Hvordan undgår man, at sproget bliver fladt? Det har Kommagasinet søgt svar på hos to kommunikatører, der selv arbejder med AI-værktøjer: Kasper Larsen, konsulent, bro og Amalie Puggaard, Communication Assistant, Texta
AI kan gøre sproget ensformigt
Kunstig intelligens bliver en stadig større del af kommunikatørers hverdag. Men hvordan påvirker udviklingen sproget? Det har vi talt med en forsker om.
Kommunikationen i organisationer og mellem mennesker risikerer at blive ensformig i takt med, at generativ AI vinder frem. Det betyder, at organisationer bør sikre sig, at deres unikke stil og værdier ikke går tabt undervejs.
Det forklarer Martina Skrubbeltrang Mahnke, der er lektor på RUC og forsker i samspillet mellem mennesker og generativ AI samt teknologiens indflydelse på kommunikation i organisationer.
“Generelt synes jeg, at sproget bliver lidt mere business-orienteret. Det er ikke så videnskabeligt eller litterært, men mere økonomisk og effektivt. Jeg tror, det er noget, vi vil se mere af i fremtiden,” siger hun.
Martina Skrubbeltrang Mahnke tilføjer:
“I dag kan robotter efterligne menneskelig kommunikation, og det betyder, at en del kommunikation i organisationer bliver co-created – altså skabt i samarbejde mellem et menneske og en maskine.”
En kommunikativ partner
Flere rapporter, herunder den seneste faglighedsundersøgelse fra KS, viser, at kunstig intelligens er blevet adopteret og taget i brug af mange kommunikatører, siden ChatGPT blev lanceret for næsten to år siden.
Alene blandt KS-medlemmerne var det allerede i 2023 mere end hver fjerde af de yngre medlemmer mellem 25 og 35 år, der brugte AI i deres arbejde.
Maskinen bliver en kommunikativ partner på lige fod med andre menneskerMartina Skrubbeltrang Mahnke, lektor, RUC
Og kigger man bredere på, hvad kommunikatører bruger den nye teknologi til, ligger ’research og baggrundsviden’, ’automatiseret tekstproduktion’ og ‘sproggenkendelse og transskribering’ i toppen, fremgår det af rapporten ‘AI-kompetencer i medie- og kommunikationsbranchen’, som er udgivet af Teknologisk Institut.
Ifølge Martina Skrubbeltrang Mahnke viser undersøgelser også, at de fleste ser kunstig intelligens som en måde at blive mere produktiv på, hvilket også er den primære årsag til, at mange begynder at bruge det.
“Men vi ved ikke, hvor udbredt brugen af generativ AI er – jeg tror, at den er mindre, end vi tror – men teknologien skaber alligevel en stor ændring, fordi kommunikation ikke længere går fra menneske til menneske, men også er en relation mellem mennesker og maskiner,” siger hun og fortsætter:
“Maskinen bliver en kommunikativ partner på lige fod med andre mennesker, men jeg tror ikke, det ender som rent maskinsprog. Mange ønsker at opretholde deres professionelle identitet, selvom de bruger AI som redskab.”
Martina Skrubbeltrang Mahnke
Det er blevet så tydeligt, at jeg kan genkende, når studerende har brugt AI, når jeg ser bestemte ord i deres opgaver. Det er nogle meget specifikke vendinger, der kommer fra maskinen, som vi normalt ikke bruger.
Hvordan tror du, sprogmodellerne vil udvikle sig – vil vi se mere litterære toner, eller bliver sproget endnu mere business-agtigt?
“Jeg bruger selv ChatGPT for at lære mere om, hvordan den fungerer, og jeg kan se, at den nogle gange tilpasser sig mit sprog. Men spørgsmålet er, om vi er så individuelle i vores sprog – eller om vi begynder at bruge mere generelle udtryk. Det er for tidligt at sige endnu,” siger Martina Skrubbeltrang Mahnke.
Men der er allerede tegn på, at sprogmodellerne former sproget. For eksempel er vendingen ’dykke ned i’ blevet meget mere udbredt, siden ChatGPT blev lanceret i efteråret 2022.
“Jeg har set nogle gode eksempler på LinkedIn: For eksempel dukker ordet ‘moreover’, som jeg næsten aldrig ser, hele tiden op i tekster, der ser ud til at være skrevet med hjælp fra ChatGPT,” siger Martina Skrubbeltrang Mahnke.
