Når staten løber fra regningen – og lader forskningen betale

Der er skandaler, og så er der Niels Bohr Bygningen på Københavns Universitet (KU). Et byggeri, der begyndte som et håb om fremtidens forskningspalads og endte som Danmarks måske største offentlige byggefiasko. Et projekt, der skulle samle nogle af landets stærkeste naturvidenskabelige miljøer, men som nu i stedet truer med at smadre dem.

Byggeriet, der i 2013 blev anslået til 1,6 milliarder kroner, endte med en regning på over fem milliarder og en forsinkelse på otte år. Rigsrevisionen kaldte allerede i 2020 projektstyringen ”uhensigtsmæssig” og ”problemfyldt”. Alligevel står Københavns Universitet i dag tilbage med de økonomiske følger af et byggeri, staten selv stod for at opføre – og som fortsat er plaget af utætte facader, vand i kælderen og laboratorier, der ikke kan bruges. Men det virkelige skandaleelement er ikke de våde vægge. Det er, at regningen for statens fejl nu sendes direkte videre til forskningen.

På Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) skal der fyres forskere og undervisere – ikke på grund af manglende kvalitet, faldende søgning eller lavere bevillinger, men fordi staten og ministerierne har skabt en model, hvor universitetet som lejer og bruger skal dække de ekstraordinære udgifter ved at drive et byggeri, staten selv ejer og har fejlet med at opføre.

Samtidig kæmper fakultetet med efterdønningerne af KU’s egen administrative reform – en reform, der blev solgt med løfter om bedre og billigere administration, men som i praksis har pålagt SCIENCE et årligt underskud på 44 millioner kroner, baseret på en regnefejl. En urealiserbar besparelse, som KPMG’s analyse allerede har dokumenteret.

Resultatet er, at to uafhængige beslutninger – statens byggefiasko og universitetets reformfejl – nu mødes i en perfekt storm. Og i midten af orkanen står nogle af landets stærkeste forskningsmiljøer, som skal betale prisen. Forskere fra Niels Bohr Institutet, Biologisk Institut, Idræt, Datalogi, Kemi og mange andre miljøer advarer nu om konsekvenserne: færre kurser, større hold, ringere forskningsbetingelser, tab af talent og internationalt renommé. Det tager årtier at opbygge et verdensklassemiljø – men kun måneder at ødelægge det. Og det sker nu. Det burde være helt åbenlyst, at ansvaret ligger hos staten. Det var Bygningsstyrelsen, der styrede projektet. Det var staten, der afviste universitetets ønske om selveje og dermed fastholdt en model, hvor styringen lå hos ministeriet, men risikoen hos universitetet.

Det, der nu presser SCIENCE’s økonomi, er ikke kun huslejen – den er midlertidigt fastfrosset efter et samråd i 2022, hvor den daværende minister lovede, at der ville blive fundet en politisk løsning, hvis huslejen viste sig ”uholdbart høj”. Det, der derimod dræner fakultetets budget, er de ekstremt høje driftsomkostninger ved Niels Bohr Bygningen og det nye naturhistoriske museum. De to bygninger skulle være moderne flagskibe for dansk forskning, men er så fejlbehæftede og teknisk komplicerede, at de koster langt mere end planlagt at holde kørende.

Resultatet er det samme: Staten har skabt problemet, og forskerne betaler regningen.

At lade en fejlslagen byggeproces udløse fyringer blandt forskere og undervisere er ikke bare urimeligt – det er uansvarligt. Det er at lade de mennesker, der dagligt producerer ny viden, underviser studerende og repræsenterer Danmark i den internationale forskningsverden, betale for embedsmænds og politikeres fejl.Det er på tide, at de ansvarlige ministre – for uddannelse, forskning og finans – træder frem og tager ansvaret i stedet for at gemme sig bag KU’s ledelse. Staten må tage konsekvenserne af sit eget byggekaos og finde en holdbar løsning, der ikke ødelægger forskningsmiljøerne på vejen.

Politikerne er allerede advaret – og de har selv givet et løfte om at handle, hvis økonomien blev uholdbar. Det løfte gælder stadig. Ellers bliver konsekvenserne vidtrækkende – ikke kun for KU, men for dansk forskning som helhed. Vi står midt i en tid, hvor politikerne igen og igen taler om behovet for at styrke STEM-uddannelser, innovation og grøn teknologi. Hvordan harmonerer det med at skære ned på netop de miljøer, der leverer fundamentet for alt dette? 

Man kan ikke spare sig til verdensklasseforskning. Man kan ikke kompensere for en byggefiasko ved at skære i hjernerne, der skal skabe fremtidens løsninger. Når staten løber fra sit ansvar, risikerer vi ikke blot at miste forskere. Vi mister tillid – til ledelse, til ministerier og til den idé, at Danmark faktisk ønsker at være et videnssamfund.

Det er nu, ministeren må på banen. Ikke for at beklage, men for at handle. For uden ansvarlighed i toppen forsvinder grundlaget for alt det, der foregår nedenunder – også i kælderen på den skandalebygning, der skulle være et monument over dansk forskning, men i stedet er blevet et symbol på politisk og administrativ inkompetence.

Drop ansvarsfralæggelsen. Tag regningen. Red forskningen.