Ubetrådt land

Den enes død bliver ikke altid den andens brød. Sådan kan man konstatere efter årets optag af ansøgere til de videregående uddannelser.

På grund af politiske krav om dimensioneringer må universiteterne afvise hundreder af kvalificerede ansøgere til ingeniør- og it-uddannelser, som erhvervslivet skriger efter.

Men i den sektor, som regeringen og dens forligspartier ønsker at styrke med deres dimensioneringer, går det lige så skidt, som det plejer. Optaget at lærer- og pædagogstuderende faldt igen. Sygeplejerske- og socialrådgiverstudierne holdt status quo, men ligger stadig for lavt.

Fra politisk side kan man håbe, at efteroptaget vil vise et stort ryk af afviste universitetsansøgere, der tager til takke med sekundære prioriteter på en af de nævnte professionsuddannelser. Men der er ikke meget, der peger i den retning. Det fortæller Mads Fjord Jørgensen, fagchef i tænketanken DEA, der har været med til at udarbejde en række analyser omkring uddannelsessøgning.

“Ud fra det, vi kan se, så er søgeoverlappet mellem universiteter og professionshøjskoler yderst begrænset. Der er et lille overlap. For eksempel har vi nogle ansøgere til humaniora- og samfundsfagsområderne, der også søger lærer- og pædagoguddannelser. Men det er en lille gruppe,” siger han.

Man søger inden for samme sektor

Der er brug for ’balance’ i det danske uddannelsessystem. Sådan lød uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds kommentar til årets studenteroptag, hvor hun netop sigtede til det svigtende optag på professionshøjskolerne.

Hendes og regeringens opskrift på bedre balance har været gennem flere reformer at dimensionere universiteternes optag. Men der er altså endnu ikke meget, der tyder på, at afvisninger på universitetet får unge til at søge ind på professionshøjskolerne.

“Det er jo ikke nyt, at der bliver reduceret i antallet af studiepladser på et område. Det har man jo for eksempel gjort tidligere i forbindelse med ledighedsdimensioneringerne af især humaniora. Evalueringerne har vist, at det har haft en vis effekt i forhold til at få folk til at søge andre videregående uddannelser, der ikke var dimensionerede. Men der er ikke noget, der tyder på, at humanioradimensioneringen har ført til flere studerende på de fire store professionshøjskoler,” siger Mads Fjord Jørgensen, som dog tager det forbehold, at man ikke kan vide, hvordan det havde set ud uden dimensioneringen.

DEA’s analyser viser som sagt, at ansøgerne sjældent søger på tværs af uddannelsestyper. De fleste søger enten universitetsuddannelser eller professionsuddannelser.

“Så hvis du for eksempel ønsker flere ansøgere til læreruddannelsen, så vil det især være dem, der i dag bliver optaget på pædagog- eller socialrådgiveruddannelsen, hvor du også finder interessen for lærerfaget,” konstaterer han.

Gymnasier kan gøre mere

Alligevel er det førnævnte ansøgere til humaniora- og samfundsfagsuddannelser, der efter afslag ender på lærer- og pædagoguddannelsen, som politikerne skal knytte deres håb til.

“Søgeoverlappet er interessant, fordi det er den logik, der ligger til grund for sektordimensioneringen. Det er et lille antal, men fra politisk side kan man håbe på, at fænomenet vokser, i takt med at der bliver færre pladser på universitetet. Men det er ubetrådt land – der er ingen garantier,” siger Mads Fjord Jørgensen, der kalder sektordimensioneringerne for ’et eksperiment’.

Til gengæld er der andre knapper, man kunne skrue på for at fremme professionsoptaget. Det, som ifølge DEA’s analyser driver uddannelsesvalget hos ansøgerne, er først og fremmest den faglige interesse. Og den interesse kunne man godt gøre mere for at vække, mener Mads Fjord Jørgensen.

