"Afskyelig forskning"

Der var fint besøg på Xinjiang Police College i 2017. En kinesisk ph.d.-studerende på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet (KU) var for en stund vendt hjem til Kina, hvor han “udvekslede erfaringer med unge lærere fra hele skolen” og  fortalte, at han “ville leve op til forventningerne fra universitetets ledere og kolleger, studere flittigt, vende hjem til Kina så snart som muligt og ‘tjene sit fædreland’”. Det fremgår af et maskinoversat arkiveret opslag på XPC’s hjemmeside. 

Nu lyder anklagen, at KU har samarbejdet med de kinesiske myndigheder om forskning, der kan bruges til at overvåge og forfølge folkeslagene uighurer og kasakhere. Det er sket ved brugen af DNA-prøver i forbindelse med fire videnskabelige artikler fra den ph.d.-studerende med forskere fra Københavns Universitet (KU) som medforfattere.

Afsenderen af de alvorlige anklager er den belgiske professor i DNA og kunstig intelligens Yves Moreau, der har haft en mailudveksling med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU, der afviser at “foretage yderligere tiltag”.

“Det er en forbløffende udmelding fra et universitet. Det er ærligt talt rystende,” lyder det fra professoren, der har gjort det til sin mission at få tilbagetrukket en række forskningsartikler om forfulgte kinesiske mindretals DNA, som han mener bryder med videnskabsetiske retningslinjer. Et arbejde, han tidligere på året fik en pris og €200.000 for af den tyske Einstein Foundation.

I Xinjiang-provinsen, hvor den ph.d.-studerende var tilknyttet, anslår menneskerettighedsorganisationer, at op mod én million uighurer er sendt i såkaldte ‘genopdragelseslejre’, og hundredtusinder er blevet idømt fængselsstraffe eller overvåges intenst med politiets hjælp.

Anklager, som Kina har afvist. 

Xinjiang Police College er i dag sortlistet af USA på grund af involvering i undertrykkelse af blandt andre uighurerne.

En video på YouTube fra Xinjiang Police College giver da også en fornemmelse af, at stedet er knyttet til politigerningen af mere end navn. Her synger uniformsklædte kinesere en poetisk sang om at samarbejde og løbe mod lyset til dækbilleder af alt fra noget, der ligner militærparader, til videnskabelige undersøgelser ved computere og mikroskoper, ligesom de træner skydeøvelser med VR-briller og rappeller ned ad bygninger.

“Sagen på KU er en af de værste, jeg har set. Både på grund af tilknytningen til kinesiske politimyndigheder og i forhold til hvor brugbar forskningen er til at forfølge minoriteter. Forskningen er etisk afskyelig,” lyder det fra Yves Moreau.

Indtil videre har hans og andres arbejde ført til, at 32 forskningsartikler om kinesiske mindretal er blevet trukket tilbage – og han ser gerne, at tre artikler fra Københavns Universitet bliver de næste i rækken. En fjerde fra flere af de samme forskeres hånd blev allerede trukket tilbage i september 2023.

Det skete på baggrund af en afsløring fra Jyllands-Posten. Avisen viste, at en godkendelse til at udtage prøver på Østerbro i København i virkeligheden var blevet brugt til indsamling af DNA-prøver fra de to undertrykte folkeslag i Xinjiang-provinsen.

Forskerforum har uden held forsøgt at få kontakt til den forhen-værende ph.d.-studerende. Men Claus Børsting, seniorforsker og medforfatter til alle artiklerne, stiller sig uforstående over for kritikken.

“Det her projekt har ikke noget som helst med undertrykkelse af uighurer at gøre,” siger han. 

KU nægter at gribe ind

Efter en artikelserie i Jyllands-Posten i 2020, der satte fokus på artiklerne, udtalte Københavns Universitet, at man ville afvente en undersøgelse af de rejste etiske bekymringer vedrørende forskningen.

De videnskabelige tidsskrifter tilknyttede en kommentar til artiklerne med et “redaktionelt udtryk for bekymring”, hvor det blev bemærket, at der var rejst spørgsmål om etikken. Ved to af artiklerne informerede tidsskriftet om, at der pågik en undersøgelse på KU, som man ville afvente resultaterne fra og derefter træffe passende redaktionelle foranstaltninger, når universitetet havde meddelt sine konklusioner. 

