Ingen kan længere være venner med alle

Trygheden er væk. Krig, kaos og klimakollaps er blevet hverdag i Europa. Vores venner er blevet vores fjender. Vores fjender finder nye og stærke venner. "Make Money, not friends" er budskabet fra verdens mægtigste mand. 

Alt er blevet geopolitik, og vi forventer, at virksomheder tager stilling i tidens politiske kampe og konflikter. Den corporate kommunikation er derfor under pres fra både den kaotiske omverden og dens medarbejdere og kunder, som kræver et klart svar og holdning til alle de svære kontroversielle spørgsmål.

Det stiller ikke blot nye krav til virksomhedens kommunikation i bred forstand. Det stiller i særdeleshed krav til, at virksomhedens CEO bliver det menneskelige ansigt for den nye medmenneskelighed og idealisme eller modige rasmus modsat holdning. Det kræver sin rådgiver og kommunikative sparring, hvis CEOen skal lykkes med den opgave. Det er en helt ny politisk rådgiverrolle for k-chefen, som nu skal være fødselshjælper, ambassadør og værdikriger i en verden, hvor usikkerhed og utryghed er det eneste, som er sikkert.

Fire arketyper i den nye medievirkelighed

Hvordan lykkes man med den opgave? Ny forskning fra Wien Universitet har et bud på et svar. Her har forskeren Vanja Bojanic netop undersøgt, hvordan k-chefen spiller en rolle og spiller sammen med virksomhedens CEO, når der skal en holdning til. Analysen er at finde i den videnskabelige artikel "Guiding CEO Stances: The Communicators' Role". Her fremanalyserer hun ikke blot én, men hele fire arketypiske roller, k-chefen spiller i CEO- og virksomhedsaktivisme. Roller og rammer, som kræver forskellige kvaliteter og skaber unikke muligheder såvel som problemer.

Analysen er at finde i den videnskabelige artikel  "Guiding CEO Stances: The Communicators' Role".

ttps://www.akademische-gesellschaft.com/comminsights/guiding-ceo-stances/?lang=en#download

K-chefen som den udglattende mediator

Her finder vi den impulsive og selvstændige CEO, som reagerer spontant og følelsesmæssigt på de politiske temaer i den offentlige debat. En politisk first-mover "shoot first" CEO, som er drevet af en stærk personlig overbevisning. En overbevisning, som giver et selv udstedt evig gyldigt mandat til at blande sig i mangt og meget hurtigt. 
På plussiden giver det ekstrem synlighed og evne til at ramme nyhedsdagsordenen med stor effekt. De hurtige udmeldinger skaber et stærkt og meget ærligt kommunikerende CEO-brand. Den personlige overbevisning bliver her i den medierede medievirkelighed til en overbevisende person. 

På minussiden kan virksomhedens vigtigste interessenter føle sig glemt eller trådt på i de bombastiske udmeldinger. Specielt hvis de blot ser de nye CEO-udmeldinger igen igen i medierne, uden at være informeret på forhånd. Samtidig kan kompleksiteten forsvinde i det politiske engagement. Grænsen mellem personlig holdning og virksomhedens holdning kan på godt og ondt blive en smule uskarp.

Mediator-rollen er en brobyggerrolle. K-chefens opgave er typisk her at afbøje og dæmpe mulige konflikter mellem de bombastiske holdninger og virksomhedens vigtigste interne og eksterne stakeholders. Ofte ved præventivt at iscenesætte og forventningsafstemme mulige udmeldinger med ydre og indre interessenter.

Samspillet med CEO handler om hastighed og rådgivning on the spot. De hurtige holdninger er som popcorn, som popper op og skal behandles her og nu. Det kræver mod og evne til at kunne give ærlig feedback og ikke mindst komme med en ærlig konsekvensanalyse om, hvordan dette vil blive modtaget.

Det personlige engagement vinkler også medierådgivningen mod en maksimalistisk dagsorden og medievalg. Altså er det evige spørgsmål er, hvordan budskabet kan komme mere og bedre ud til flere altid først og størst på agendaen. Elsk opgaven for hastigheden og energien. Vær bekymret for ubetænksomheden og den ustrategiske jagt efter mediedagsordenen. Had det for den manglende empati for alt andet end Sagen med stort S.

K-chefen som eftertankens vogter

I direkte modsætning til den impulsive og oversynlige CEO har vi den forsigtige og tæt på usynlige CEO. Her råder forsigtighedsprincippet. Her ses de politiske udmeldinger som en biting i forhold til de klassiske opgaver med at drive virksomheden, som er det egentlige arbejde. De politiske udmeldinger er typisk reaktive og sker kun efter voldsomt pres fra kunder, medarbejdere, investorer, politikere eller medier.

