"De tænker resultater, jeg tænker proces"

Selv om man er omgivet af forskerkolleger, og selv om man arbejder på et kollektivt projekt, kan man godt blive ramt af ‘faglig ensomhed’. 
Det kan Andreas Kjær Stage fortælle om.

Han er samfundsvidenskabelig ph.d. og arbejder som forsker ved Steno Diabetes Center Aarhus på et projekt, der skal forbedre behandlingen af multisyge patienter ved at styrke samspillet mellem medicinske specialer. 

I Steno-centrene er han en af få forskere med samfundsvidenskabelig baggrund blandt flere hundrede sundhedsvidenskabelige forskere.  

“Jeg kan nogle gange have oplevelsen af at sidde til frokost eller til en workshop og være med i en rigtig spændende samtale. Men det er bare ikke min snak. Det er de andres snak. Det er læringsrigt, men det er en anden form for læring end i min tid på Institut for Statskundskab. Der skulle jeg bare stille mig ud til kaffemaskinen, så kom der altid nogen og sagde noget, jeg kunne relatere til det, jeg sad og bøvlede med,” fortæller han. 

Forskellene i det faglige fokus mellem ham og kollegerne er åbenlyse og kommer jævnligt til syne. Men det gør det omvendt også tydeligt for Andreas Kjær Stage, hvordan han med sin faglige tilgang kan supplere de andres faglighed.  

“Projektet tester et samarbejdsformat mellem lægerne. Min rolle er at udøve følgeforskning om etableringen og organiseringen af det samarbejde. Så hvor mine kolleger har blik på patienten, og hvilke kliniske resultater der kommer ud af samarbejdet, så er mit fokus på de processer, der muliggør samarbejdet. Min forskning er nødt til at være lidt mere iterativ – et puslespil, jeg lægger hen ad vejen. Det står i modstrid til deres fokus på kliniske resultater. De lægger i højere grad et puslespil på forhånd og tester det bagefter,” siger han. 

Mennesker af kød og blod

Andreas Kjær Stage har mulighed for at publicere i rendyrket samfundsvidenskabelig tradition, men ellers publicerer han med sine kolleger i sundhedsvidenskabeligt rettede kanaler. Her føler han dog også godt, at han kan byde ind. 

“Min oplevelse er, at jeg er lidt ’på besøg’ i deres faglighed. Men samtidig oplever jeg også, at de kan bruge mine samfundsvidenskabelige værktøjer og teorier til noget. Måske har de skrevet noget om organisering eller professionalisering, der ikke fylder så meget, og så kan de bruge mig til at folde det ud og præcisere det. Og selv om jeg tit står lidt alene med min faglighed, får jeg også anerkendelse,” siger Andreas Kjær Stage. 

Han har før været på et forskningscenter med forskellige 
fagligheder, men det var fra andre tørre områder som økonomi og informationsvidenskab. Da han begyndte at arbejde med sundhed og fik sin daglige gang ude på hospitalet, oplevede han for alvor, at videnskab er en bred størrelse. 

“Her kan man virkelig mærke at … wow, vi kommer fra forskellige steder! En forskel er, at det i sundhedsverdenen tit er praktikere, der også forsker. Det giver en anden nærhed og praktisk orientering, og det er super sundt for mig at blive konfronteret med. Jeg går måske og tænker, at det handler om, at vi skal yde et teoretisk bidrag til det her organisationstidsskrift. Så kigger mine kolleger på mig og siger: Lagde du mærke til den her patient, der var inde her sidste uge? Det er mennesker af kød og blod, vi udøver forskning for og om.” ■