AAU Starter eget open access-forlag
© FOTO: KATERYNA HLIZNITSOVA/UNSPLASH
Med en ny udgivelsesplatform vil AAU slå et ekstra slag for Open Access og samtidig skabe en kanal for forskning, der sjældent bliver publiceret.
Som det første universitet i Danmark vil Aalborg Universitet (AAU) nu selv sørge for, at universitetets forskning kan publiceres og læses uden omkostning for hverken forfattere eller læsere. Det sker med lanceringen af Open Access-platformen AAU OPEN.
Med det forsøger universitetet at tage et ekstra ryk mod den nationale målsætning om fri og åben adgang til alle videnskabelige publikationer fra danske forskningsinstitutioner i 2025.
Generelt kniber det for de danske universiteter – IT-Universitetet undtaget – at komme helt i mål med målsætningen. Det gælder også for AAU, der i 2024 havde Open Access (OA) på godt 70 procent af publikationerne.
At nå målet i 2025 er ‘næppe’ sandsynligt’, som en evaluering i foråret konstaterede. Men på AAU sætter man sin lid til AAU OPEN og en ny OA-politik, der pålægger forskerne at registrere et ’accepteret manuskript’, som AAU vil kunne publicere sideløbende med publiceringen i et tidsskrift.
Her er tale om såkaldt ’grøn Open Access’ – altså en parallelpublicering.
“Det betyder, at vi kan publicere en version af artiklen, som ikke er den endelige grafisk opsatte version af tidsskriftsartiklen, men som ord for ord er helt identisk. Den endelige version af artiklen vil ligge bag forlagenes betalingsmur, og det er også tidsskriftsversionen, andre forskere skal henvise til. Men det er et skridt fremad i forhold til ønsket om at kunne sprede viden,” fortæller Nils Thide-mann, der er områdechef ved Aalborg Universitetsbibliotek.
Artiklen fortsætter under boksen
Kan ARRA vende magtbalancen?
Hidtil har de kommercielle forlag haft universiteterne i et økonomisk førergreb, fordi forskningen bliver kvalitetsbedømt på, hvilke tidsskrifter den publiceres i. Men et nyt initiativ kan måske ændre den magtbalance.
ARRA (Agreement on Reforming Research Assessment, formuleret i juli 2022) er en international hensigtserklæring, der har til formål at reformere den måde, forskning i dag bliver vurderet på. Den lægger op til at mindske betydningen af målinger som h-indeks og Journal Impact Factor for i stedet at lægge vægt på kvalitativ vurdering og mangfoldighed inden for forskningen.
I skrivende stund har knap 800 organisationer underskrevet ARRA, herunder samtlige danske universiteter og en række store fonde.
Områdechef på Aalborg Universitetsbibliotek Nils Thidemann tror på, at ARRA kan være en vej ud af den klemme, de kommercielle tidsskriftsforlag i dag har på universiteterne.
“Der er nogle klokkeklare anbefalinger i ARRA om, at man undlader at bruge nogle af de klassiske metrikker, hvor de kommercielle forlag står meget, meget stærkt. Hvis vi formår at reformere de måder, vi måler forskning på, bliver det lettere at flytte sig fra de traditionelle udgivelseskanaler, som forlagene repræsenterer i dag,” siger han.
Til forskel kommer AAU OPEN til at publicere i fuld, omkostningsfri Open Access – også kaldet ‘diamond Open Access’. Den skal være platform for en række faglige OA-tidsskrifter som for eksempel Nordic Journal of Commercial Law og Akademisk Kvarter. Man vil kunne finde samtlige ph.d.-afhandlinger fra AAU. Og så vil AAU OPEN også fungere som et egentligt forlag for videnskabelige bøger (i digital form), artikler og rapporter, som måske har svært ved at finde andre kanaler.
