De autonome agenter sætter fut i automatiseringen

Du møder de autonome agenter dagligt, når du chatter med kundeservice på diverse hjemmesider, når enkelte e-mail bliver sorteret som spam, eller når du bliver anbefalet at se den nyeste sæson af House of Dragons på HBO Max.

”Autonome agenter er intelligente computerprogrammer, der er trænet til at udføre opgaver, træffe beslutninger og løse problemer uden konstant menneskelig styring,” siger Claus Nygaard.

Han er direktør i cph:learning og ekspert i ChatGPT og AI-automatisering. Han har brugt ChatGPT siden starten af december 2022 og udgiver en bog om ChatGPT Prompting i starten af 2024, mens han rådgiver organisationer om, hvordan man styrer AI-programmer.

”Alle var helt oppe at køre, da ChatGPT blev tilgængelig i november 2022. De her Generative Pre-trained Transformers kan tage et input og transformere det til et output baseret på data. Men udviklingen kommer først til at gå rigtig hurtigt, når de generative AI-programmer bliver koblet op med de autonome agenter,” siger han og uddyber:

”Ved at sætte de her to automatiske processer op mod hinanden kan du udføre en lang kæde af opgaver, uden det kræver nogle som helst input. Det input får du nemlig fra de generative AI-programmer, mens handlingerne bliver drevet af de autonome agenter.”

Autonome agenter, der gør arbejdet for dig, lyder måske som fremtidssnak. Men dele af opgaverne er faktisk yderst aktuelle i dag, påpeger Claus Nygaard.

”Jeg har selv omkring syv autonome agenter, der kører på nuværende tidspunkt. De hjælper mig, mens jeg laver alverdens andre ting, med alt fra at skrive kladder på mine mail, onboarde mig til møder eller lave research for mig, inden jeg går ind til møder,” siger han.

Fra møde til opgavefordeling

En af de autonome agenter, som Claus Nygaard gør brug af, automatiserer hele forløbet fra et møde begynder til arbejdsopgaver for eksempel skal fordeles.

Han optager mødet på sin telefon, og idet han trykker ’stop’, bliver lydfilen transskriberet og lagt ind i hans Dropbox på computeren, så der ligger et dokument med et referat fra mødet.

Når teksten rammer Dropbox, har Claus Nygaard sat specifikke regler op – det han kalder for ’triggerpunkter’. Det er ord eller vendinger, der får den autonome agent til at udføre en handling.

”Det kan for eksempel være, at vi til mødet snakker om, at vi skal have udført de her fire forskellige opgaver, og at det er disse fire forskellige medarbejdere, der skal klare det. Dét bliver så et triggerpunkt, der sætter gang i den autonome agent,” siger han og fortsætter:

“I samspillet mellem min autonome agent og ChatGPT – for mit vedkommende – får mødedeltagerne en mail fra mig efterfølgende med referatet af mødet, og hvilke arbejdsopgaver vi er blevet enige om, at de skal udføre. De autonome agenter hjælper mig med at gå fra tale til tekst og fra tekst til handling. Det vil sige, at jeg får automatiseret en masse forholdsvis enkle opgaver, der faktisk er ret tidskrævende,” siger han.

Men er der ikke også opgaver, den ikke kan løse for dig?
”Det er de mere enkle opgaver, som de autonome agenter kan hjælpe med på nuværende tidspunkt. Hvis vi snakker om, at vi mangler mælk på kontoret til det her møde, så kan den ikke handle for mig på nettet, men det kan den faktisk i USA, så det kan være, at vi kommer derhen på et tidspunkt,” siger han.

Udviklingen kommer til at gå stærkt

Det er et år siden, at ChatGPT blev lanceret, og den er på kort tid blevet bedre, hurtigere og mere omfattende. Og med tilkoblingen af de drevne autonome agenter, kommer udviklingen, ifølge Claus Nygaard, kun til at gå en vej: Fremad.

”Jeg kan kun forestille mig, at det bliver vildere. Det, der sker nu, kommer til at udvikle sig hurtigere end før, og vi kommer til at se mere af det. Men det bliver også mere brugervenligt, det bliver mindre kodekrævende, og det bliver mere intuitivt. Det gælder GPT’erne, men også de autonome agenter.”

Er der både plads til kommunikationsfolk, generativ AI og autonome agenter?

”AI kommer ikke til at tage jobbet fra kommunikationsfolk. Det er kommunikationsfolk, der ved, hvordan de bruger AI, der tager jobbet fra andre kommunikationsfolk. Personer, der ikke nødvendigvis kan sætte alle systemerne op selv, men de, der kan arbejde i de her automatiske flows, de kommer til at outperforme de andre,” siger Claus Nygaard.

