130 vidnesbyrd om frygt og repressalier i dansk forskning

Forskerbevægelsen har offentliggjort 130 anonymiserede vidnesbyrd om repressalier, pres og frygt på landets universiteter, indsamlet i perioden 28. august – 16. oktober 2025. Bidragene kommer fra nuværende og tidligere forskere på tværs af fagområder fra videnskabelige assistenter til professorer og fra alle universiteter. Formålet er at give stemme og ansigt til de tendenser, der allerede er dokumenteret i nationale undersøgelser foretaget de seneste fem år.

”Vidnesbyrdene viser et mønster af både subtile og direkte repressalier – fra karrieresanktioner til social eksklusion og administrativt pres. Repressalierne er udløst af alt fra mild kritik af ledelsesbeslutninger til forskning i bestemte områder med stærke erhvervsmæssige eller politiske interesser. Samlet beskriver forskere et klima, som nogle steder endda kan karakteriseres som psykisk vold eller mildest talt giftige miljøer, hvor flere metoder bruges til at sætte kritiske røster eller minoriteter på plads. Det er ikke steder, hvor forskningens kreativitet eller demokratiske rolle som kritisk korrektiv trives,” udtaler Liv Bjerre, postdoc på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og bestyrelsesmedlem i Forskerbevægelsen, i en pressemeddelelse.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) har i 2023 dokumenteret, at forskningsfriheden på universiteterne er under pres. Omkring halvdelen af forskerne frygter, har oplevet eller er blevet truet med repressalier for at udtale sig kritisk om ledelsesbeslutninger.

Blandt forskere, der arbejder med fagligt kontroversielle emner, er 71 procent enten bange for, truet med eller har oplevet repressalier – samtidig oplever mange manglende opbakning 
fra ledelsen.

DFIR anbefaler at styrke medarbejderinddragelse, medbestemmelse og tryghed i ansættelsen. Forskerbevægelsen mener hertil, at der er behov for at finde løsninger og lære fra andre styringsmodeller i udlandet, der kan styrke kulturen og sikkerheden i forskningen. Her er armslængdeprincipper og mere demokratiske styringsmodeller med sunde og uafhængige kontrolmekanismer vigtige for forskningens samlede økosystem.

Manglende beskyttelse og kontrolmekanismer

Vidnesbyrdene viser, at forskere på tværs af fag og stillinger oplever et bredt spektrum af repressalier: trusler om fyring, karriereblokering, pres for at ændre forskning, social eksklusion, mobning, chikane og administrative byrder. Mange fortæller om selvcensur og frygt for at udtale sig kritisk – både om ledelsesbeslutninger og om kontroversielle emner. Enkelte oplever, at selv deltagelse i interne udvalg eller faglige debatter kan få konsekvenser for ansættelse og karriere.

Det peger mod manglende strukturer – både internt på universiteterne og udenfor – der kan sikre, at forskere kan udøve deres akademiske frihed uden frygt – herunder ytringer om interne arbejdsforhold – samt på fravær af systemer, der griber og støtter forskere, der oplever repressalier. Flere beskriver, at repræsentantskaber i råd og nævn ikke opleves som trygge fora. Selv rollen som tillidsrepræsentant er forbundet med risiko for senere afskedigelse. Der er desuden mange eksempler på juniorforskere, der presses til at afgive gratis medforfatterskaber eller acceptere andre brud på forskningsintegriteten, uden at der findes uafhængige kontrolmekanismer, som kan hjælpe dem med at stå imod.

Fagforeningerne kritiseres her ofte for at være uforstående, systembevarende eller passivt tilbageholdende.

Forskerbevægelsen har sendt de 130 vidnesbyrd til partiernes forskningsordførere og til forskningsministeren med en opfordring til politisk handling. Organisationen foreslår et fireårigt program for akademisk frihed, der skal styrke beskyttelsen af forskere og sikre uafhængige kontrolinstanser. Målet er at bryde tavshedskulturen og skabe et trygt rum for kritisk forskning, så universiteternes rolle som samfundsmæssigt korrektiv kan genoprettes.

”Når forskere frygter repressalier for at ytre kritik eller forske inden for kontroversielle emner, hæmmes nye idéer, og forskernes rolle som skabere af ny viden svækkes. Det er ikke kun et arbejdsmiljøproblem, men et vigtigt samfundsanliggende, der berører forudsætningerne for at være et oplyst demokrati,” udtaler Anne-Marie Nybo Andersen, professor i folkesundhedsvidenskab og bestyrelsesmedlem i Forskerbevægelsen.