Anton undersøger beskrivelsen af sex mellem mænd

Bøssepest kaldte man det, da man i 1981 pludselig fik patienter med uforklarlige og dødelige sygdomsforløb ind på hospitalerne i Danmark.

En stor del af de patienter var nemlig mænd, der havde sex med andre mænd.

Der var i virkeligheden tale om det, vi i dag kalder aids – en dødelig sygdom, der rasede i 80’erne og 90’erne, især blandt homoseksuelle mænd.

“Aids-krisen er skelsættende for måden, mange homoseksuelle mænd forholder sig til deres egen seksualitet på i dag,” siger Anton Juul, der er ph.d.-studerende ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Med tiden kom medicin, der kunne bremse sygdommen, så en hiv- eller aids-smittet i Danmark i dag har en gennemsnitlig levealder, som kun er tre år kortere end en ikkesmittets gennemsnitlige levealder.

Samtidig smitter sygdommen ikke længere, hvis man er på medicin.
Aids-epidemien satte sit præg på hele Danmark, men især blandt de homoseksuelle mænd, som døde i langt højere grad – og det har stadig en effekt i dag, hvis man spørger Anton Juul.

De mange homoseksuelle mænd, som døde under aids-epidemien, er her ikke i dag til at give deres erfaringer eller historier videre til den nye generation. Det kan efterlade et tomrum for den homoseksuelle mand i dag, som gerne vil kende til historien.

“Der dør en generation. Hvem går man til for at forstå sit ophav?” spørger Anton Juul.

Det er blandt andet det, han undersøger i sit ph.d.-projekt med arbejdstitlen: ’Sex efter aids: Homoseksualitet og queer maskuliniteter i nyere dansk litteratur’.

“Aids-krisen som konkret historisk begivenhed kan man afgrænse i tid i Danmark til 80’erne og 90’erne. Men den vibrerer stadig i eftertiden. Aids-epidemien har haft rigtig stor indflydelse på, hvordan seksualitet bliver forstået i vores moderne verden. I særdeleshed homoseksualitet mellem mænd,” fortæller Anton Juul.

Han har selv et bud på, hvor man som homoseksuel mand kan finde spor af sit ophav: litteraturen.

“Mit ph.d.-projekt går ud på at læse litterære repræsentationer af sex mellem mænd i ny dansk litteratur og se på, hvordan litteraturen forholder sig til aids-epidemien som et historisk traume,” forklarer han.

De homoseksuelle blev “syge” igen

Den 3. januar 1981 fjernede man i Danmark homoseksualitet fra listen over sygdomme. Et par måneder senere kom aids til Danmark og forandrede alt for de homoseksuelle mænd.

Anton Juul forklarer, at samfundets fokus i 60’erne og 70’erne var på frihed og borgerrettighedsbevægelser.
Men aids-krisen fik samfundet, der var på vej i en progressiv retning, til at foretage en U-vending.

“Før aids-krisen handlede det – for at sige det lige ud af posen – om kampen for at kunne bolle, med hvem man ville, og frigøre sig fra sygdomsforståelsen af homoseksualitet. Med aids-epidemien blev der igen sat spørgsmålstegn ved homoseksuelles seksualmoral. Man kan sige, at epidemien genintroducerede spørgsmålet om sygdom i forbindelse med homoseksualitet,” forklarer Anton Juul.

I en af de romaner, som Anton Juul beskæftiger sig med i sit ph.d.-projekt – ‘Techno’ af Niels Henning Falk Jensby fra 2016 – bliver hiv- og aids-epidemien på meget eksplicit vis påtalt netop som en form for kulmination på en lang historie, hvor den homoseksuelle krop har været sygeliggjort og skulle behandles for sin sygdom og homoseksualitet.

I romanen beskrives den homoseksuelle krop (…) som en krop, der altid er i behandling hos andre. (…) en krop, der først har vandret gennem utallige fængsler og institutioner i 1800-tallet, gennem Holocaust, gennem kastreringsforløb i Danmark (…) for til sidst at blive ramt af aids og (…) til evig tid være i behandling hos andre.

Og romanen vender sig mod sin historie – på påfaldende vis, synes Anton Juul.

