Vi skal organisere os med teknologien – ikke på baggrund af den

AI-teknologier som ChatGPT og Midjourney har givet k-folk noget at tænke over.

Men allerede inden den generative kunstige intelligens fik sit folkelige gennembrud sidste år, var ’den fjerde industrielle revolution’ eller ’arbejdsliv 4.0’ – dét, der grundlæggende kommer til at forandre arbejdslivet og arbejdsmarkedet – på tapetet i blandt andet akademiske kredse og hos virksomheder, der så digitaliseringens skrift på væggen.

Men hvilken betydning har de nye teknologier konkret for det bæredygtige arbejdsliv?

Det har vi spurgt Steen Rasmussen, der er Director of Data Innovation og co-founder i teknologi og marketingvirksomheden IIH Nordic, om.

IIH Nordic er flere gange blevet fremhævet som den første større danske virksomhed, der indførte en 30 timers arbejdsuge fordelt på fire dage. Det skete allerede tilbage i 2017.

”AI og nye teknologier kommer til at ændre det arbejdsmarked, vi kender i dag, og det er allerede startet. Vi ser ind i en tid, hvor vi ikke kommer til at have én livslang karriere, men hvor det derimod bliver en omstillingsproces, hvor vi har forskellige karrierer, fordi verden konstant ændrer sig,” siger Steen Rasmussen.

Hvad betyder det for forestillingen om det bæredygtige arbejdsliv?
”Arbejdslivet bliver mere flydende, og uddannelse kommer til at være et permanent element i vores arbejdsliv. De nye teknologier udvikler sig så hurtigt, at hvis den uddannende del af arbejdet ikke bliver bedre, så står man pludseligt i en situation, hvor man slet ikke er kvalificeret til noget.”

Han fortsætter:

”Derfor er det vigtigt, at ledelsen stiller de nye teknologier til rådighed for medarbejderne, hvis teknologien skal bidrage til et sundere og mere moderne arbejdsliv. For hvis teknologien ikke skal blive et problem, bliver man nødt til at organisere sig med teknologien og ikke på baggrund af den.”

Samme problemstilling

Selvom teknologier udvikler sig hurtigere end før, er det på mange måder de samme problemstillinger, som ledelsen hos IIH Nordic stod overfor for cirka 10 år siden, forklarer Steen Rasmussen.

Tilbage i 2014 havde bureauet et ønske om at give medarbejderne en fire dages arbejdsuge fordelt på 30 timer.

Man havde svært ved at rekruttere og fastholde medarbejdere og ønskede at tilbyde mere livskvalitet og mindre stress.

Gennem en grundig research og dataanalyser blev IIH Nordic i 2017 en af de første virksomheder i Danmark med en fire dages arbejdsuge på 30 timer til samme løn.

Men det kunne ikke have ladet sig gøre, hvis det ikke var på grund af de nye teknologiske muligheder dengang, forklarer Steen Rasmussen.

”Der var så meget ny teknologi, som nu var tilgængelig for os alle sammen, så vi talte om, at det var vigtigt, at den nye teknologi ikke skulle gøre vores arbejde hårdere, men det skulle gøre, at vi kunne arbejde smartere,” siger han.

IIH Nordic fik effektiviseret arbejdet: Nye online- og tasksystemer blev indført for blandt andet at nedbringe antallet af mails, og for at medarbejderne kunne samarbejde på tværs af huset. Og systematiserede trivselsmålinger blev sendt ud til medarbejderne hver uge, så ledelsen kunne følge med i medarbejdertilfredsheden og med det samme reagere på udsving.

Med en fire dages arbejdsuge fik Steen Rasmussen gladere og mere loyale kolleger, alt imens de kunne producere det samme stykke arbejde på kortere tid.