Kommentarerne står stadig ved artiklerne i dag, men nu kan Forskerforum berette, at KU i en mailudveksling med Yves Moreau fra sensommeren 2024 har bekræftet, at man ikke har i sinde at iværksætte yderligere tiltag i forhold til artiklerne. Medforfatteren Claus Børsting husker også, at han mundtligt blev meddelt, at sagen var lukket, tilbage i 2022. 

Hans Bräuner, prodekan for forskning på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, skriver til Yves Moreau, at det er deres opfattelse, at forskningen er udført i overensstemmelse med den gældende lovgivning på det tidspunkt.  

“Universitetet har derfor ikke til hensigt at tage yderligere skridt vedrørende din henvendelse om disse artikler,” afslutter mailen på engelsk.  

Hans Bräuner skriver til Forskerforum, at han ikke har mulighed for at stille op til interview, men han forklarer i mailen, at fakultetet flere gange har skrevet til det ene tidsskrift for at få afklaret baggrunden for tidsskriftets kommentar. 

“Tidsskriftet har endnu ikke svaret på vores henvendelse, hvorfor vi stadig afventer at få afklaret, hvilke informationer de måtte ønske fra os.”

Han skriver samtidig, at der har været dialog med det andet tidsskrift, “hvor fakultetet og Videnskabsetisk Komité har svaret på de spørgsmål, tidsskriftet har rejst”.

ELSEVIER, der er forlaget bag tidsskriftet, hvor to af artiklerne er blevet bragt, skriver til Forskerforum, at de vil række ud til KU og “tage de nødvendige skridt for at rette oplysningerne, hvis det er påkrævet”. Det andet tidsskrift er ikke vendt tilbage inden deadline. 

Det er et tidsskrift, der i sidste ende kan vælge at trække en artikel tilbage. Men en institution kan opfordre til at gøre det – og det er det, KU nu har afvist at gøre.

Yves Moreau kalder den udmelding ‘rystende’. 

“Forskningsetik handler ikke kun om at overholde lovens formaliteter – det går langt ud over det. Og når der åbenlyst er så enormt mange etiske problemer med de her studier, er det en forbløffende udmelding. Det føles, som om universitetet har tænkt, at nu hvor forskeren med de mest problematiske tilknytninger til Kinas myndigheder ikke længere er tilknyttet universitetet, så er sagen ovre,” siger han med henvisning til den kinesiske forsker, der forlod sin stilling som postdoc på Københavns Universitet i 2020.  

Forskning kan misbruges til overvågning

Konkret har KU-forskerne foretaget en række undersøgelser af en kommerciel DNA-test fra en amerikansk producent for at analysere genetisk variation blandt hundredvis af uighurer og en større gruppe kasakhere. Det retsgenetiske formål er at kunne identificere forbrydere. 

Under tiden på KU fastholdt den kinesiske forsker forbindelserne til Xinjiang Police College, som han var uddannet fra. XPC støttede forskningen økonomisk, og den ph.d.-studerende fremgår i flere artikler som tilknyttet den kinesiske institution. En af artiklerne er desuden publiceret i et tidsskrift fra Oxford University Press, der er finansieret af Kinas justitsministerium.

Bemærkelsesværdigt er også, at de videnskabelige artikler udkom mellem 2017 og 2020. 

For i 2019 – året inden den seneste artikel – stoppede den amerikanske producent af DNA-testen med at sælge og servicere udstyr til politiet i Xinjiang. Det skete blandt andet, efter at Human Rights Watch i samarbejde med Yves Moreau gennem offentlige udbudsdokumenter dokumenterede indkøb i en skala, der sandsynliggjorde kinesiske bestræbelser på at oprette en DNA-database i Xinjiang-provinsen.

Medforfatteren Claus Børsting forklarer, at der ikke var noget, der fik dem til at bremse artiklerne på det tidspunkt, fordi de “ikke mente, at der var noget i vejen med dem”. 

Yves Moreau ser særligt to måder, forskningen kan misbruges til at undertrykke et etnisk mindretal som uighurerne på. Dels bliver det lettere at finde og identificere konkrete personer, man måtte mene har begået noget, myndighederne ikke bryder sig om. Dels spredes der også med sådan en teknologi en frygt for overvågning i befolkningen.  

Den kritik stiller Claus Børsting sig uforstående over for. 

“Vi arbejder med retsgenetik, hvor man bruger videnskab til at retsforfølge kriminalitet. Hvordan man bruger de typer oplysninger, kommer an på situationen. Det ville sikkert også kunne bruges til uetiske formål, men så er man retsgenetisk uprofessionel – og det var slet ikke fokuspunktet for vores forskning.”