“Det, jeg intuitivt synes er interessant, er, at man kunne jo tænke, at aids-epidemien var en historie, man i miljøet gerne ville lægge bag sig for at fokusere på nogle mere positive skildringer af homoseksualitet. Men romanen vender sig mod den historie som en vigtig arv at forholde sig til. Jeg er interesseret i, hvad den her forbindelse mellem aids og homoseksualitet gør ved vores forståelse af homoseksualitet mellem mænd,” siger Anton Juul.

Potentiale i de negative sider

Anton Juul analyserer på fremstillingen af maskulin homoseksualitet, som han mener i højere grad er blevet normaliseret i dag, end det var før.

“Jeg bygger videre på min vejleder Michael Nebeling Petersens idé om, at bestemte dele af det at praktisere sin homoseksualitet er blevet normaliseret til en vis grad gennem at mime heteroseksuelle normer. Det kunne for eksempel være gennem ægteskabet,” siger Anton Juul, som samtidig anerkender, at retten til registreret partnerskab for homoseksuelle har været en vigtig, aktivistisk kamp.

Han forklarer, at homoseksualitet blandt mænd også indeholder mindre flatterende sider.

“Der findes billeder på homoseksualitet, som umiddelbart kan være sværere at normalisere. For eksempel romanen ’Forhud’ af Tomas Lagermand Lundme fra 1998, som er en voldsom skildring af en trækkerdrengs seksuelle eskapader, mens aids-epidemien raser i baggrunden. Det passer jo ikke ind i et positivt billede af homoseksualitet. Men det fortæller, hvad seksualitet også kan indebære, for eksempel voldsomme erfaringer eller noget, der forstyrrer ens selvbillede.”

Det er et af områderne, Anton Juul har særligt fokus på at forstå; potentialet, der er i den negative repræsentation af homoseksuel intimitet.

“Jeg prøver at forstå, hvordan og hvorfor vi også kan bruge repræsentationer, som ikke er lykkelige eller direkte positive,” siger Anton Juul.

Maskulinitetsidealer

I projektet ser Anton Juul også på, hvordan homoseksuel maskulinitet bliver fremstillet i litteraturen. Det gør han i lyset af en større samfundsdebat.

“For tiden har vi en heftig debat om maskulinitet og om, hvad det overhovedet vil sige at være mand. Når Harry Styles for eksempel kommer på forsiden af Vogue og har kjole på, så snakker vi om, hvad en mand er, hvad maskulinitet er, og hvad Harry Styles gør med sin maskulinitet. Vores maskulinitetsidealer er til forhandling. De romaner, jeg arbejder med i mit projekt, stiller også spørgsmål til, hvad maskulinitet er for noget,” siger Anton Juul.

Han ser sit projekt som et akademisk og teoretisk indspark i debatten, samtidig med at han insisterer på, at homoseksuelle mænd har et meget anderledes udgangspunkt.

“Deres seksualitet har været ulovlig og sygeliggjort og har stået i kontrast til det gode samfund. Sådan er det heldigvis ikke i dag, men bøssens maskulinitet er stadig svær at definere,” fortæller Anton Juul.

Nogle maskulinitetsforskere mener, at traditionel maskulinitet kun kan eksistere, når den udelukker homoseksualitet. I det opstår der et paradoks, som Anton Juul synes er spændende.

“Bøssens begær efter andre mænd gør ham på samme tid for lidt mand – det vil sige for feminin – og alt for investeret i maskulinitet, fordi han begærer mænd. Romanerne i mit ph.d.-projekt giver forskellige bud på, hvordan man kan forstå det paradoks.”

En generel relevans

Når Anton Juul fortæller folk om sit projekt, bliver de som regel begejstrede. Selv kan han godt frygte, at nogle vil synes, det er kontroversielt.

“Det kan virke kontroversielt for nogle at forske i litteratur om sex mellem mænd, som er skrevet meget eksplicit,” siger han.

Men når han forklarer, hvorfor det er vigtigt at forstå seksualitetens plads i samfundet og stille skarpt på noget af det allermest intime, oplever han at blive mødt med forståelse.

“Mit projekt har et snævert fokus, men det har alligevel en generel relevans. Jeg vil altid hævde, at erfaringer fra dem, der er marginaliserede, har en relevans for majoriteten. Og så er det vigtigt at huske, at selvom aids-epidemien er under kontrol i Danmark, er hiv og aids stadigvæk et kæmpe problem på globalt plan,” siger Anton Juul.