Ekspert: Studenterprotester handler om mere end Palæstina-konflikten

I en måned var der en lille skov af telte på græsplænen ved Center for Sundhed og Samfund på Københavns Universitet. En gruppe aktivistiske studerende slog lejr i protest mod Israels krig i Gaza og for at få deres universitet til at droppe alle investeringer i virksomheder, der profiterer på eller er medskyldige i besættelsen af Palæstina.

Aktionen handlede først og fremmest om den humanitære situation og ønsket om at stoppe krigens grusomheder. Men den må også ses som en del af en meget bredere dagsorden, der drejer sig om social uretfærdighed, racisme, undertrykkelse, imperialisme og kolonialisme, forklarer Gritt B. Nielsen.

Hun forsker i studenteraktivisme på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet, hvor hun står i spidsen for projektet Fighting for e/quality, der er et komparativt etnografisk studie af de nye studenterbevægelser.

Hun mener, at Palæstina-protesterne ligger i forlængelse af temaerne i Black Lives Matter-bevægelsen, diskussioner om at dekolonisere universitetet og mere fagnære forhold som for eksempel sammensætning af pensum.

“En række kampe, identiteter og fællesskaber overlapper hinanden. Fælles for dem er et ønske om at skabe en mere retfærdig verden og bekæmpe undertrykkelse. Gaza er den mest presserende kamp her og nu. De studerende føler sig medskyldige i en kæmpe uretfærdighed, hvis de ikke handler. Og de forsøger derfor at ansvarliggøre både universitetet og sig selv. Med deres teltlejr gjorde de studerende større globale uretfærdigheder til et lokalt anliggende,” siger hun.

Derfor handlede teltlejren både om krigen i Gaza og om spørgsmål, der rækker ud over denne. Blandt andet om universitetets rolle og deres egen rolle som studerende i at ændre magtuligheder, mener hun.

Hvem repræsenterer universitetet?

Gritt B. Nielsen tilføjer, at det er blevet et fundamentalt spørgsmål for de studerende, hvem der repræsenterer og taler på universitetets vegne, fordi de ikke opfatter ledelsen og bestyrelsen som nogen, der repræsenterer dem.

“De ville vise, som en af dem udtrykte det, at det er ’deres universitet’ og ikke noget, der tilhører en ’fjern bestyrelse’. Det demokratiske styre på universitetet er stærkt reduceret, og de eksisterende råd og nævn på universitetet opleves af disse studerende ikke som steder, hvor de for alvor bliver hørt og kan få ting ændret,” siger Gritt B. Nielsen.

Hun tilføjer, at den store spredning af teltlejre på tværs af blandt andet USA, Europa og Asien også afspejler ændringer i universiteternes styreform, en øget markedsgørelse og et stigende politisk pres.

“I et politisk polariseret landskab fokuserer ledelserne ofte på at dæmme op for ekstern politisk kritik og undgå dårlig medieomtale. Det kan desværre medføre, at vigtige debatter og diskussioner lukkes ned snarere end åbnes op, undersøges og adresseres i et fællesskab af studerende og ansatte. Udfordringen bliver at skabe et rum for dialog og refleksion på universitetet. Og der spiller den demokratiske inddragelse af både studerende og ansatte en væsentlig rolle,” siger hun.

Engagement er positivt

Gritt B. Nielsen mener, at det er interessant at observere, hvordan studenteraktivisme kan spille en rolle i forhold til at udvikle universitetet og samfundet.

“Det er jo fantastisk, at de studerende engagerer sig og siger: Hov, vi synes, der er noget galt her. De undersøger og skaber viden om forhold, som ledelsen og vi ansatte ellers ikke ville have haft opmærksomhed på – og som der så kan være delte meninger om. De studerende har igennem flere år med underskriftsindsamlinger og rapporter rejst kritik af universitetets investeringer. Med etableringen af teltlejrene i USA kom der et internationalt momentum,” siger hun og tilføjer, at den meget forskellige håndtering af teltlejrene på universiteter verden over netop også skal forstås i lyset af forskelle i universiteternes styreform, finansiering og indlejring i nationale værdipolitiske debatter.

“Udfordringen, både for studerende, ansatte og ledelse, er at fastholde fokus på kernediskussionerne og afsøge og udvikle universitetets rolle i et samfund, der er under konstant forandring. I medierne bliver sådanne debatter ofte unødigt polariserede og sættes ind i en venstrefløjs-højrefløjs-diskussion. Det ender typisk i totalt forudsigelige ufrugtbare positioner, der ikke bidrager til grundig afsøgning af svar på de udfordringer, vi står over for,” siger Gritt B. Nielsen.

Del af kontinuerlig diskussion

I forbindelse med de studerendes Palæstina-protester på Københavns Universitet (KU) er diskussionen om, hvor politisk universitetet skal være, blusset op igen. Demonstranterne mener, at KU skal tage stilling, mens andre mener, at et universitet som institution skal være apolitisk.

Gritt B. Nielsen fortæller, hvordan studerendes politiske engagement har været til diskussion siden 1800-tallet, hvor de begyndte at udvikle en selvstændig identitet og se sig som en vigtig ’stand’ i samfundet.

Allerede i 1830’erne blev flere studerende således mere socialt og politisk engagerede og ønskede at bringe politisk debat ind på universitetet. Siden har der med generationers mellemrum været bølger, hvor mere samfundskritiske og til tider revolutionære studerende har organiseret sig og sat præg på universiteterne.

Det har været en kontinuerlig diskussion drevet af forskellige studentergrupperinger, der har tappet ind i en større tidsstrømning, som for eksempel i 60’erne, hvor kampen for demokrati på universiteterne var en del af en større diskussion om demokrati på arbejdspladserne.

Teltlejr adskiller sig fra andre protester

Sidst de studerende benyttede protestformer, der som teltlejren indtager særlige rum på universitetet, var i 2022, da en gruppe blokerede adgangen til Psykologi på KU i protest over manglende medinddragelse i fagets sammensætning og pensum.

I 2019 besatte en gruppe studerende dekanatet og blokerede ledelsesgangen på Humaniora på KU i protest over manglende studenterinddragelse i forhold til fag­sammenlægninger.

“Det var mere faginterne aktioner, der handlede om de studerendes uddannelser og undervisning. I forbindelse med teltlejren agerer de i forhold til både deres eget universitet og en stor international udenrigspolitisk debat, som de forsøger at påvirke. Men i alle tilfælde handlede det også om en oplevelse af manglende demokrati og studenterinddragelse på universitetet,” siger Gritt B. Nielsen og tilføjer, at det er interessant at observere, hvordan forskellige lande fortolker teltlejrene forskelligt.

I Spanien læses de ind i en kontekst med de tidligere antifascistiske studenterprotester på universiteterne under Franco. I USA sammenlignes de med de voldsomme protester under Vietnam-krigen, og i Danmark bruges 68-oprøret som reference.

“Det er ikke nyt, at studerende lader sig inspirere af, hvad der sker andre steder i verden, og mobiliserer nationalt for at påvirke større globale forhold. Universitetet har altid været en international størrelse, der inspirerer de studerende til at forholde sig til og se deres egen hverdag i et bredere perspektiv,” siger Gritt B. Nielsen, der påpeger, at selvom de studerende nu har valgt at opløse teltlejren, og universitetets ledelse har imødekommet nogle af de studerendes krav, så opleves krigen i Gaza så fundamentalt grusom og uretfærdig, at de studerende givetvis kommer til at fortsætte deres kamp og kritik, blot med andre midler og aktionsformer og i nye alliancer med andre grupper.