Halvdelen brugte AI til deres eksamensopgaver

For to år siden troede man ikke, at det var teknisk muligt at få en robot til at skrive med på sit speciale eller bacheloropgave. I dag er det ikke bare muligt, det er tilladt.

Udviklingen er gået hurtigt i forhold til at tilpasse sig den voldsomt stigende brug af kunstig intelligens. Denne sommer kunne studerende på Aarhus Universitet (AU) for første gang indlevere skriftlige opgaver – herunder specialer og bacheloropgaver – hvor de havde gjort brug af AI-værktøjer.

Betingelsen var, at de deklarerede det i et bilag til opgaven, hvor det skulle fremgå, hvor og på hvilken måde der var brugt AI.

Og foreløbig ser de nye regler ud til at være en succes – i hvert fald for så vidt at det stort set ikke har medført problemer og utilfredshed. Det fortæller Niels Lehmann, prodekan for uddannelse på AU Arts.

”Jeg har spurgt de fem studiechefer og prodekaner for uddannelse, og det er minimalt, hvad der har været af udfordringer. Så det vælger jeg at tolke som godt nyt,” siger han. 

Niels Lehmann er formand for den arbejdsgruppe, der i begyndelsen af året forfattede en rapport med anbefalinger om anvendelsen af GAI (generated artificial intelligence) på AU – anbefalinger, som ligger til grund for de nye regler.

Der er ingen opgørelser over, hvor mange der har brugt GAI, men ud fra Niels Lehmanns oplysninger er det omkring halvdelen af eksamensopgaverne på AU Health og formentlig omtrent det samme på AU Arts. 

”Det virker, som om de studerende ikke har haft vanskeligt ved at operere i reglerne og bruge deklarationerne,” konstaterer han.

Gør som i England

AU har valgt at tage jahatten og de positive briller på i forhold til at tillade brugen af GAI. Men der var faktisk heller ikke så meget andet at gøre. I sin rapport skriver arbejdsgruppen selv, at ”man må erkende, at det (i hvert fald på nuværende tidspunkt) ikke er muligt at vinde våbenkapløbet mellem GAI-værktøjer og værktøjer, der kan afsløre, hvorvidt en tekst er skabt af kunstig intelligens”.

Med andre ord: Det vil ikke give mening at opretholde et forbud, som man i realiteten ikke kan kontrollere.

”Jeg har kigget meget til England. Her har Russell Group, som er en sammenslutning af 24 universiteter, forsøgt at sætte programmer til at detektere, om de studerendes opgaver var skrevet af en kunstig intelligens. Men det gav en del falske positiver, hvilket vil sige, at der var mange studerende, der blev uretmæssigt anklaget for plagiat. På den baggrund sagde de: Nej, det der, det er altså ikke vejen,” fortæller Niels Lehmann.

I stedet for begyndte de britiske universiteter at åbne for brugen af GAI med krav om deklaration – på samme måde som AU altså også har gjort nu. 

AI som digital vejleder

Men det er ikke kun af nød, at GAI nu er tilladt, understreger Niels Lehmann. Ud fra et uddannelsesperspektiv er der også nogle rigtig gode grunde.

”For det første er det en klar forventning fra aftagerne, at vores kandidater har et brugsforhold til AI. Den anden grund er, at det rummer nogle didaktiske potentialer, som det ville være ærgerligt ikke at gå i gang med at høste. Det handler blandt andet om, at den studerende har mulighed for hele tiden at være i en dialog om stoffet, og her kan det nogle gange være lige så godt, at dialogen gennemføres med en chatbot som med en vejleder. Man skal bare hele tiden være klar over, at det, der ligger til grund for svarene, er en sandsynlighedsberegning, og at man derfor ikke uden videre kan stole på outputtet. Men hvis man tager det forbehold, så kan man faktisk høste rigtig meget læring af at være i dialog med de her værktøjer,” forklarer han.

Hvis det er tilladt at basere skriftlige opgaver på GAI-genereret tekst, risikerer man så ikke, at kandidater kommer ud fra universitetet uden den akademiske kernekompetence at kunne formulere sig skriftligt?

”Rigtig mange steder arbejder man jo allerede med det og bruger det til at udarbejde en endnu bedre tekst. Man får et output fra GAI, som man arbejder videre med til bedre formulering. I vores regelsæt præciserer vi, at man selv skal være ansvarlig for teksten. Så man vil aldrig kunne undskylde en formulering med, at det var GAI, der skrev den.”

Alle uddannelser skal ændres

I de anbefalinger, arbejdsgruppen på AU kom med, tales der om to faser af arbejdet med at integrere GAI i uddannelserne. I første fase skal eksamensformerne justeres inden for rammerne af de nuværende studieordninger.

I anden fase skal der udvikles nye læringsmål, undervisningsformer og eksamensformer, der forholder sig til GAI som faglig og læringsmæssig faktor.

Første fase blev der rykket på op til sommereksamenerne. Nu venter således det tunge træk med at ændre selve uddannelserne. Og det kommer til at tage tid, forventer Niels Lehmann.

”Det er meget svært at sætte en generisk horisont på, at det er det, de skal kunne. For det varierer simpelthen så meget. Det er nødt til at være noget, der udspringer af faglige udviklingsdiskussioner, og bare på mit fakultet taler vi om meget forskellige fagligheder lige fra arkæologi til medievidenskab. Mit bud er, at det vil tage tre-fire år.”

Men om tre-fire år kan verden jo igen se anderledes ud?

”Det er en rigtig irriterende bemærkning – men kun fordi du har ret. Det er det vilkår, vi er oppe imod. Universitetsuddannelser er jo med rette lidt langsommelige med hensyn til at ændre sig, fordi der er nogle lange fagtraditioner, man skal tage højde for, hvis man skal undgå at smide barnet ud med badevandet. Og samtidig forandrer faglighederne i vores accelerationssamfund sig mere end nogensinde før. Det er vilkårene, men vi må gøre tingene i det tempo, vi kan.”

I anbefalingerne er også en opfordring til en systematisk indsats, der skal kvalificere underviserne til at håndtere GAI. Den indsats er allerede godt i gang på AU, fortæller Niels Lehmann.

”Frem til i sommer har vi allerede haft over 600 vip’er på kursus. Men ved siden af de officielle kanaler foregår der enormt meget peer to peer-opkvalificering omkring det her. Vi har også afsat en del midler til formålet i det samarbejde, vi har med de øvrige universiteter i Vestdanmark, og så har vi også afsat lokale udviklingsmidler til kompetenceudvikling med henblik på GAI. Så vi gør alt, hvad vi kan.”