”Det er præcis den samme problemstilling, der bliver udfordret med AI i dag: I det hele taget handler det om effektivisering. Om hvordan teknologien kan bidrage til at gøre arbejdet nemmere for ens medarbejdere. Men med AI bliver hele problemstillingen bare sat endnu mere på spidsen.”

Nye teknologier gør k-folk vigtigere

Der findes uden tvivl et før og et efter ChatGPT, som har sat ekstra turbo på hastigheden. Men flere virksomheder i Danmark har i flere år arbejdet og udviklet kunstig intelligens.

Danmarks Statistiks nyeste tal fra 2022 viser, at 17 % af de danske virksomheder allerede anvender teknologien.

Hvad betyder denne AI-bølge?
”Der er kun én mulighed, det er aktivt at acceptere det. Vi befinder os et sted, hvor teknologien ikke er til at komme uden om. Men det, vi som ledelse skal gøre, er at gå ind og spille vores medarbejdere gode på den bedst mulige måde, så de bruger teknologien, så det passer ind i virksomhedens retningslinjer,” siger han.

Hvordan gør man det?
”I bund og grund handler det om at få sat nogle arbejdsetiske retningslinjer op om, hvad det er, man som virksomhed forventer af ens medarbejdere i forhold til den nyeste teknologi, så medarbejderne føler sig mere sikre på, hvordan de kan navigere i brugen af det,” siger Steen Rasmussen.

Men kan de nyeste teknologier ikke også skabe usikkerhed?
”Jo, men i takt med, at man omfavner de nye teknologier, bliver de menneskelige kompetencer og roller i systemet endnu mere centrale, fordi du som individ er forankret i de relative komplekse digitale systemer,” siger han.

Vil det sige, at nye teknologier gør, at medarbejderne på sigt får en større betydning for virksomheden?
”I min optik, ja. Tidligere så man en medarbejder som en del af et produktionsled. Men nu, når vi får et mere uddannende arbejdsmarked, hvor man som medarbejder bliver lært op i flere forskellige teknologisystemer, bliver det sværere for en virksomhed at erstatte en medarbejder, fordi de skal finde en med samme teknologiprofil, som passer ind i egen organisation.”

Flydende privat- og arbejdsliv

Men brugen af teknologier er også med til at skabe et mere flydende arbejdsliv, siger Steen Rasmussen.

Han fortæller selv, at han nu har en meget mere flydende arbejdsdag, hvor han i arbejdstiden kan finde på at lave private opgaver, fordi det passer bedre at arbejde i aftentimerne.

Men kan det ikke være hårdt og skabe mistrivsel, hvis man aldrig holder sådan rigtig fri, blandt andet fordi man hele tiden kan tjekke sin mail eller tilgå sit arbejde på sin bærbare?
“Jo, og det kræver også meget i den professionelle kontakt i forhold til, hvornår man er på arbejde, og hvornår man holder fri. For den er mere flydende i dag, og det sætter nogle krav til én selv i forhold til at holde styr på, hvad det er for nogle betingelser, jeg arbejder på,” siger Steen Rasmussen.

Men det kan vel være svært at styre?
”Der ligger helt klart noget kulturmæssigt i virksomheden i forhold til, hvad det er, man tilbyder sine medarbejdere. Men langt hen ad vejen, handler det igen om at få opsat arbejdsetiske retningslinjer om, hvad det er, vi forventer af vores medarbejdere, så der er faste rammer.”

Han fortsætter:
”Men det betyder jo også, at man selv kan tilrettelægge, hvornår det giver mening at arbejde og holde fri. En fascinerende stor del af onlinehandel sker i dagtimerne, hvor folk i princippet er på arbejde, men det betyder bare, at folk kompenserer på et andet tidspunkt. Og det er netop derfor vigtigt at organisere sig med teknologien, så den ikke påvirker det sunde arbejdsliv negativt. På den måde tror jeg faktisk, at teknologien gør det lettere ikke at blive trukket ind i en ond spiral, hvor arbejdslivet invaderer privatlivet.”