“Gymnasierne skal jo være studieforberedende til de videregående uddannelser, men måske er der stadig en tendens til, at de mest er studieforberedende til universiteterne. Hvis man i højere grad kunne tone nogle gymnasiefag som blandt andet biologi og psykologi ved for eksempel at knytte eksempler og cases i undervisningen op mod fagligheden som pædagog, lærer eller sygeplejerske, kunne det være en måde at få de professioner ind på lystavlen for de unge.”

Flere søger DTU – færre lukkes ind

Som nævnt har de foreløbige dimensioneringer dog haft effekt på søge- og optagelsestallene. Humanioraoptaget rasler ned. Til gengæld er der rekordmange, der har søgt en teknisk universitetsuddannelse som førsteprioritet. Og også naturvidenskabs- og sundhedsvidenskabsuddannelserne har høje søgetal.

I årevis har erhvervsliv og universiteter i fællesskab forsøgt at få de unge til at søge STEM-uddannelser. Særligt ingeniører og it-kandidater står højt på virksomhedernes ønskeliste.

Imidlertid står flere universiteter i den besynderlige situation, at de er nødt til at uddanne færre af de kandidater, erhvervslivet har mest brug for.

Således kommer Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til at optage det laveste antal studerende siden 2017, selv om søgningen har været rekordstor. Og også IT-Universitetet er nødt til at nedskalere, selv om man fik flere ansøgere end nogensinde før.

Grunden er den politiske aftale om en udflytning af studiepladser, der begrænser universitetsuddannelserne i de store byer. En aftale, der altså fremover bliver suppleret af kandidatreformens sektordimensionering.

Situationen skaber hovedrysten blandt arbejdsgiverne. Dansk Industri (DI) har tidligere set positivt på kandidatreformen, men for nylig meldte organisationen ud, at man ikke længere støtter den.

“Nu lægger man op til hovedløst at skære studiepladser, uden øje på hvad der er behov for på arbejdsmarkedet. Derfor kan vi fra DI’s side ikke støtte det, der ligger i aftalen for nuværende. Finansministeriet vurderer selv, at Danmark på lang sigt bliver et fattigere land som følge af sektordimensioneringen. Det gør bare aftalen endnu mere uforståelig,” siger administrerende direktør i DI Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse.

Minister rokker sig ikke

På universiteterne er ærgrelsen lige så stor.

“Vi må afvise mange kvalificerede studerende på grund af den dimensionering, vi er blevet pålagt politisk, og det gør ondt, når vi ved, at erhvervslivet i høj grad efterspørger vores studerende blandt andet i den grønne omstilling, life science og digitaliseringen af vores samfund,” siger dekan for uddannelser og studiemiljø på DTU Lars D. Christoffersen.

Det får dog ikke uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund til at vakle i forhold til udflytningsaftalens krav om dimensionering.

“Det er et alvorligt problem, at der mangler arbejdskraft. Og jeg vil også gerne have, at der bliver optaget flere på it-uddannelserne. Jeg har også ansvar for at sikre en balance og for ikke kun at kigge ét sted hen. Vi har flere områder, der mangler hænder,” siger hun til DR.

Det er ikke kun i hovedstaden, at ansøgere bliver afvist til uddannelser, som samfundet mangler kandidater fra. På Aalborg Universitet (AAU) måtte man afvise næsten to ud af tre ansøgere, der har valgt medicinstudiet som førsteprioritet. Og det ærgrer prorektor Anne Marie Kanstrup, fordi regionen står med en akut mangel på læger.

“Vi ved, at uddannelsesstedet har afgørende betydning for, hvor de nyuddannede læger vælger at etablere sig. Over 80 procent af de 630 læger, der er dimitteret fra AAU, har fortsat deres uddannelse i Nordjylland,” siger hun ifølge universitetets hjemmeside.

I forhold til lægeuddannelsen i Aalborg er ministeren dog mere fleksibel.

“Jeg vil kigge på det med oprejst pande og åbent sind. Vi har kun én interesse, og det er at uddanne læger nok de steder, hvor der er behov for dem,” siger Christina Egelund til DR.