Forskerdansk er fucked

På Forskerforum er vi bekymrede for vores læsere.

Nærmere bestemt for vores læseres evne til at tale dansk.

Vi ved godt, at udenlandske tidsskrifter er ‘the shit’, og at forskningsgrupper med respekt for sig selv er internationale og har engelsk som arbejdssprog. Men det er, som om det engelske kryber ind og sætter sig som en virus på stemmebåndet, når samtalen er på dansk. Ikke bare engelske ord, fordi man ikke lige kan huske det danske, men også sætningskonstruktionerne. For eksempel kilder, der starter deres sætninger med “Såh …” Præcis på den måde, amerikanere ynder at give deres fortælling etos ved at indlede den med “So …”

Bekymringer skal man ikke gå og ruge på alene. Det hjælper at tale med nogen. Så vi kontaktede to sprogeksperter for at tale om det.

Danmarks nok førende anglicisme-spotter er Henrik Gottlieb, lektor emeritus ved Københavns Universitet (KU). Han forsvarede for få år siden en doktorafhandling om anglicismer og vedligeholder en evigt voksende anglicisme-database. Det kan dog være lidt anstrengende at drøfte emnet medHenrik Gottlieb, for manden er en høg til at opsnappe alle de anglicismer, man selv bruger i sin daglige tale.

Som nu for eksempel ‘eksperter’, hvis engelske betydning efterhånden har udkonkurreret det danske ‘fagmand’. Og jo, siger Henrik Gottlieb. Forskere bliver påvirket af at beskæftige sig meget med engelsk. Men ikke mere end så mange andre. For eksempel vurderer han, at journalister er mere eksponerede for at lade deres danske sprog påvirke.

‘Bedøvende ligeglade’

I forhold til forskeres sprog er det mere relevant at fokusere på det, han kalder domænetabet. “Domænetab er, når man simpelthen ikke længere opretholder et arsenal af termer på dansk for nogle bestemte fagområder, så alle de fagspecifikke ord er engelske,” forklarer han.

Problemet er især gældende for de forskere, der udelukkende publicerer på engelsk.

“Man kan bruge som indikator, hvor stor en del af fagpublikationerne der er på dansk. Der ligger teologi højest, så vidt jeg husker, så kommer ‘nordisk’, og der er også en del jura. Jeg er ret sikker på, at de såkaldte våde fag og ingeniørvidenskaber ligger oppe omkring 100 procent engelske publikationer. Og der er ingen tvivl om, at der parallelt med det er en sproglig bevidsthed. Folk, der arbejder med dansk, vil sætte en ære i at bruge danske termer, når de findes, mens medicinere vil være bedøvende ligeglade,” siger Henrik Gottlieb, der imidlertid ikke lader sig hidse op over engelske erstatningsord i dansk.

“Kun i de tilfælde, hvor de engelske ord er mindre præcise end danske betegnelser. Hvis vi begynder at sige ‘morgen’ i stedet for ‘formiddag’, så er vi jo dumme.”

Heller ikke hos hans KU-kollega, lektor Jacob Thøgersen, var der meget solidaritetsbekymring at hente.

“Jeg tror, det er et forkert udgangspunkt, at der er en klar adskillelse mellem dansk og engelsk. I virkeligheden er grænserne lidt mere flydende. Jeg er ikke sikker på, at ‘win-win’ ikke er et dansk ord, eller at det er et problem, hvis en forsker for eksempel siger ‘second language user’, for du forstår jo godt, hvad de siger. Vi lever simpelthen i et samfund, hvor engelsk er et sprog, der altid spiller med,” siger Jacob Thøgersen.

Ak, sproget er af lave.