Google-kalenderen blev hans uheld

Eric Hillebrands uheld er, at han havde noteret alle sine rejser i sin Google-kalender.

Sådan kommer det spontant fra Silvia Adamo, lektor i udlændingeret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, da Forskerforum forelægger hende Eric Hillebrands sag.

"De færreste ville nok kunne huske hver enkelt weekendtur, de tog for ti år siden. Og hvis man skulle have glemt nogle, ville det næppe heller få nogle konsekvenser. Eric Hillebrand har så tilfældigvis haft samtlige rejser noteret. Og i lyset af det gør han det, han skal. Men ved at være så omhyggelig tvinger han også sagsbehandlerne til at være omhyggelige," siger hun.

Når myndighederne først har fået oplysningerne om hans udlandsophold, er de nødt til at agere efter det. Og derfor mener hun ikke, at der juridisk er noget at komme efter i sagsbehandlingen. Men hun synes samtidig, at afgørelsen er til den restriktive side.

"Den konkrete vurdering af sagen kunne godt have ført til, at de havde vist forståelse for eksempelvis hans mange tjenesterejser. Men jeg gætter på, at der forventes en restriktiv fortolkning af reglerne."

Hun bemærker i øvrigt, at beskrivelsen af, hvilke rejser der skal indrapporteres, ikke er en del af cirkulæreskrivelsen – altså lovgivningen – men et "faktaark om opholdsafbrydelser" på ministeriets hjemmeside. Her står blandt andet, at hvis udlandsophold de seneste 12 år samlet overskrider, hvad der svarer til seks uger per år, skal samtlige udlandsophold indberettes uanset længde. Det er den vejledning, Eric Hillebrand har ageret efter.

"Der står ikke noget om de seks uger i cirkulæret. Så der er tale om et dokument, hvor ministeriet beskriver en forvaltningspraksis, men det er ikke noget, der er politisk vedtaget som en del af loven," konstaterer hun. 

Problematisk med undtagelser for forskere

Silvia Adamo skrev i sin tid ph.d.-afhandling om dansk indfødsret. Og siden hun begyndte arbejdet på den for godt tyve år siden, er indfødsretsreglerne kun blevet strammere og strammere, konstaterer hun.

"Fra regler om ophold til vandelskrav, sprogkrav, indfødsretsprøven, grundlovsceremoni, individuelle samtaler og så videre – der kommer hele tiden mere på. For eksempel er der folk, der ikke kan få dansk pas, fordi de arbejder på den anden side af Øresund, og så tæller det ikke som aktiv beskæftigelse i Danmark," fortæller hun.

Hun mener, det er helt oplagt, at de strammere udlændingeregler går imod danske interesser inden for forskning og erhvervsliv. Men hun advarer også imod at indføre undtagelser for eksempelvis forskere.

"For en jurist som mig er en lovgivning, der har mange undtagelser, en dårlig lovgivning. Der bør være lighed for loven. Undtagelser er vejen ud i forskelsbehandling, hvor for eksempel en person, der er udsendt til New York for en dansk institution eller virksomhed, har bedre vilkår end en person, der tager toget over og arbejder i Malmø for en svensk arbejdsgiver," siger Silvia Adamo.

Mener, at regler bør understøtte integration

Lige for tiden foregår der en målrettet indsats for at få flere forskere udefra til at arbejde i Danmark. Det er kampagnen ‘Science Hub Denmark’, der med støtte fra Villum Fonden, Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden forsøger at brande Danmark som en attraktiv mulighed for forskere i udlandet – blandt andet USA – at søge arbejde i. 
Men samtidig er udlændingereglerne angiveligt ikke skruet sammen til, at man som forsker med stor rejseaktivitet kan se frem til at opnå statsborgerskab.

Det ærgrer Susanne Ditlevsen, præsident i Videnskabernes Selskab. 

"Internationalisering er en grundpille i dansk forskningspolitik og en nødvendighed for at fastholde kvalitet og konkurrenceevne i en globaliseret verden. Derfor bør vi som samfund sikre, at regler og rammer understøtter – og ikke modarbejder – rekruttering og integration af internationale forskere. Det gælder også i forhold til statsborgerskab," siger hun.

Hun peger på, at rejseaktivitet er en nødvendig del af moderne forskningsarbejde.

"Forskere deltager i internationale konferencer, bedømmer ph.d.-afhandlinger i udlandet, har forskningsophold ved vigtige samarbejdspartnere og lignende. Det er en helt nødvendig del af en forskers arbejde. Hvis Danmark vil være en attraktiv forskningsnation, må vi sende klare og inkluderende signaler til de forskere, vi ønsker at tiltrække og fastholde," siger Susanne Ditlevsen.

"Det her fungerer jo tydeligvis ikke"

Måske er det på tide at justere udlændingereglerne. Det mener Mohammad Rona, udlændingeordfører for Moderaterne. 

"De her regler blev lavet, fordi man ville være sikker på, at folk ikke bare fik det røde pas og så nærmest bare forsvandt. Men reglerne rammer skævt i forhold til folk som Eric Hillebrand, ligesom de rammer skævt for ansatte i erhvervslivet, der arbejder meget i udlandet," siger han.

Han melder sig klar til at ændre reglerne.

"Udlændingepolitikken trænger til en revision. Og en af de tidsler, man oplagt kunne trække op og gennemgå meget slavisk, er indfødsretsaftalen. Sådan en ting som det her fungerer jo tydeligvis ikke, for det er den slags sager, vi ser jævnligt, og som vi også kommer til at se igen. Vi er en del af forligskredsen, så det ansvar skal vi være klar til at tage."

Mohammad Rona forstår godt, hvis Eric Hillebrand er noget opgivende efter det afslag, han har fået.

"Man mister noget af sin fællesskabsfølelse for det land, man bor i. Det har jeg i hvert fald kunnet se hos nogle af dem, jeg tidligere har snakket med om den her type sager. Det synes jeg er ærgerligt."