Akademisk frihed under pres

Akademisk ytringsfrihed er en hjørnesten i den demokratiske samtale og den videnskabelige proces.

I Danmark, som i mange andre lande, er akademisk frihed blevet udfordret af en række faktorer, der truer med at indskrænke forskeres og underviseres muligheder for at udøve deres faglige aktiviteter uden politisk eller institutionelt pres.

Selvom forskningsfrihed er sikret i universitetsloven, viser en analyse fra 2017 af uddannelsesforsker Terence Karran fra University of Lincoln i en sammenligning af de dengang 28 EU-landes frihedsgrader for universiteterne, at Danmark landede på en deprimerende 24.-plads.

Vi er ved at sakke bagud i forhold til vores nordiske naboer. Dette er et problem, som kræver omgående opmærksomhed og handling.

I Danmark er forskningsfriheden beskyttet ved lov, men denne beskyttelse dækker ikke alle aspekter af den akademiske frihed, som det er tilfældet i både Finland, Norge og Sverige.

I disse lande omfatter lovgivningen også beskyttelse af den bredere akademiske frihed, der blandt andet inkluderer ansattes og studerendes ytringsfrihed.

Denne forskel i lovgivningen har betydelige konsekvenser for, hvordan akademikere kan udføre deres arbejde, og for hvilke forskningsområder der bliver prioriteret.

Når politiske prioriteringer styrer, hvad der skal forskes i, risikerer vi at miste den mangfoldighed af viden og ideer, som er afgørende for samfundets udvikling.

Samtidig risikerer vi, at forskere udsættes for pres fra nationale myndigheder, der ønsker at styre, hvilke forskningsresultater der må offentliggøres, og hvilke der skal forblive skjulte.

Et af de mest bekymrende aspekter ved den nuværende situation er, at forskere i stigende grad undgår kontroversielle forskningsemner.

Dette skyldes dels politisk pres, dels frygten for reaktioner fra kolleger, studerende eller offentligheden. Når forskere føler sig tvunget til at undgå visse emner eller tilpasse deres forskning en politisk eller institutionel dagsorden, underminerer det den akademiske frihed og skader den videnskabelige integritet.

Dette er især problematisk, når det drejer sig om emner som klima, EU, religion, migration eller køn, hvor der er behov for nuanceret og uafhængig forskning.

Mediernes rolle i forhold til akademisk ytringsfrihed er også en udfordring.
Presset for hurtige nyheder og salgbarhed kan føre til en forvrængning af forskningsresultater eller til, at forskere undgår at deltage i den offentlige debat af frygt for at blive misrepræsenteret.

Samtidig kan sociale medier forstærke ekkokamre og polarisering, hvilket yderligere kan hæmme en fri og åben akademisk diskussion.

Den danske universitetslov bør revideres for at sikre en bredere beskyttelse af den akademiske frihed, herunder den ytringsfrihed, som ansatte har brug for.
Dette ville give universiteterne den nødvendige uafhængighed fra politisk pres og sikre, at de kan fortsætte deres arbejde som frie og åbne forskningsinstitutioner.

For at sikre en solid og gennemarbejdet reform foreslår vi, at Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsætter et ekspertudvalg, der skal analysere og fremme akademisk frihed i Danmark.

Dette udvalg kunne fungere i stil med Kierulf-udvalget i Norge eller den arbejdsgruppe, som UKÄ i Sverige har haft til at udarbejde retningslinjer for akademisk frihed.

Udvalget bør bestå af repræsentanter fra universiteterne, eksperter i ytringsfrihed og internationale forskere, der kan bidrage med perspektiver fra andre lande.

Denne tilgang vil sikre, at Danmark igen kan blive et foregangsland i Norden og verden, når det gælder beskyttelsen af akademisk frihed.

Ved at lovfæste en bredere beskyttelse og give universiteterne den nødvendige  autonomi til at formulere deres egne retningslinjer kan vi skabe et miljø, hvor videnskabelig udforskning og ytringsfrihed trives til gavn for hele samfundet.