Nyuddannede og det gode arbejdsliv
Overgangen fra studie til arbejde kan være svær. I dette interview fortæller forfatter og rådgiver Alexandra Krautwald om, hvordan vi alle kan bidrage til en god introduktion til og udvikling af arbejdslivet.
Lige om lidt bliver endnu en årgang studerende færdiguddannet på landets universiteter. Nu skal de ud at arbejde og sætte deres præg på verden. Så er arbejdsmarkedet klar til at blive præget? Og er de unge klar på, at indflydelse ikke er givet på forhånd? Ja, hvordan ser det gode møde mellem nyuddannede og arbejdslivet ud?
Alt det har Alexandra Krautwald, forfatter og rådgiver i det moderne arbejdsliv og de unge generationer, beskæftiget sig med i en række bøger med titler som ’Unge generationer på arbejde’ og ’Sunde Penge’. I dette interview gør hun os alle lidt klogere på de unge generationer, deres møde med arbejdsmarkedet – og lige så vigtigt, hvad det kræver af alle dem, der har masser af erfaring med arbejdslivet.
En sårbar og ressourcestærk generation
Det er næppe for meget at sige, at der altid har været forskelle mellem generationer på grund af alder, erfaring og forpligtelser, men ofte er der også mere værdi- og livsynsbaserede forskelle af næsten generel karakter. Så hvad karakteriserer de unge generationer af i dag?”
Jeg ser en interessant dobbelthed hos de unge, som både er ressourcestærke og sårbare. Vi står med en generation, der har haft flere muligheder end andre generationer. Ting, der for andre har været svære at opnå, er kommet let til dem gennem et godt dansk system og sikkerhedsnet. Det har givet dem selvtillid, stor tiltro til egne evner og gjort dem dygtige. Men nogle af dem er også blevet skærmet fra verdens lidt hårdere realiteter,” fortæller Alexandra Krautwald.
Alexandra forklarer, hvordan de unge har oplevet en verden, hvor den utrænede sanger kan vinde priser, og hvor fejring af talent har fjernet fokus på arbejdsindsatsen. De tror på, at alt kan lade sig gøre, og deres personlige ambitioner er tårnhøje. Men desværre har den anerkendende psykologi og overdrevne optimisme sejret over ’klar tale’ og sund realisme, og det kan give støj på linjen.
”Vi har fortalt vores børn, at ’du kan, hvad du vil’, men glemt at understrege, at det kræver arbejde. Den anerkendende tilgang er endt i uærlighed og blind opbakning. Mennesker har ikke godt af at blive overbeskyttet, de har godt af at klare den virkelige verden. De skal ikke bildes ind, at de kan klare den uvirkelige verden. Så det kræver, at vi også siger, at du ikke kan alt, hvad du vil; og at det, du vil, kræver arbejde,” forklarer Alexandra Krautwald.
For den unge, som netop er gået gennem livet med høje forventninger til sig selv, men uden den livserfaring der sætter det i relation til omverdenen, kan det ende med et hårdt møde med den moderne omskiftelige verden.
”Det er lige præcis her, vi finder kimen til de unges dobbelthed. For mødet med verden kan udtrykke sig i en større sårbarhed, end vi måske er vant til i arbejdslivet. Det er jo hårdt, at en tryg verden faktisk viser sig at bære på kriser som for eksempel corona og klima. Så de er nervøse for fremtiden,” forsætter Alexandra Krautwald.
Denne dobbelthed er interessant. Er man negativ, kan man ende med at ty til nedladende udtryk som ’snefnug’-generationer, når man taler om de unge. Snefnug, som jo er enestående og skrøbelige. Men hvis man i stedet bremser op og prøver at forstå, så handler det måske om noget andet? Måske er de unge generationers dobbelthed nærmere et opråb om, at noget er galt – og at det er arbejdslivet og verden, der har brug for en eftersyn.
Mistrivslen blandt unge generationer er i hvert fald stigende. Er løsningen mon frihed og fleksibilitet?
Jeg ser en interessant dobbelthed hos de unge, som både er ressourcestærke og sårbareAlexandra Krautwald
Hvordan fungerer det moderne arbejdsliv?
Frihed og fleksibilitet er gengangere i den offentlige debat, og på tværs af generationer står det højt på ønskesedlen. Så er det opskriften på den gode start på arbejdslivet?
”I ånden af klar tale, så er en vigtig pointe, når det kommer til yngre generationer, at vi netop skal behandle dem anderledes end os selv. Det sidste, de har brug for, er selvledelse og løse rammer. Også selvom de siger, de vil have det, for det lyder godt – og de er jo fulde af selvtillid. De har brug for ledelse, gennemskuelige rammer og fair forventninger. Det er sådan, de lærer at gå på arbejde, og som alt andet skal det læres,” understreger Alexandra Krautwald.
Har de ældre generationer taget noget for givet her? Nemlig at alle ved, hvad det vil sige at gå på arbejde? Når man overvejer den erfaringspulje, som unge har, så er det jo rigtigt, at det, de har gjort mest, er at gå i skole. Og det er en noget anden disciplin end at have et fast arbejde. Vil det sige, at det først er, når de får et ’rigtigt voksenjob’, at de begynder at lære at arbejde?
