen.

Politikernes opmærksomhed kredser ikke mindst om en særlig rapport om EU’s økonomi, som Italiens tidligere premierminister Mario Draghi fremlagde sidste år. Draghi-rapporten er et ord, der både hviskes og råbes på gangene i det europæiske parlament.

”Draghi er gud, og hans værk er biblen. Det kommer til at dominere den politiske dagsorden i de kommende år. Det er noget, vi alle sammen skal lære at elske,” som Venstre-manden og parlamentsmedlemmet Morten Løkkegaard formulerer det.

Særligt efter finanskrisen har den økonomiske udvikling i EU-landene haltet markant efter både USA og Kina. Og med Trumps uforudsigelige og aggressive tilgang til handel og internationale relationer, står EU på mange måder med ryggen mod væggen.

Vi har derfor stillet en række danske EU-politikere det samme grundlæggende spørgsmål:

Hvad er det vigtigste, EU bør gøre for at styrke konkurrenceevnen over for særligt USA?

”Vi skal investere, investere, investere”

Christel Schaldemose, medlem af Socialdemokratiet og med i EU-gruppen S&D. Desuden næstformand for parlamentet.

”Vi er ikke gode nok til at udvikle virksomheder i Europa – så snart de begynder at blive store, bliver de opkøbt af amerikanske virksomheder og rykker væk. Og det er her, væksten har ligget i mange år.

Hvordan løser man det problem? I don't know - for at være ærlig. Men et sted at starte er at gøre reglerne for virksomhederne mere enkle. Jeg tror på, at man vi kan lave god regulering, der beskytter miljøet og forbrugerne og samtidig gøre det på en enkel måde.

Og så er det afgørende, at vi får skabt en digital suverænitet i EU. Selv her i parlamentet smider vi penge efter Microsoft måned efter måned til abonnementer, der bliver dyrere og dyrere. Det er et de facto monopol, som vi er nødt til at modarbejde.

Det kan vi ikke gøre over night, men det er åbenlyst, at vi er nødt til at investere i digital produktion. Det handler om investering, investering, investering. Risikoen ved at være afhængige af amerikanske techgiganter er for stor.”

”Vi er dømt til at dø, hvis vi ikke deregulerer”

Morten Løkkegaard, medlem af Venstre og med i gruppen Renew.

”Deregulering er det nye store dyr på savannen i EU. Jeg leder selv en simplificerings-taskforce og har lavet 15 principper for, hvordan man gør det ud, samt 50 konkrete forslag til ændringer.

Paradoksalt nok er det superkompliceret at lave simplificering. Eksisterende lovgivning er uhyre kompliceret at lave om, og det er heller ikke nemt at blive enig om, hvordan vi gør lovgivningen bedre fremover.

Men alle er enige om, at simplificering af lovgivningen er vejen frem. Vi er dømt til at dø, hvis vi ikke får gjort noget ved det. Nu.

Fremtiden for lovgivning er, at vi gør det på en meget fleksibel måde. Så vi ikke ender med de her forfærdelige bunker af regler, der bliver implementeret på forskelligt i hvert af de 27 EU-lande.

Det er i øvrigt en særlig dansk plage at overimplementere EU-regler. GDPR er det ikoniske rædsel, hvor vi i Danmark har gjort det til et rent helvede, mens italienerne knap nok kender ordet. Problemet er, at det ikke lønner sig at være den gode dreng i klassen.”

”Vi har en enestående mulighed for at udfordre USA”

Per Clausen, medlem af Enhedslisten og med i EU-gruppen Left.

”Vi skal være mere bevidste om, at vores krav til klima, miljø og arbejdsforhold kan stille europæiske virksomheder stærkere end amerikanske, når det kommer til handel i EU. For netop opfattelsen af at vi har sikrere, sundere og måske også mere etiske produkter end USA, gavner en lang række europæiske firmaer på det globale marked.

Og så skal vi have opbygget alternativer til de amerikanske techgiganter, der har et de facto monopol på en række digitale tjenester. Det er både et sikkerhedsmæssigt og økonomisk problem, at vi er så afhængige af dem i Europa.

Vi skal sende penge efter udvikling af europæiske alternativer – alternativer i flertal, fordi det er vigtigt at undgå at lave en europæisk udgave af Microsoft, hvor kun én virksomhed sidder på det hele. 

Vi har en enestående mulighed for at udfordre USA’s status. Men kræver en vilje og beslutsomhed i EU, som er svær at samle opbakning til.”