De politiske udmeldinger er også here mere erklæringer end forsøg på at drive den offentlige debat eller påvirke de regulative rammer. Typisk er fokus også mere branchespecifikt og tættere på virksomhedens faktiske forretning. Det er også i denne gruppe, vi finder de virksomheder og CEOs, som foretrækker at være politiske gennem interesseorganisationer, fælles NGO-platforme eller branchespecifikke certificeringer.

Den politiske forsigtighed spejler sig i relationen til k-chefen. Her er opgaven inkluderende og lyttende at indsamle og præsentere, hvordan virksomhedens interessenter ser på det politiske spørgsmål. Her er mere plads til ikke blot interessenter, men også k-chefens faglighed og kommunikative råd. Her lyttes og læres for at handle med rettidig omhu. Her tænkes og respekteres de kommunikationsstrategiske overvejelser. Det giver plads til hele den kommunikative værktøjskasse i extra large med alt fra stakeholderanalyser til talsmandsstrukturer og nøglebudskaber. Typisk med en meget større sans for hvordan og hvorfor virksomheden kan gøre en forskel. Her hoppes ikke blot blindt med på tidens hotte politiske emner med tomme generiske gestusser. Det er nemlig både ustrategisk og upassende ifølge de forsigtige. Elsk opgaven fordi der er plads og respekt for k-fagligheden. Sæt pris på det snusfornuftige i hvor og hvordan virksomheden kan gøre en forskel. Had rollen fordi forsigtigheden skygger for modet og idealismen

K-chefen som den politiske partner

Hvordan virksomheden og dens CEO er politisk handler ikke blot om at være offensiv eller defensiv. Langt vigtigere er det, om kommunikation blot er et middel og en kanal eller mere inkluderende er et mål og en politisk partner i en fælles proces. I nogle virksomheder er CEOen nemlig meget åben for at udforske og udvikle politik sammen med k-chefen. Typisk er det ikke det personlige engagement som er drivkraften her, men en teoretisk stakeholder-kapitalistisk forståelse af virksomheden som noget alle har en stake i. Det giver en nøglerolle for k-chefen i at omfavne ESG-principper og inddrage interessenter, NGOer og offentligheden i politikudviklingen. Her åbnes virksomheden op ud mod sin omverden og samtid. K-chefen bliver lukket helt ind i ledelsesrummet og rummet bliver til kommunikation. 

Denne åbning giver en stor rolle og et meget bredt politisk mandat for k-chefen til at udforme virksomhedens position og værdier. Den politiske positionering er fra start til slut kommunikation, og selve virksomheden ses fundamentalt som en kommunikativ positionering og værdikommunikation. Det skaber en ligestillet tandemrolle for samarbejdet mellem CEO og k-chefen. Her undgås impulsivitet og det ustrategiske medløberi på tidsåndens flygtige sager. Elsk rollen for den dybe involvering og ligeværdige behandling. Vær bekymret for bureaukratisering af det politiske engagement. Had rollen for kravet om kommuikativ  konsensus for enhver pris i enhver sammenhæng.

K-chefen som værdikriger

I disse organisationer har CEOen ikke en holdning, men er en holdning og har værdier, som man er villig til at kæmpe for med alle midler.  Typisk er her tale om ejerledet virksomheder med founder guru status.

Et illustrativt eksempel er den Musk-opkøbte virksomhed X (tidligere Twitter), hvis politiske omdrejningspunkt er absolut ytringsfrihed fordi det er musk personlige ideal. En værdi, som styrer alle beslutninger på alle planer i alle tilfælde. Her gås ikke på kompromis, og det er netop pointen. Det handler ikke om at tage stilling, det handler om evigt og frygtløst at udsende virksomhedens kerneværdier, specielt når det er mest kontroversielt og politisk.

Konflikt og uenighed med omverdenen er ikke et problem, men et bevidst valgt redskab til at kommunikere virksomhedens modige holdninger. Modstanden og modviljen er midler til at bygge virksomhedens brand som anti-establishment og outsider. Et andet godt eksempel er naturligvis Musks DOGE effektiviseringsstyrelse, som ser enhver kritik som bevis på, at de kæmper mod en venstreorienteret og korrupt Deep State i USA. Her opsøges konflikt og polarisering, fordi det styrker kommunikationen af de kontroversielle værdier og styrker virksomhedens brand.

Den kontroversielle position gør k-chefens rolle mindst lige så kontroversiel. Her kræves frygtløshed og vilje til at gå ind i samfundets mest betændte og konfliktfyldte debatter. Her skal man ikke blot være aktiv, men aktivistisk. Det kommunikative er mere kampagne, kommunikation og agitation. Sagen og konfliktfokusset skygger her lidt for det k-faglige arbejde. Had det for den evige værdisnak, som vil fylde alt nu, hvor virksomheden fundamentalt set er holdning. had det endnu mere hvis virksomhedens kerneværdi er langt fra dine egne værdier.