Men har man ikke et særligt ansvar for at tænke på, at den forskning kan misbruges af de kinesiske myndigheder? 

“Jeg kan ikke fortælle dig, hvad de kinesiske myndigheder laver. Du må snakke med dem om, hvordan de bruger sådan nogle undersøgelser. Men det ville være uprofessionelt.”

Meningsløst samtykke

Yves Moreau sætter desuden spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre at give et frit og informeret samtykke til blodprøveindsamling, som forskning kræver i sådan en situation. 

Projektet angiver, at uighurerne har givet samtykke, men hvordan dette er sket, er uklart. Niels Morling, den ledende forsker fra Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet, har tidligere udtalt, at de danske regler er blevet fulgt, og at man har haft tillid til de kinesiske samarbejdspartnere.

Ifølge Claus Børsting var det den ph.d.-studerende, der har uighurisk baggrund, der foretog DNA-indsamlingerne. Han forklarer samtidig, at han var blevet oplært i, hvordan man indhenter informeret samtykke, i Danmark.

Men den forklaring er langtfra overbevisende for Yves Moreau. 

“Ja, den enkelte uighur har underskrevet et stykke papir, hvor vedkommende giver samtykke. Men kan man overhovedet bruge det til noget, når vi har at gøre med et systematisk undertrykt folk, der bliver forfulgt af de selvsamme myndigheder, som forskerne er forbundet til?” 

En skepsis, der deles af Maya Wang, Human Rights Watchs senioranalytiker for Asien, der om forskningen til The Guardian har udtalt, at “givet hvor tvangspræget det samlede miljø har været for uighurerne, er det ikke rigtig muligt for uighurer at sige nej”.

Yves Moreau lægger samtidig vægt på den informerende del. For han mener ikke, at man alene ville skulle informere om skaden, forskningen kan påføre dem som individ, men også det forfulgte mindretal mere bredt.  

“Så hvis det skulle leve op til de krav, skulle de kinesiske forskere fortælle forsøgspersonerne, at den her forskning ikke alene kan bruges til at forfølge dem som individer, men også uighurer. Det er svært at forestille sig, at det er sket.” 

“Skal vi tro på, at de er blevet fuldt ud informeret om de mulige konsekvenser af forskningen og føler sig helt frie til at sige nej?” spørger han. 

Niels Morling, er ikke vendt tilbage på Forskerforums henvendelse. 

Claus Børsting mener, at forsøgspersonener ‘selvfølgelig’ har kunnet afgive samtykke.

“Prøverne stammer fra frivillige donorer og foregår primært i 2015 – før undertrykkelsen af minoriteterne mig bekendt for alvor kommer i gang. Den ph.d.-studerende har fortalt, at han spurgte om lov og fik det, efter at han havde fortalt om projektet. Men der er selvfølgelig noget i det med at være en etnisk minoritet,” medgiver han. 

“Jeg kunne særligt forestille mig, at det ville være noget andet efter 2017, hvor der kom mere udbredt bekymring for undertrykkelse hos uighurerne,” siger han.

Mistænkelige forbindelser

Den kinesiske forsker er i dag hverken tilknyttet Københavns Universitet eller Xinjiang Police College, men forbindelserne til de to medforfattere på artiklerne er ikke forsvundet.

I februar var de således medforfattere på en fælles artikel om DNA i den danske og grønlandske befolkning. Claus Børsting forklarer, at det er på baggrund af arbejde, som han udførte, inden han rejste fra København i 2020.

Professor Niels Morling, der også er medforfatter, har desuden være involveret i det såkaldte Silk Road Forensic Consortium, som havde til formål at fremme Kinas retsgenetiske forskning i forbindelse med Belt and Road-initiativet. Herigennem har han været oplægsholder og deltager i konferencer, der delvist var finansieret af det kinesiske justitsministerium og BGI Group – en forkortelse for Beijing Genomics Institute. 

Den kinesiske forsker var ifølge en videnskabelig artikel i sommer blandt andet tilknyttet selvsamme BGI – en kontroversiel virksomhed for kortlægning af gener, som både KU og Aarhus Universitet tidligere på året afbrød samarbejdet med efter samråd med Politiets Efterretningstjeneste og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det skete på baggrund af en vurdering af, at der er risiko for misbrug af data, immaterielle rettigheder og at bidrage til forskning, der kan anvendes til et militært formål.

Yves Moreau mener, at den kinesiske forsker har haft stor fordel af at være tilknyttet Retsmedicinsk Institut under professor Niels Morling, der er blandt de mest respekterede inden for feltet.