”Vi skal ikke udkonkurrere USA”

Kristoffer Storm, medlem af Danmarksdemokraterne og med i EU-gruppen ECR.

”Vi skal investere mere i europæiske virksomheder på en række område, både på forsvarsområdet og i udvikling af for eksempel mikrochips. På den måde kan vi både styrke økonomien og sikkerheden. Og så er vi nødt til at deregulere. Det, der spænder allermest ben for europæiske virksomhed, er alle de krav, der bliver stillet gennem lovgivning fra EU.

Men det er også vigtigt at forstå, at vi ikke skal udkonkurrere USA. Det er en fordel for os, at USA bliver ved med at stå som et stærkt marked. Det handler om at møde amerikanerne på en fornuftig måde i forhold til toldsatser.

Vi skal tale de økonomisk fornuftige mennesker omkring Trump og sikre, at forholdet bliver bevaret så godt som muligt, så USA efter tiden med Trump kan være en god partner.”

”Tror jeg på deregulering? Man SKAL tro på det”

Henrik Dahl, medlem af Liberal Alliance og med i EU-gruppen EPP.

”Der går det rygte, at alle nye kommissærer skal sværge på Draghi-rapporten, før de kan tiltræde. Det er den absolut vigtige opgave lige nu: At fjerne og forenkle de regler, der hæmmer vores virksomheder.

På det retoriske plan siger mange, at deregulering er vigtigt, men når det kommer til de konkrete lovforslag, er mange i virkeligheden meget bureaukratiske. Margrethe Vestager har sagt det sådan, at man fjerner regler med en pincet, mens andre på samme tid sidder med en skovl for læsse flere på.

Om jeg tror på, at det lykkes? Man skal tro på det. EU har ikke noget alternativ, hvis vi skal konkurrencedygtige i forhold til USA og Kina. 
Churchill sagde, at USA altid vil gøre det rette ... når de har udtømt alle andre muligheder. Det samme kan siges om EU.

Jeg tror, at EU vil gøre det rigtige til sidst. Men det kræver også, at vi står med ryggen mod muren, før de svære, nødvendige beslutninger bliver truffet. Spørgsmålet er så, om vi er nået dertil endnu.”

”EU skal lettere kunne tale med én stemme”

Kira Marie Peter-Hansen, medlem af SF og med i EU-gruppen De Grønne.

”Vi skal have skabt et reelt indre marked med fælles regler, der gælder på samme måde i alle lande.

En vej frem kunne være det, vi kalder det 28. regime, som alle virksomheder kan vælge at sætte sig i for at undgå forskelligartet national lovgivning. Der ville så være et sæt af regler, der giver virksomheder en ensartet juridisk ramme at operere i. Det ville give mindre bureaukrati for virksomhederne og mere lige vilkår på tværs af EU-landene.

Og så skal vi have ændret på, at beslutninger kræver enstemmighed blandt medlemslandene. Det er alt for tit, at vi ikke kan blive enige, hvilket forhindrer os i at lave sanktioner, harmonisere skattepolitik og mange andre vigtige beslutninger. Det gør, at vi står meget usikkert over for aktører som USA, Kina og Rusland, og bruger unødig meget tid på compliance til 27 forskellige regelsæt.”

”Vi skal tiltrække forskere og udviklere fra resten af verden”

Niels Flemming Hansen, medlem af Konservative og sidder med i EU-gruppen EPP.

”Hvis jeg kunne ændre én ting i morgen, ville det være, at USA og EU var tvunget til at tale sammen og finde en god løsning. Vi kommer bare ikke ret langt med en handelskrig, der mest virker til at handle om, at landene puster sig op over for hinanden. Hvis vi kan komme til at handle sammen mest muligt, så er det en god start.

Jeg er selv optaget af at gøre livet lettere for de små og mellemstore virksomheder. Vi taler tit om de store virksomheder, men glemmer de mange små. Derfor skal vi se på, hvordan vi letter på reglerne for særligt dem. Think small first!

Og så har vi nu chancen for at lave et brain gain i Europa. Mange forskere og højtuddannede føler sig pressede i USA. Hvis vi gør det lettere og mere attraktivt at komme til Europa, kan vi tiltrække forskere, udviklere og dygtige studerende, der kan skubbe på væksten. Jeg vil gerne se på visumreglerne for at gøre det lettere for de rigtige at komme til Europa.”