”Jeg siger ikke, at kvaliteten nødvendigvis bliver bedre, der skal stadigvæk sidde dygtige kommunikatører til at arbejde i en mere automatiseret hverdag. For vi skal stadigvæk huske på, at kommunikation er en sprogliggørelse af følelser, tanker, intentioner, kultur og så videre, og det ligger fast forankret dybt inde i os som mennesker, og det bliver svært at erstatte,” siger han. •

FREMTIDS-CASE: De autonome agenter og generativ AI i k-faget

DM Kom har sammen med ekspert i ChatGPT og AI-automatisering Claus Nygaard kigget i krystalkuglen og beskriver her, hvordan autonome agenter muligvis kommer til at spille en rolle i fremtidens kommunikation.

Mød Birger, en erfaren professionel med års erfaring indenfor kommunikationsverdenen. Og en fiktiv person.

Birger er vant til at jonglere med en konstant strøm af information og historier, og han står hver dag over for en kompleks opgave.

Birger skal finde og udvikle historier fra bunden, tage hensyn til kommunikationschefens ønsker og levere indhold, der passer til den aktuelle nyhedscyklus og ikke mindst virksomhedens tone of voice.

Derfor drager Birger nu ind i en verden af autonome agenter og Generativ AI for at lette sin arbejdsbyrde og forbedre sine arbejdsprocesser.

• Research og nyhedsopdateringer: Et generativt AI-program hjælper Birger med at udføre research ved at scanne mediebilledet for de seneste nyheder. Når det identificerer relevante historier, fungerer de som ’triggers’ for at starte arbejdet.

• Automatiseret bearbejdning: Disse ’triggers’ sætter gang i den autonome agent, som Birger har sat op. Den trækker de relevante identificerede nyheder ind i en folder på Birgers computer og lagrer dem i skyen. Den henter kun de nyheder, som passer til de regler og rammer, som Birger selv har sat op. Det skaber et signal til hans generative AI-program om, at det er tid til at begynde at arbejde.

• Tilpasning og skrivning: Det generative AI-program bruger foruddefinerede metoder og kriterier, som Birger selv har indstillet. Det kan være alt fra, hvordan Birger selv skriver artikler til virksomhedens værdier og tone of voice. Nu analyserer AI-programmet alle de nyheder, som er blevet lagret i skyen. De bliver tilpasset til den ønskede vinkel og politiske kontekst, og så genererer den flere versioner af historierne til forskellige målgrupper.

Mens Birger spiser frokost, arbejder de autonome kommunikationsrobotter sammen med det generative AI-program på at skrive en række artikler og historier. Den finder mulige eksperter, der kan bidrage med forskellige syn på artiklen, den finder på fem forskellige overskrifter til hver artikel, og den har lagt en plan så, når Birger vender tilbage fra frokost, får han en liste med potentielle artikler og kilder, som er klar til gennemgang.

”Med kombinationen af autonome agenter og det generative AI-program er Birger i stand til at håndtere en større mængde information og historier. Han kan vælge de mest relevante artikler, redigere dem efter behov og levere indhold i høj kvalitet, der passer til chefens ønsker og målgruppens forventninger,” siger Claus Nygaard og fortsætter:

”Autonome agenter og generativ AI er ikke kun tidsbesparende, de hjælper også Birger med at forblive opdateret på de seneste nyheder og levere indhold, der er skræddersyet til forskellige situationer. Det er altså en innovativ tilgang til kommunikationsarbejdet, der gør det muligt for erfarne fagfolk som Birger at arbejde mere effektivt og levere kvalitetsindhold i en travl og konstant skiftende medieverden.”

Skal selv arbejde

Men der er stadigvæk dele af arbejdsprocessen, hvor Birger selv skal smøge ærmerne op. Og det handler om, hvilke regler programmerne skal sortere historierne efter, det handler om at sætte de rigtige triggers, så man får de brugbare og relevante historier ind. Og så handler det, ifølge Claus Nygaard, i høj grad om at bruge sin faglighed.

“Birger skal jo stadigvæk bruge sin faglighed til at vinkle, vælge og tilpasse historierne. Han skal kvalitetssikre, baggrundstjekke og redigere de producerede artikler. Og så skal han også altid have for øje, at de her robotter også kan have bias, det kan for eksempel være ved udvælgelse af kilder eller vinkler,” siger han.

Og hvad med kontakten til kilderne?
“Det er helt op til Birger selv. Han kan sætte systemerne op til at finde spørgsmål, sende dem til kilderne, indhente svarene fra kilderne og sætte dem ind i artiklen. Eller han kan vælge at sige, at den menneskelige kontakt vil jeg selv have,” siger han.

Han fortsætter:
“Og sådan bliver det med de fleste processer. Birger kommer til at finde ud af, hvad han som menneske gerne vil have kontrol over, og hvad han vil have automatiseret, men mulighederne er der for at få det meste automatiseret.”

Hvor langt er vi fra, at det her bliver muligt for Birger?
”Flere dele af de her processer er allerede tilgængelige, så hvis Birger har mod på at læse tutorials om, hvordan han sætter systemerne op, så har han god mulighed for at få hjælp allerede i dag. Men vi ligger nok et stykke ude i fremtiden, før man får adapteret samspillet mellem teknologierne ude blandt virksomheder,” siger Claus Nygaard.