“Forestil dig en mand fra politiakademiet i Xinjiang, der rejser til København for at studere retsgenetik med finansiering fra samme sted. Han undersøger så befolkningsgrupper, der aktivt forfølges af selvsamme myndighed. Og derefter rejser han med sin nye viden hjem og bliver tilknyttet en anden kontroversiel institution.” 

Claus Børsting mener, at der intet odiøst var i at etablere et samarbejde med en kinesisk ph.d.-studerende med de forbindelser i 2014.

“Inden for vores felt er det meget almindeligt, at retsgenetiske laboratorier er tilknyttet eller er en del af politimyndigheder,” siger han og understreger, at der dengang i forskningen var et stort fokus på at samarbejde med Kina.

“Vores primære fokus var at give en ung mand en uddannelse, så han kunne blive professionel retsgenetiker og så rejse hjem til Kina og bruge, hvad han havde lært.”

Hvad tænker du om bekymringen for, at han vil ‘tjene sit fædreland’ med sin viden på en anden måde, end I havde tænkt?

“Det med fædrelandet tænker jeg er en standardfrase, man kommer med i den slags situationer. Den studerende er oplært i den måde, vi ville arbejde på i Danmark, og de metoder, vi bruger. Om han kan misbruge det, når han kommer hjem? Jeg tror i hvert fald ikke, at han har lært noget, der ikke er udbredt i Kina i dag. Og hvis det bliver brugt professionelt etisk, er der jo ingen problemer.” 

Men det er ikke et ret stort ‘hvis’, når vi har at gøre med et totalitært regime, der anklages for systematisk at forfølge de her befolkningsgrupper?

“Det kan du sige. Jeg ved ikke, hvordan kinesere bruger den form for viden. Men hvis han bliver tvunget til at bruge det på en måde, der ikke er etisk, er jeg selvfølgelig ked af det.”

Uetisk at samarbejde med totalitært regime

Tilbage står Yves Moreau med en bitter smag i munden. Han mener, at Københavns Universitet de facto er uvillig til at håndhæve veletablerede etiske principper inden for forskning såsom Helsingforsdeklarationen.  

Her står blandt andet, at “medicinsk forskning med en sårbar gruppe kun er berettiget, hvis forskningen imødekommer sundhedsbehovene eller prioriteterne for denne gruppe, og forskningen ikke kan udføres i en ikkesårbar gruppe”, ligesom gruppen bør “få gavn af den viden, praksis eller de interventioner, der opnås fra forskningen”. 

“Ingen af delene kan man sige er tilfældet her,” mener han. 

Claus Børsting kan ikke genkende kritikken. Han argumenterer for, at der ikke er tale om medicinsk forskning, og at det ville være svært at gennemføre denne undersøgelse i en anden gruppe, når forskningen netop handler om uighurer. Han mener samtidig, at gruppen kan få gavn af forskningen.

“De vil jo få gavn af forskningen, hvis den bliver behandlet retsgenetisk korrekt, fordi den så bliver brugt til at fange forbrydere – og ikke til at fange aktivister eller noget helt andet.”

Yves Moreau argumenterer for, at forskere har en moralsk forpligtelse til at afvise misbrug af videnskaben, men det har han haft svært ved at se i Københavns Universitets ageren. 

“Det rejser spørgsmålet: Er det acceptabelt, at et institut samarbejder med politiet fra et autoritært regime for at forske i befolkninger, der forfølges? Det etiske standpunkt her er klart og bør være nok til at trække forskningen tilbage,” siger han og tilføjer, at det ville gøre opmærksom på, hvor de etiske grænser i forskningen går.  
Sådan ser Claus Børsting det ikke. 

“Forskningen blev udført under andre omstændigheder, end man hører om i dag. Jeg kan forstå, at andre så vil have forskningen tilbagetrukket nu, men der står ikke noget i de artikler, som Kina ikke ved. Jeg synes ikke, at vi har gjort noget galt – og så ser jeg også gerne, at de forbliver publiceret, fordi jeg gerne vil hjælpe den her ph.d.-studerende. Det betyder noget for et cv, at der ikke kommer negativ opmærksomhed, ved at artikler bliver trukket tilbage.”

Prodekan Hans Bräuner understreger, at der siden 2020 er blevet gennemført en række initiativer på Retsmedicinsk Institut, herunder gennemgang af igangværende projekter, nye procedurer med en højere grad af lokal ledelsesinvolvering og etablering af en særlig enhed på instituttet, der skal understøtte datamanagement og compliance ■