Hun tilføjer:
“Det er blevet så tydeligt, at jeg kan genkende, når studerende har brugt AI, når jeg ser sådanne ord i deres opgaver. Det er nogle meget specifikke vendinger, der kommer fra maskinen, som vi normalt ikke bruger.”
Faktatjekkere
Når det handler om transparens – og hvem der har besluttet, hvordan noget skal formuleres – henviser hun til den belgiske filosof Mark Coeckelbergh, som mener, at mennesket har en unik status, men at maskiner har en slags handlekraft.
“Jeg tror, at vi skal fokusere på co-creation: Hvordan vi skaber noget sammen med maskinerne. Men samtidig huske, at det stadig er mennesket, der har ansvaret for at publicere et stykke kommunikation. Kommunikatører skal tjekke for bias eller fejl i AI’s output, og det ændrer deres arbejdsopgaver fra at skabe originale tekster til at være mere en faktatjekker. Det bliver spændende at se, om folk vil gå tilbage til at skrive originale tekster – eller om de vil elske co-creation med AI,” siger Martina Skrubbeltrang Mahnke. ●
Undgå, at sproget bliver fladt og syntetisk
1 – Tag håndværket med i prompten
Vil du have en tekst ud af ChatGPT, som er k-folk værdig, må du tage mentorhatten på og bringe dit kommunikationsfaglige håndværk i spil. Hjælp ChatGPT på vej med de samme overvejelser, du selv gør dig, inden du skriver en tekst. Tøm hovedet, og giv ChatGPT al den information, du har om den konkrete kommunikationssituation: Hvad er afsender-modtager-forholdet, hvor udspiller situationen sig, hvor bekendt er modtageren med emnet, og hvad er en hensigtsmæssig tone? Alt, du kan komme i tanke om.
Kasper Larsen, konsulent, bro
2 – Giv ChatGPT en persona
Hvis du savner mere menneske og mindre robot i outputtet, kan du med fordel give ChatGPT en persona. Lad os sige, at du skal beskrive en tur med ’Grisen’. Her får du et væsentligt mere indlevende output, hvis du beder ChatGPT beskrive turen set igennem øjnene på en gnaven togkontrollør, der har fået nattevagten, mens der er havnefest i Gilleleje.
Kasper Larsen, konsulent, bro
3 – Spørg ChatGPT
Det virker indlysende, når man lige får tænkt sig om: Du kan altid spørge ChatGPT om gode råd til at forbedre den tekst, den spytter ud til dig. Giv den din konkrete feedback, og spørg den, hvilke input du kan give den i promten for at få en mere sprudlende og interessant tekst.
Kasper Larsen, konsulent, bro
4 – Du er eksperten – det er AI ikke
AI-værktøjer er kun så gode som de personer, der styrer dem. Selvom de kan være til hjælp, er det din viden, indsigt og erfaring, der virkelig gør forskellen. Giv maskinen en klar tone of voice, en specifik målgruppe eller et tydeligt budskab i dine prompts. Det er din forståelse og dit kendskab, der sikrer, at kommunikationen rammer plet. Et godt output kræver nemlig et godt input – og det kommer fra dig.
Amalie Puggaard, Communication Assistant, Texta
5 – Læg kræfter i dine pre-prompts
For at få AI til at levere et godt output skal du gøre forarbejdet grundigt. Det handler om at bruge tid på dine pre-prompts, som sætter scenen for maskinens arbejde. Tænk på dem som instruktioner, der opstiller en klar kontekst og et scenarie, for eksempel: ’Du er en erfaren tekstforfatter i en stor B2B-virksomhed …’ Jo skarpere du definerer scenen, desto bedre bliver resultatet.
Amalie Puggaard, Communication Assistant, Texta
6 – Tålmodighed
Når du arbejder med AI, handler det om at være tålmodig. Det kræver ofte flere runder med maskinen for at finde det, der virkelig sidder i skabet – eller i det mindste noget, du kan finpudse og tage det sidste stykke selv. Et 100 % færdigt og klar-til-brug-output fra første forsøg er sjældent, så vær klar på at justere, finpudse og udvikle med flere prompts undervejs. Det er hele processen, der tæller.
Amalie Puggaard, Communication Assistant, Texta