Tag hånd om dine bekymringer

Forleden dag talte jeg med en gruppe ledere, hvis organisation skulle have ny direktør. Alle i gruppen var glade for, at denne kommende direktør, som de havde et godt kendskab til, skulle være chef for dem.

Men den ene i gruppen var også meget bekymret. Da vi fik taget hul på snakken, viste det sig, at hun var usikker på fremtiden og havde en masse spørgsmål, for som hun sagde: ”Der er kun en masse ord lige nu, men er vi nu sikre på, at de ord kan leves i praksis?”. Hun var også usikker på, om hendes position i organisationen blev sværere at være i, fordi der også fulgte en omorganisering med. Og hun var usikker på, hvad den nye direktør mon kunne have i ærmet af yderligere forandringer. Derfor gjorde hun sig tanker om dem.

Andre i gruppen var helt ubekymrede omkring forandringerne. Som den ene sagde: ”Det bliver garanteret spændende, vi trænger også til, at der sker noget på den post”. Den ene havde svært ved umiddelbart at leve sig ind i sin kollegas bekymrende tanker. Hans tilgang var: ”Det værste der kan ske er, at jeg måske får lyst til at søge et andet job. Og det er ikke så slemt, som jeg ser det.

Når forandringer lurer om hjørnet, kan vi have det vældig forskelligt. For nogle er det nærliggende at bekymre sig, fordi der knytter sig en masse ubesvarede spørgsmål til det, der skal ske. For andre pirres nysgerrigheden, og det nye er livgivende.

Hvad er bekymring for en størrelse?

Bekymringer er tanker om fremtiden, som kredser om, hvad der potentielt kan gå mindre godt eller gå galt. Bekymrende tanker kan have den funktion for mennesket, at vi mentalt forbereder os på forskellige – negative – scenarier for at kunne imødekomme dem, når vi står i dem. Sådan at vi er beredt på at reagere på måder, som har en beskyttende effekt på os selv og dem omkring os. Det er for så vidt ret smart.

Bekymrende tanker kan bruges til at blive klar over, hvad man er usikker på. De kan guide os til at få stillet gode spørgsmål, for eksempel til et fremtidigt samarbejde eller til den større vision. De kan bruges til at forberede os godt på det, der skal komme.

For gruppen, der skulle have ny direktør, blev kvindens bekymrende tanker til en god snak om, hvad der kunne være gode spørgsmål til den kommende chef, så de kunne forberede sig så godt som muligt på at skabe en god relation. Og så de kunne få et klarere billede på sigt af, hvad der var hendes vision og få sat en god dialog i gang med hende fra start.

Når der kun er få svar

Der ER meget få svar, når man står foran forandringer. Eller måske er der svar. Men den nye situation er ikke indtruffet, og derfor kan vi ikke mærke og erfare, hvordan det bliver for os at være i den nye situation. Det betyder også, at vi indimellem må fokusere på at give slip på bekymrende tanker. Fordi de kun er tanker. Fordi de kun er forestillede scenarier om fremtiden.

Bekymrende tanker kan nemlig få deres eget liv. Og bliver bekymringerne tilstrækkeligt intense, så kan vi opleve at få ondt i maven, ligge søvnløse og være i uro. Bekymrende tanker kan farve den stemning, vi er i her og nu – på trods af at intet af det, som vi forestiller os, er sket. Det kan fjerne os fra at være nærværende i det rolige miljø, hvor vi er. Vi kan komme til at blive så optagede af fremtidige scenarier, at vi glemmer at være til stede med det, der er, og være taknemmelige for det, vi har.

Hvad skal vi gøre, når bekymringerne rammer?

Skal vi så skælde ud på os selv og hinanden, når vi bliver overmandet af bekymringer? Nej, for de er en helt naturlig del af det menneskelige sind. Og de kan guide os i retning at, hvad der skal afklares eller handles på: Hvilke spørgsmål kan/vil jeg afklare allerede nu? Hvem kunne jeg kontakte eller tale med? Hvad er godt at handle på nu – og hvad er godt at vente med?

Vi kan på den måde tage hånd om de bekymringer, der rammer, og derudover øve os i at være i det uafklarede. For det uafklarede lærer os noget grundlæggende om at være menneske. Vi kan aldrig få svar på fremtiden. Vi kan aldrig få kontrol. Derfor kan vi bruge det, der sker i vores sind, til at øve os i at holde nysgerrighedens dør åben og være med alt det, som vi ikke ved, uden at gå i panik. En mester ud i mindfulness meditation, forfatter Pema Chödrön, skriver:

“Letting there be room for not knowing is the most important room of all”.