”Noget, du ikke lærer på universitetet, er, hvordan det moderne arbejdsliv fungerer. De unge er ivrige efter at sætte deres præg på verden og ønsker medindflydelse. Men når man ikke ved, hvad de ældre generationer vil have, hvad der tegner en virksomhed, det der gælder, og hvordan det foregår, så kan det være svært at ramme den helt rigtig balance. De kommer ind i den der travle verden, hvor ledere ikke har tid til dem, så i stedet ligger de og flyder uden korkbælte ude på midten af havet,” siger Alexandra Krautwald.
Så hvordan får man enderne til at mødes? Bygger generationskløften af i dag på, at den ældre generation higer efter frihed, selvledelse og fleksibilitet, mens de yngre generationer har brug for struktur, faste rammer og tydelighed?
”Ja, det er vidt forskellige ting, der skal til. Og så skal vi lære at forstå hinanden bedre. Det moderne menneske har brug for at blive forstået – uanset alder. Men på arbejdsmarkedet er det især de ældre generationer, der har en opgave i at forstå de unge. De unge trænger til ældre, der giver deres tid og ikke gør grin med de unges sårbare side, drømme for verden og ønske om at få andet ud af livet end kun arbejde. Ældre, som tager afsæt i de unges vigtige ambitioner, når de guider dem – og måske endda lader sig inspirere af dem,” fortæller Alexandra Krautwald.
Om Alexandra Krautwald
Alexandra Krautwald er beslutningsrådgiver og management director i rådgivningsbureauet Composing.
Derudover er hun forfatter og medforfatter til bøgerne ’Strategiimplementering – værkstøjskassen’ (2013) og ’Oplagt – at lede adfærd’ (2015), ’Unge generationer på arbejde – vejen til et anderledes rigt liv’ (2018) samt ’Sunde Penge’ (2021).
Generationssamarbejde og mesterlære
Så hvordan bygger vi broen fra uddannelse til arbejdsliv? Som mange andre gode ting, så handler det om samarbejde og gensidig respekt. Ældre skal have respekt for unges tro på en bedre verden og vise forståelse for, at de som nyuddannede skal lære en ny disciplin. De yngre skal anerkende styrkerne i erfaring og være nysgerrige på deres rolle som tandhjul i et større urværk. Og netop denne relation finder sit vigtigste udgangspunkt i en lærling/mester-relation.
”Vi skal hjælpe de unge – ikke piske. Unge efterlyser ledelse, men de ved det ikke. Mange mennesker kalder på at blive ledt. Men de går ud i en verden og et arbejdsmarked, der afkræver endnu mere disruption, agilitet, selvledelse, og det har de ikke brug for. De har brug for rammer og guidance. Så vi skal være så konkrete og tydelige, at man kan handle på det. Sådan får de dannelsen, lærer plien og får lidt positive knubs. Vi skal turde sige, ’fordi jeg siger det, men jeg skal nok hjælpe dig’. Det kan blive hårdt, men det er vejen frem for at lære at gå på arbejde og få den indflydelse, de higer efter,” fortæller Alexandra Krautwald.
Generationsforskelle betyder noget for vores måde at arbejde og tilgå en opgave på, og hvis vi anerkender denne udfordring, vil vi måske kunne bygge bro mellem generationer frem for at gøre kløften større. En gensidig forståelse mellem nyuddannet og leder kan altså være kernen i den gode brobygning.
”De nyuddannede kæmper netop med at kunne rammesætte, men det er jo det, den gode leder gør. Så arbejdet skal for de unge ikke være frit. Når det er sagt, så skal der indenfor de rammer være masser af rummelighed. Som leder bør du give den unge bevægelighed og medindflydelse, og over tid vil du opleve, at din investering giver afkast. For de unge er topseje og vil komme til at levere på højt niveau,” slutter Alexandra Krautwald.
Ja, opgaven er ikke lille, men Alexandras budskab er tydeligt. Hvis vi arbejder sammen og med forståelse for hinanden, så kan vi komme et godt stykke i vores bestræbelser efter et godt arbejdsliv. Og det handler ikke om at stryge hinanden med hårene. Tværtimod skal vi være ærlige, insistere på forståelse for hinanden og huske at lære, at det bæredygtige arbejdsliv og drømmejobbet stadig er et arbejde!
Alexandras gode råd til nyuddannede
- Tag positivt imod feedback, og brug det i din udvikling
- Mød op på arbejdspladsen fremfor hjemmekontoret, og investér i de professionelle relationer
- Observer dine kolleger, og lær af deres rutiner og arbejdstilgange
- Meld dig aktivt, når hjælp efterspørges, og vis, at du ikke er bange for at tage fat
- Hold tingene adskilt. Arbejd, når du arbejder, og hold fri, når du holder fri
- Husk dig selv. Du skal arbejde i mange år, så respektér dine egne grænser