Gode tider på AU, men ikke så gode, at det gør noget

Det går op og ned i showbizz. Og det gør det også på Aarhus Universitet (AU), hvor sidste års mørke økonomiske skyer i år blev afløst af et lunt og dejligt forår.

Eller for nu at tale lidt mere konkret: Et underskud på 292 millioner kroner i 2022-regnskabet blev i 2023 vendt til at overskud på 262 millioner.

Ligesom sidste år var det spekulation i værdipapirer, der gjorde det store udslag. Men denne gang i positiv forstand. I 2022 gav de finansielle poster et underskud på knap 257 millioner kroner. I 23-regnskabet gav de et overskud på 187 millioner.

“En meget glædelig udvikling for universitetet,” sagde bestyrelsesformand Birgitte Nauntofte om resultatet.

Den økonomiske optur faldt på et tørt sted. Sidste år måtte flere fakulteter på AU holde hårdt for i form af store budgetbesparelser.

Arts, BSS og Natural Sciences skulle tilsammen finde budgetbesparelser for omkring 100 millioner kroner. Heldigvis gik man fri af de helst store fyringsrunder, men der blev reduceret på både aktiviteter og medarbejdere i form af frivillige fratrædelser og stillinger, der ikke genbesættes.

Som tillidsrepræsentant Nina Holm Vohnsen fra Afdeling for Antropologi konstaterede: “Hvis det ikke skal gå ud over vores forskningstid, så må den tid, vi bruger sammen med de studerende, reduceres.”

Nu er der altså igen højvande i kassen, og det burde jo kunne lette på de økonomiske klemmer, der sidste år blev sat på budgetterne rundtomkring på fakulteterne.

Troede man. Men nej, pengene skal ikke bruges. De skal gemmes.

Egenkapitalen pumpes

Ifølge universitetsdirektør Kristian Thorn skal overskuddet bruges til at genoprette AU’s egenkapital. Som følge af underskuddet forrige år faldt egenkapitalen til 8,6 procent af universitetets omsætning.

Og det er for lavt jævnfør bestyrelsens målsætning om en egenkapital på ti procent. Nu har man til gengæld taget munden lidt ekstra fuld, idet egenkapitalen ryger op på 11,6 procent af omsætningen. En egenkapital, der ifølge Kristian Thorn hurtigt kan blive brug for, når effekterne af kandidatreformen rammer.

Forskerforum har spurgt Kristian Thorn, hvorfor man skærer i budgetterne, når der er underskud, men ikke lader penge flyde tilbage, når der er overskud. Men universitetets økonomi og økonomien på de enkelte fag hænger ikke sammen – i hvert fald ikke på den måde, forklarer han.

“Besparelserne var målrettet økonomiske ubalancer i nogle få enheder. Det var ledelsens vurdering, at der var tale om strukturelle underskud i de konkrete enheder, hvorfor der uafhængigt af budgetår og øvrige omstændigheder var behov for at handle. Efter tilpasningerne er vi i en situation, hvor de konkrete enheders indtægter og omkostninger igen er i balance,” skriver Kristian Thorn.

Således ingen overskudsdryp på fagene.
Men man kan jo altid håbe på et nyt godt aktieår.