Spring menu over
Dansk Magisterforening

Forsker blev dette OL’s svar på Eddie the Eagle

Det fik breakdancepublikummet ved OL til at spærre øjnene op, da den australske forsker Rachael Gunn gik på gulvet med sine hjemmelavede dansefigurer. © Foto: Ritzau Scanpix

Bagsiden
Af Lasse Højsgaard
Del artikel:

Australsk adjunkt slog verden med forbløffelse, da hun deltog i OL’s breakdancekonkurrencer med ’kænguruen’ og andre hjemmebryggede dansefigurer.

Inden for antropologien bruger man begrebet ’go native’, når forskere integrerer sig fuldstændig i det miljø, de studerer.

Et eksempel på dette kunne man opleve under OL i Paris. Her var breakdance for første gang på programmet som OL-disciplin, og blandt de 32 deltagere var forskeren Rachael Gunn fra Macquarie University i Australien, der forsker i netop breakdance og hiphopkultur.

Den 36-årige Rachael Gunn, med kunstnernavnet Raygun, begyndte at danse breakdance i 2012, samtidig med at hun skrev sine første videnskabelige artikler om emnet. Og siden har hun løbende deltaget i events og konkurrencer, samtidig med at hun har skabt sig en akademisk karriere ved at studere det miljø, hun selv er en del af. 

Det er imidlertid ikke Rachael Gunns gesjæft som forsker, der har gjort, at hun under OL har påkaldt sig enorm opmærksomhed. Det skyldes hendes temmelig aparte fremtræden ved konkurrencerne. Som den eneste deltager er det ikke lykkedes hende at score et eneste dommerpoint i de tre matcher, hun deltog i – der uddeles 18 i hver match. Angiveligt er hun teknisk ikke tilnærmelsesvis på højde med de øvrige deltagere.

Hvad hun ikke har af teknisk kunnen, forsøger hun i stedet at hente på kreativitet. Derfor har hun selv opfundet en række figurer og ’moves’, som netop er … kreative. Ingen har set noget lignende. For eksempel det spjæt, der nu allerede er kendt som ’kænguruen’.

Som en af de mere harske kommentarer på de sociale medier lød: Det ligner, når ens femårige datter kommer ned fra sit værelse og vil vise en dans, hun lige har fundet på. 

Reaktionerne deler vandene lige fra Paris til Sydney. Nogle synes, at hendes deltagelse er pinlig og ødelæggende for breakdancesporten.

Andre synes, at hun fornyer dansen og bør belønnes for sin kreativitet.

Og så er der dem, der ser Rachael Gunn som symbolet på, at det ikke gælder om at vinde, men om at være med. Præcis som den nærsynede britiske skihopper Eddie the Eagle, der blev den store darling ved vinter-OL i 1988 – primært fordi han var så middelmådig til sin sport.

Der blev så ingen breakdancemedalje til Australien, men med 53 medaljer i andre discipliner klarer de sig nok endda. Og Rachael Gunn fik yderligere empiri til sin forskning, som hun nu måske kan supplere med et autoetnografisk studie i det at være midtpunkt i en mediestorm.