Guldregn over naturvidenskabsdidaktikken

Fagdidaktik på universitetsniveau har nok været et forskningsområde, men et bevillingsområde har det aldrig rigtig været. I hvert fald ikke i Danmark. 

Men den dør er nu slået ind, og det med en særdeles kraftig rambuk. 
Med en bevilling på 125 millioner til et nyt forskningscenter har Novo Nordisk Fonden haft labben rigtig godt nede i pengekisten. Og det er penge, der øremærket skal bruges på forskning i naturvidenskabsundervisning på universitetet.  

The Novo Nordisk Foundation Center for University Science Education (USE), som navnet lyder, kommer til at være en del af Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) på Københavns Universitet (KU), men med filialer på Aarhus Universitet (AU) og Syddansk Universitet (SDU). 

“På KU har vi været privilegerede, fordi universitetet som det eneste i Danmark vedvarende har besluttet, at der skulle være forskning på området. Men ambitionen har samtidig været, at miljøet i sig selv skulle kunne leve og skabe ekstern funding, og det har der bare ikke været kilder til. Derfor gik vi til Novo Nordisk Fonden og sagde: Det er et problem. For på sigt er der ikke midler til, at vi kan udvide og specificere forskningen på det her område,” fortæller Jan Alexis Nielsen, institutleder på IND, som har været med i hele den lange proces, der har ført til bevillingen. 

Det er stadig åbent, hvilke forskningsprojekter som bevillingen kommer til at føre med sig. Men det vigtigste er, at man nu skaber et dedikeret forskningsmiljø omkring naturvidenskabelig fagdidaktik. Og det handler helt banalt om at ansætte forskere, som altså skal sidde på både KU, AU og SDU. De første lektoropslag har allerede været ude, og de vil blive fulgt op af opslag om postdocstillinger og hele 11 ph.d.-stipendier. 

“Udfordringen har været, at der ikke er mange mennesker i Danmark, som både har en stærk tilknytning til de enkelte naturvidenskabelige fag og er dygtige fagdidaktiske forskere. Fagdidaktiske forskere er typisk generalister med baggrund i fag som sociologi, psykologi eller uddannelsesvidenskab. Også internationalt mangler feltet modenhed. Ofte vil du eksempelvis på et matematikinstitut have en enkelt professor i fagdidaktik. Når du sidder der alene, er det svært at lave de store projekter, og så bliver forskningen sådan lidt spredt fægtning.” 

Et af de gode eksempler på kapacitetsopbygning, der har inspireret Jan Alexis Nielsen og hans kolleger til at arbejde for centeret, er University of Colorado Boulder. 

“Det er nok det største sted, jeg kender til i USA, i arbejdet med fagdidaktisk forskning og STEM-uddannelser. Og da de først fik samlet deres fagdidaktiske forskere, så kunne de simpelthen tiltrække større midler til også at lave noget, der gik på tværs af fagene. De kunne også tiltrække flere internationale forskere til enten at komme dertil eller arbejde sammen med dem i projekter. Der er bare noget omkring det strength in numbers, som de virkelig har kunnet mærke,” fortæller han.

Dryp på degnen?

Novo Nordisk Fondens bevilling til naturfagsdidaktikken kommer som seneste begivenhed i en længere periode, hvor STEM-fagene på alle niveauer af uddannelsesspektret er blevet støttet og promoveret på forskellig vis. Og man kan ikke fortænke fagdidaktikere på andre områder i at skæve med en vis misundelse mod det nye center. Men som bekendt drypper det ofte på degnen, når det regner på præsten. Jan Alexis Nielsen tror på, at bevillingen kan blive et løft for universitetspædagogikken i Danmark generelt. 

“Jeg tænker i første omgang, at der vil være forskningsprodukter, som bliver lavet i centeret, der vil være relevante på det sundhedsvidenskabelige område også. Det kan vi allerede se, fordi vi på mit institut arbejder med både Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i forhold til den pædagogiske kompetenceudvikling.”  

I forhold til de tørre områder vil forskningen ikke have den samme relevans. Men til gengæld håber Jan Alexis Nielsen, at centeret og den store bevilling i sig selv kan bane vejen for bevillinger til mere didaktisk forskning på de områder. 

“Nu er ballet ligesom åbnet, i forhold til at der faktisk er nogle, der gerne vil støtte noget forskning inden for universitetsdidaktikken. Måske kan det åbne for, at man stille og roligt begynder at opbygge nogle forskningsenheder i den akademiske streng – ikke i den administrative streng – inden for de fakultære områder. Det kunne jeg da håbe,” siger han, med henvisning til at universitetspædagogikken i dag typisk udvikles og understøttes i TAP-enheder. 

Flere midler i baghånden

Jan Alexis Nielsen understreger, at bevillingen og centeret ikke er et udtryk for, at den naturvidenskabelige undervisning i dag ikke er god.  

“Vi har bare ikke haft kapaciteten til virkelig at undersøge de steder, hvor det går rigtig godt, og hvordan vi kan bruge det i andre kontekster,” siger han. 

Han tilføjer også, at der ikke er givet nogle løfter til Novo Nordisk Fonden om konkrete resultater i form af lavere frafald eller dygtigere kandidater.  

“Det, vi har stillet fonden i udsigt, er, at der i langt højere grad vil blive arbejdet forskningsbaseret med den pædagogiske kompetenceudvikling af underviserne. Men jeg er sådan set ikke i tvivl om, at både den enkelte studerende og den enkelte underviser vil få noget ud af det her.” 

Bevillingen vil kunne finansiere USE i fem år. Men hvis centeret evalueres positivt, vil der herefter komme en bevilling til yderligere tre år■