“Vores råd til forskerne vil altid være at få publikationen ud i det tidsskrift, hvor impact og vidensspredning er bedst. Men der er en lang række publikationer, som med sikkerhed aldrig kan få et liv på de store udgivelsesplatforme. Det kan være bestillingsopgaver eller forskningssamarbejder med virksomheder og institutioner, hvor produktet eksempelvis er en rapport. Den slags forskning kan jo få en stor impact i samfundet, men det vil aldrig have en chance for at blive publiceret internationalt,” siger Nils Thidemann og fortsætter:
“Udgivelser på AAU OPEN går gennem et publiceringsudvalg, der består af AAU-forskere, der vurderer, om forslaget ligger inden for vores udgivelsesramme. Og hvis det godkendes, sender vi det ud i ekstern fagfællebedømmelse. Selve kvalitetssikringen kører ad vanlig videnskabelig praksis. Det er et krav, at vi har højeste kvalitet på den proces, for at vi kan blive anerkendt i meriteringssystemet.”
Men sker der samme til- og fravælgelse af de bedste manuskripter, som man har i traditionelle tidsskrifter?
“Nej, sådan kan det ikke være. Vi har en meget bredere udgivelsesprofil end de store, prestigiøse tidsskrifter. Så ja, det vil være lettere at komme igennem hos os. Men vi slækker ikke på kvaliteten. Det er vigtigt,” siger Nils Thidemann. ■
Universiteter betaler dyrt for Open Access
For universiteterne har Open Access-bestræbelserne været en rose med torne på. Mange forlag vil nemlig ikke lade deres guldfugle – forskningsartiklerne – flyve ud ad vinduet uden at få noget til gengæld. Det gør de ved at kræve en publiceringsafgift, hvis der skal være fri adgang til en artikel. En pris, der i gennemsnit ligger på 15.000-16.000 kroner.
Men det har ikke samtidig fået universiteternes licensudgifter til videnskabelige tidsskrifter til at falde. De er faktisk steget, viser de seneste tal. I 2021 brugte universiteterne således 295 millioner kroner på licenser og publiceringsafgifter. En stigning på 20 procent over fire år.
“Det er et stort beløb, og det er bekymrende fra et økonomisk perspektiv. Tanken med Open Access var ikke, at universiteterne skulle overføre flere midler til private tidsskrifter. Det var egentlig det modsatte – at viden fra forskningsresultaterne skulle flyde uhindret. Nu er man med til at understøtte et system, hvor man betaler for læseadgang plus ekstra for at publicere i Open Acces,” siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter.
Den paradoksale problemstilling – at universiteterne forærer forskningen til forlag og betaler dyrt for at få den igen – er på ingen måde ny. Der har længe været bestræbelser på at komme ud af den skruetvinge, som forlagene har sat universiteterne i.
“Det har noget at gøre med forlagenes måde at forhandle på. Man forhandler enkeltvis, og det har ikke været muligt at lave fælles tilgang på tværs af landene. Så man bliver lidt spillet ud mod hinanden,” siger han.
Problemstillingen er kompleks. Der findes masser af muligheder for at publicere i grøn Open Access – altså uden afgifter. Men for en forsker er det sjældent ligegyldigt, hvilket tidsskrift man publicerer i.
En artikel i et prestigefyldt tidsskrift kan have markant større værdi for forskeren, for institutionen og for udbredelsen og effekten af forskningsresultatet. Derfor betaler man, hvad det koster, eller fravælger Open Access.
Derfor tror Danske Universiteter, at der skal en overnational myndighed på banen, hvis man vil nå helt i mål med Open Access-ambitionerne, uden at forskningen sidder tilbage med hele regningen.
“Vores drømmescenarie er, hvis man fra EU-hold vil sætte klare rammer for, hvordan de her tidsskrifter må operere. Det er nok der, man er nødt til at tage fat, hvis man vil ændre de strukturer, der gør, at de store tidsskrifter kan monopolisere. Vi har tidligere henvendt os til kommissionen om dette, og det kommer vi også til at gøre igen,” siger Jesper Langergaard.
