Gik fra dansk til international kommunikation

Danske virksomheder bliver i stigende grad befolket af internationale medarbejdere. Det betyder, at den interne kommunikation mange steder står overfor store forandringer, hvis ikke kulturelle forskelle og sproglige barrierer skal spænde ben for k-folkets arbejde.

Hos Troldtekt, der er en førende producent af akustikløsninger, har man oplevet en stigende internationalisering siden 2015.

Og da virksomheden i 2021 blev en del af den irske Kingspan Group, blev miljøet endnu mere internationalt. Både i form af afdelinger i andre lande, men også med flere ansatte med udenlandsk baggrund i Danmark.

“Da vi begyndte at udvide til Tyskland i 2015, var det vores første store skridt mod at ansætte udenlandske medarbejdere,” siger Tina Snedker Kristensen, der er kommunikations- og bæredygtighedschef i Troldtekt.

“Vi begyndte med en kollega, som heldigvis havde boet i Danmark og kendte den danske kultur, hvilket gjorde overgangen relativt nem. Men da vi efterfølgende ansatte flere internationale medarbejdere, blev det klart, at vi var nødt til at ændre vores tilgang til intern kommunikation.”

Flere internationale

Fra 2012 til 2022 steg antallet af beskæftigede udlændinge i Danmark, ifølge DI, med 147.000 fuldtidspersoner. Det svarer til 47 % af fremgangen i antallet af beskæftigede.

Men her stopper det ikke, for der er bred enighed om, at behovet for udenlandsk arbejdskraft kun vil stige i de kommende år. Og i både den private og offentlige sektor, hvad enten det gælder produktionsjob, specialiststillinger eller job indenfor velfærdsområderne, så oplever organisationer og myndigheder, at der er job, som ikke besættes.

Fra politisk hold har det igennem længere tid lydt, at arbejdskraft er vor tids valuta, mens Akademikerne, der er hovedorganisation for 28 fagforeninger, herunder KS og DM, allerede i sommeren 2023 opfordrede til en ny national strategi for at rekruttere flere internationale talenter til Danmark.

I samme omgang advarede paraplyorganisationen om, at Danmark risikerer at sakke bagud i forhold til andre europæiske lande, der, i parentes bemærket, også ser ind i behov for flere (højtuddannede) hænder i arbejdsstyrken.

Samme toner har lydt fra Tænketanken Europa og arbejdsgiverorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør for Dansk Industri, har for eksempel udtalt, at han anser manglen på kvalificeret arbejdskraft for at være ‘den største udfordring, vi som samfund står overfor de næste 20 år.’

Med denne brændende platform in mente skulle man måske tro, at det var let at finde sig til rette på det danske arbejdsmarked.

Men ofte er der en række barrierer, hvor k-folk kan spille en nøglerolle: Første skridt handler om selve tiltrækningen. For hvad gør egentlig Danmark eller danske virksomheder mere attraktive end for eksempel de tyske?

Og efter ankomsten til Danmark melder der sig ofte flere forhold, som også er relevante for k-folk at være opmærksomme på: Det danske sprog, herunder den daglige, uformelle snak – og vidensdeling – ved kaffemaskinen, den danske humor, den danske ledelsesstil, måden at give feedback på og så videre, kan for internationale kolleger være meget anderledes end det, de er vant til.

Og selvom Danmark i Expat Insider 2024 – en af verdens største og mest omfattende undersøgelser om at bo og arbejde i udlandet – ligger i top på det såkaldte ’Working Abroad Index’ og i kategorierne ’Work & Leisure’ og ‘Work Culture & Satisfaction’, så understregede Signe Ørom, indehaver af konsulentvirksomheden ConnectingCultures, i sidste udgave af Kommagasinet, at kommunikationsfolk bør være bevidste om kulturelle forskelle og arbejde aktivt med at tilpasse deres kommunikationsstrategier for at inkludere alle medarbejdere.

”Der er en høj grad af indforståethed i Danmark og på danske arbejdspladser. En indisk antropolog har på et tidspunkt sammenlignet dansk adfærd med noget, man har set i stammesamfund. Og det er den der indforståethed,” sagde Signe Ørom.

Sprogets rolle i kommunikation

For mange danske virksomheder har sproget været en central udfordring i forbindelse med internationalisering, og Troldtekt er ingen undtagelse.
Tina Snedker Kristensen forklarer, at en af de største ændringer har været overgangen fra dansk til engelsk som fællessprog i den interne kommunikation.

“Vi har brugt dansk som primært sprog i virksomheden i mange år, men med det stigende antal internationale medarbejdere, især efter vi blev en del af Kingspan Group, var vi nødt til at skifte til engelsk som vores fælles sprog,” forklarer hun og fortsætter:

“Vi begyndte med at oversætte vores opdateringer til tysk for vores tyske kolleger, men nu hvor vi også har hollandske, svenske, norske og britiske medarbejdere, er vi gået over til engelsk som standard.”

Overgangen til engelsk har dog ikke været uden udfordringer.

Tina Snedker Kristensen påpeger, at nogle af virksomhedens tyske medarbejdere, der er vokset op med russisk som første fremmedsprog, har været særligt udfordrede af det engelske arbejdssprog.

Derfor har Troldtekt tilbudt sprogkurser til medarbejdere, der har behov for at opgradere deres engelskkundskaber. Dette tilbud gælder også danske ansatte.

En anden udfordring har været kulturelle forskelle i forhold til arbejdsmetoder og ledelsesstil.

I Danmark er det almindeligt med en ledelsesmodel, der bygger på frihed under ansvar, hvor medarbejderne har stor fleksibilitet i forhold til, hvornår og hvordan de løser deres opgaver.

Dette kan dog være uvant for udenlandske medarbejdere.

“Og det er ikke nødvendigvis noget, der fungerer i alle kulturer,” siger Tina Snedker Kristensen.

Hun tilføjer:
“Vi har haft eksempler på tyske medarbejdere, der havde svært ved at fungere i de rammer, fordi de var vant til en mere struktureret og kontrolleret arbejdsdag. For dem har vi måttet arbejde ekstra meget med tæt dialog og ugentlige check-ins for at sikre, at de stadig følte sig understøttet i deres arbejde.”