Dansk Magisterforening

DM’ er får Forsknings­kommunika­tionspris

Del artikel:

Litteraturprofessor Anne-Marie Mai modtager Forskningskommunikationsprisen 2014 for sit væsentlige bidrag til dansk litteratur i akademiske og offentlige sammenhænge.

Det bliver litteraturprofessor og medlem af DM Anne-Marie Mai fra Syddansk Universitet, som i år modtager Forskningskommunikationsprisen og de medfølgende 100.000 kroner fra Uddannelses- og forskningsministeriet. Prisen overrækkes torsdag den 24. april af H.K.H. Kronprinsesse Mary i forbindelse med åbningen af Forskningens Døgn i Nordkraft i Aalborg.

”Det er en meget stor glæde at få en anerkendelse for sit arbejde. Det betyder meget, at nogen lægger mærke til ens arbejde og synes, det er værd at belønne det med en pris, for det er ikke altid helt nemt at skabe interesse gennem kommunikation til læsere i forskellige aldre og på tværs af videnskaber”, siger Anne-Marie Mai.

Hun pointerer, at en sådan pris viser, at universiteterne og forskningen netop lægger vægt på den store betydning, formidlingen har.

”Man kommer desuden videre med sin forskning, når man skal ud og formidle, hvad man arbejder med”, siger Anne-Marie Mai.

I motiveringen for tildelingen af prisen til Anne-Marie Mai lyder det blandt andet:

”Anne-Marie Mais formidling er præget af et stort fagligt engagement, men også af lydhørhed over for de forskellige målgrupper, hun adresserer. Væsentligt er det for hende at holde fast i, at litteratur skal bringes i spil i hverdagens diskussioner om værdier og livsbetingelser og gennem sin formidlingsform også nå de yngre generationer af litteraturinteresserede”.

Mange udfordringer
Anne-Marie Mai blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1973 og mag.art. i moderne og sammenlignende litteraturhistorie fra Aarhus Universitet i 1978. Senere også lic.phil. i nordisk litteraturhistorie fra samme sted på en afhandling om danske kvindelige forfattere, som er et område, der stadig optager hende meget i hendes arbejde. 

Dansk litteratur er ifølge hende inde i en meget stor periode, som udspringer af en opblomstring tilbage fra 1960’erne. Det gælder både udgivelser inden for prosa og lyrik.

”Den udfoldelse står vi stadig midt i, og den er med til at udfordre os litteraturhistorisk, analytisk og teoretisk for at finde sammenhænge mellem nutidige og lidt ældre forfattere. De mange udfordringer er spændende at fordybe sig i, samtidig med at man får lov til at kommunikere om det til læsere i mange forskellige sammenhænge”, siger Anne-Marie Mai.

Skal man forny litteraturhistorien gennem udfoldelser i både skrivningen og tænkningen bagved, så er man ifølge hende nødt til at tage kritisk fat på ældre litteraturhistorisk tænkning og turde indgive sig i diskussion med den.

”Det kan man godt få kritik for, og det har jeg også fået. Men det et godt, fordi det skaber diskussion. Det viser, at litteraturen udfordrer os og kan forny vores konstruktioner”, siger Anne-Marie Mai.

Velfærdsstaten
Siden 1999 har hun været professor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet i Kolding. Hun var formand for Litteraturrådet og har siden 2002 været formand for bestyrelsen for Forfatterskolen. I 2009 blev hun formand for Kulturministeriets forskningsudvalg. Hun har en række bogudgivelser bag sig - blandt andet en tre-binds litteraturhistorie om dansk litteratur ud fra de steder, hvor den er blevet skrevet.

Lige nu er hun fuld gang med at opdatere nordisk kvindelitteraturhistorie til en ny webversion, der også inkluderer helt nye forfattere inden for dette felt. Hun redigerer et projekt om både mænd og kvinders bidrag til fortolkningen af køn og familie i den nyere nordiske litteratur. Hun har en bog på vej om, hvordan vi skal beskrive den nyere litteraturhistorie fra 1966 og frem. Og så er hun er desuden dybt engageret i et stort forskningsprojekt med flere udgivelser på vej om velfærdsstaten, og hvordan vi kan forstå konstruktionen bagved.   

”Jeg er meget optaget af, at man også synes det er vigtigt at få kunst og litteratur ind i diskussionen om velfærdsstaten. Litteraturen kan noget helt særligt, og den er vigtig for at kunne forstå det liv, vi lever. Litteraturen kan give os en indsigt i, hvordan vi har udviklet og forandret os”, siger hun.