K-folk får flere og flere opgaver
Harry Parvin
En ny undersøgelse fra DM Kommunikation viser, at antallet af opgaver, der lander på kommunikatørers skriveborde, fortsat bliver flere. AI er en del af forklaringen.
Du og dine kolleger jonglerer med et stigende antal opgaver og har i stort omfang fået kunstig intelligens (AI) i værktøjskassen.
Det er to af konklusionerne i den nye K-fagsundersøgelse
fra DM Kommunikation.
Ask Lehrmann, der er konsulent i DM Kommunikation, vurderer, at der er en klar sammenhæng mellem flere arbejdsopgaver og AI.
"Fra tidligere undersøgelser ved vi, at der er en optimisme omkring AI’s potentiale, men samtidig ser vi ikke, at opgaver forsvinder. Faktisk bliver opgavelisten bare længere," siger han.
Historien gentager sig
Siden 2019 er det gennemsnitlige antal arbejdsopgaver for kommunikatører steget fra 6,7 til 8,3.
"En af forklaringerne kan være, at kommunikatører i høj grad bliver nøglepersoner i organisationernes digitaliseringsprojekter," siger Ask Lehrmann.
Ask Lehrmann, der i 10 år har arbejdet med faglige undersøgelser
inden for kommunikationsfaget, understreger, at det ikke er ukendt i branchen, at teknologiske bølger påvirker faget meget direkte:
"Vi har tidligere set det samme med sociale medier. Da de blev introduceret, blev det ikke en erstatning for andre opgaver - det blev bare endnu en kanal, der skulle håndteres. Det samme ser vi med AI. Det kan spare tid, men samtidig skaber det nye opgaver - som oplæring af kolleger, strategisk implementering og ikke mindst at sikre, at AI bruges ansvarligt," siger han.
Blæksprutter med voksende ansvar
En anden tendens, som igen træder tydeligt frem er, at kommunikatører i stigende grad påtager sig strategiske opgaver.
Projektledelse er for første gang blandt top tre af arbejdsopgaverne, hvilket skubber intern kommunikation ned på fjerdepladsen over arbejdsopgaver.
"Det viser, at kommunikatørernes rolle i organisationerne bliver mere central," siger Ask Lehrmann og uddyber, at kommunikatører ofte bliver bindeled mellem forskellige afdelinger.
"De skal ikke længere ‘bare’ levere tekster og grafik - de skal også facilitere processer, lede projekter og sikre, at kommunikationsindsatser spiller sammen med forretningsstrategien," siger han.
Ask Lehrmann peger også på, at det ofte er kommunikatørerne, der bliver ansvarlige for at sikre den strategiske anvendelse af AI.
"Når nye teknologier rulles ud, bliver det tit kommunikatørernes opgave at sikre, at de bruges effektivt og ansvarligt. Det betyder, at de ikke bare skal mestre teknologien selv, men også oplære kolleger og rådgive ledelsen," siger han. ■
Om undersøgelsen
K- fagsundersøgelsen er sendt ud til 7.867medlemmer af DM Kommunikation i januar 2025.
Svarprocenten er 20,3 %.
Forperson glæder sig over fagets indflydelse
Den nye K-fags-undersøgelse viser, at det i 2025 er tydeligt for andre end kommunikatører selv, hvad de bidrager med:
"Der er en større forståelse for værdien af kommunikation i organisationerne," siger Cathrine Holm-Nielsen, der er forperson for DM Kommunikation.
I den nye undersøgelse angiver hele 77 procent, at de er enige eller helt enige i, at deres leder forstår deres arbejde - og 63 procent er enige eller helt enige i, at andre kolleger forstår deres arbejde.
"Hvor kommunikationsarbejde tidligere kunne blive opfattet meget praksisorienteret og som et add-on til forretningen, indikerer de her tal, at vores faglighed dels er blevet meget mere integreret i forretningsgange generelt, og at der er en stor forståelse for fagets betydning i organisationen," siger Cathrine Holm-Nielsen.
Flere opgaver
Udover en stor forståelse står det også klart, at k-folk bliver tildelt flere opgaver og, må man antage, også mere ansvar. Særligt AI er braget ind i en hverdag, der byder på flere og flere arbejdsopgaver:
"AI må ikke blive en undskyldning for at lægge flere opgaver på medarbejdernes bord," siger Cathrine Holm-Nielsen.
Hun tilføjer:
"Vi skal sikre, at AI bliver et værktøj, som bruges smart og fornuftigt. Det kræver både uddannelse, ledelsesmæssigt fokus og klare retningslinjer."
Teknologi og fleksibilitet
Den nye undersøgelse afslører også, at mange kommunikatører
arbejder uden for normal arbejdstid. Over halvdelen arbejder efter arbejdstid for fleksibilitetens skyld, men samtidig angiver 27 procent, at de er uenige eller helt uenige i, at de kan nå deres arbejdsopgaver inden for arbejdstiden.
.
Og Cathrine Holm-Nielsen peger på, at det grænseløse arbejde ikke nødvendigvis opfattes som et problem af alle, men at det stadig udgør en udfordring.
"Vi ser, at mange kommunikatører arbejder uden for traditionel arbejdstid, fordi det giver dem fleksibilitet. Men spørgsmålet er, om det er en reel fleksibilitet, eller blot en nødvendighed for at få tingene til at hænge sammen.
Når næsten hver tredje siger, at de ikke kan nå deres opgaver inden for arbejdstiden, er der noget, vi fortsat skal arbejde med," siger hun.
