Xiaoli blev tillidsrepræsentant for at forsvare den danske model

Xiaoli Guo Larsén er lidt af et særsyn på de danske universiteter: en forsker med en international baggrund, der har valgt at engagere sig i det faglige arbejde som tillidsrepræsentant for sine kolleger. Der er ikke overblik over, præcis hvor mange der findes af hendes slags, men ifølge DM’s konsulenter drejer det sig om ganske få udenlandske tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.

Det står i skærende kontrast til, at en støt stigende andel af forskerne på universiteterne har et andet pas end dansk. 43 procent af de videnskabeligt ansatte er i dag fra udlandet.

Xiaoli Guo Larsén har de seneste fire år været tillidsrepræsentant (TR) ved afdelingen for Vind- og Energisystemer på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor hun forsker i meteorologisk modellering, modelvalidering og deres anvendelse til vurdering af vindenergiressourcer i forbindelse med placering af vindmøller.

Hun stammer fra Kina, men kom til Sverige i 1997, hvor hun skrev sin ph.d., inden hun tog videre til Risø som postdoc i 2003. Det blev lagt sammen med DTU i 2012, siden har hun arbejdet sig op, og i juni blev hun udnævnt til professor.

Xiaoli Guo Larsén fortæller, at hun altid har været positiv over for rollen som tillidsrepræsentant, men hun havde ikke fantasi til at forestille sig, at valget ville falde på hende, da den tidligere TR forlod DTU, og de skulle finde en ny.

En gruppe kolleger, herunder en del af de danske, opfordrede hende til at stille op.

“Jeg tænkte: Wow, sikke en tillid, de har til mig. Mine kolleger ved, at jeg kan råbe op, når det er nødvendigt. Jeg tror, de følte, at jeg ville repræsentere og forsvare dem,” siger Xiaoli Guo Larsén.

Moderen arbejdede på fabrik

Hun fortæller, at hun ikke har sin retfærdighedsfølelse fra fremmede. Faderen var kunstner, og moderen arbejdede på en fabrik, da hun voksede op i Kina.

Hun husker, at når moderen kom hjem og var ked af forholdene på fabrikken, rådede faderen hende til at gå til sin tillidsrepræsentant og bede om hjælp. Ifølge Xiaoli Guo Larsén var der dengang, modsat hvad mange sikkert ville tro, gode muligheder for at påvirke vilkårene på arbejdspladsen. Hvis lederen af fabrikken ikke gjorde det godt nok, risikerede vedkommende af blive sat fra bestillingen.

I Danmark blev Xiaoli Guo Larsén første gang interesseret i at forstå, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer, under den store lærestrejke i 2013. Hun begyndte derfor at læse om den danske model, hvor løn og vilkår bliver aftalt mellem fagforeningerne på den ene side og arbejdsgiverforeningerne på den anden.

“Den danske model er en af de gode ting i verden, og jeg blev TR, fordi jeg gerne vil respektere og beskytte den. Det er en vigtig opgave at være TR, da det er en platform for at få indflydelse og finde løsninger,” siger hun.

Arbejdsmiljøet er forbedret

Hun mener, at hendes baggrund som en kvindelig forsker med en international baggrund har været en fordel, da mere end 40 forskellige nationaliteter arbejder på DTU, 59 procent af de videnskabeligt ansatte har et andet statsborgerskab end dansk, og kun cirka 26 procent er kvinder ud af de cirka 400 ansatte på Risø, hvor hendes afdeling har til huse. Og det er inklusive de teknisk og administrativt ansatte.

“Som TR skal du varetage alle ansattes interesserer, men jeg kan se, at både kvinder og udlændinge kan spejle sig i mig. Der er en række udfordringer i forhold til at få de internationale til at engagere sig i det faglige arbejde. En del ved slet ikke, hvad en fagforening er, og at de overhovedet har en stemme og har ret til at blive hørt. Sproget er også et problem, og mange synes, at det er spild af tid at engagere sig, fordi det er tid, som går fra forskningen,” siger hun.

Som en minoritet kunne hun se, at der var ting på arbejdspladsen, som måtte ændres for at få et godt arbejdsmiljø med plads til alle. Kulturen var generelt meget kompetitiv med en nogle gange hård tone, som kunne være ekstra svær for dem, som ikke har et netværk, for eksempel de få kvindelige ansatte, fortæller hun.

“Vi, der ønskede et mere harmonisk arbejdsliv, måtte gøre noget for at skabe en mere kollaborativ kultur, og vi har rykket os meget, men vi kan som fagforening ikke tage æren alene. Vi har haft en stemme i det, men vi er også heldige med, at vi lever i en tidsalder, hvor vi hylder diversitet. Det virker oprigtigt, når de siger i ledelsen, at de ønsker at lytte. Der behøver ikke at være en konflikt, da vi alle gerne vil have et godt arbejdsmiljø. Det kan vi godt have, selvom vi kæmper om de samme forskningsmidler,” siger Xiaoli Guo Larsén.

Hun nævner som eksempler, at de på DTU Wind nu har et Forum for Diversity, Equality and Inclusion. Man har også indført, at der skal være mindst en ansøger af hvert køn, når en stilling skal besættes, og begge køn skal være repræsenteret i ansættelsesudvalg. Stillingsopslag bliver ydermere nu også skrevet i et kønsneutralt sprog.

De svære sager er krævende

Xiaoli Guo Larsén har været glad for at være tillidsrepræsentant, da hun har fået en bedre forståelse for, hvordan organisationen fungerer, hun er blevet mere synlig, og hun har fået en platform til at få sin agenda igennem, men da hun netop er blevet udnævnt til professor, er de ved at finde hendes afløser.

Hun siger, at vedkommende er nødt til at forstå værdien af et godt arbejdsmiljø, og det kræver også en særlig personlighed, da det kan være krævende, når det handler om personsager, hvor en kollega er kommet i klemme.

“Ikke alle vil være glade for det. Der kan være sager om sygemeldinger på grund af stress, konflikter med chefen eller afskedigelser. Den slags sager går ikke væk af sig selv. Du lytter, taler med parterne og prøver at finde en løsning, men jeg er jo ikke psykolog. Vi forhandler, men en god udgang er ikke altid, at vi får, hvad vi vil have, når situationen er kompliceret,” siger hun og tilføjer, at hun aldrig har følt, at hun har stået alene med at hjælpe et medlem, da hun har kunnet få vejledning fra DM.