Besparelser fortsætter: Grøn forskning beskæres med to procent årligt
AU's landbrugsforskning i Foulum er et af de områder, der stille og roligt bliver udsultet af omprioriteringsbidraget. © Fotograf: Lars Kruse/AU Foto
Der skal stadig skæres to procent årligt af den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Det betyder, at forskning på miljø- og landbrugsområdet får stadig færre midler. Og selvom sparekniven allerede har skåret dybt, kan det komme til at ske igen, advarer dekan. Problemet har ikke politisk bevågenhed, forklarer SF-ordfører.
Omprioriteringsbidraget – den årlige 2-procents nedskæring af budgettet – er lykkelig glemt på de fleste institutter. Men der, hvor den forskningsbaserede myndighedsbetjening udgør en væsentlig del af forskningsaktiviteterne, er den onde drøm ikke forbi.
I finanslovsforslaget for 2024 fastholdes omprioriteringsbidraget på den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Det betyder, at der stadig bliver færre midler til forskningen inden for fiskeri, landbrug og miljø.
Nedskæringerne har allerede taget en voldsom told. I 2021 måtte AU nedlægge 80 stillinger på miljø- og fødevareinstitutterne. Men det er langt fra sikkert, spareskruen stopper her.
”Hvis det her fortsætter, kan vi sandsynligvis blive tvunget til at tilpasse organisationen igen. Og der er nogle områder, der er virkelig trængte. Vi har store udfordringer i forhold til forskningsudstyr, huslejen stiger, og de områder, vi skal dække, bliver flere og flere. De vil groft sagt have det hele for det halve,” siger Eskild Holm Nielsen, dekan på AU’s Faculty of Technical Sciences og formand for Danske Universiteters Forum for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening.
Svært at rekruttere
Men et på sigt måske endnu større problem er, at de unge kandidater i stadig mindre grad orienterer sig mod den myndighedsbetjenende forskning. Det fortæller Brian Vinter, der er prodekan for forskning samme sted.
”De unge mennesker ser det her som en vej, der nok ikke er holdbar, og derfor søger de mere imod den frie forskning. På et tidspunkt risikerer vi, at vi ikke kan rekruttere ind til områderne mere. Det giver også en sproglig udfordring, for de dansktalende på området bliver færre og færre,” fortæller han.
I perioden 2009 til 2021 er AU’s rammebevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening skrumpet fra 498 til 360 millioner kroner. Af det fald skyldes over 100 millioner kroner omprioriteringsbidraget. Siden 2021 er rammebevillingen steget en smule, men ifølge Regeringens Finanslovsforslag 2024 vil de igen falde fra 2024 og i 2027 ramme 349 millioner kroner.
Og den udvikling står i skarp kontrast til den grønne omstilling, som er en erklæring politisk målsætning, mener Eskild Holm Nielsen.
”Hvis du ser på, hvad det er, universiteterne primært rådgiver ministerierne om, er det primært fiskeri, miljø og landbrug. Og det er jo et paradoks, at man holder fast i at spare på den forskning, som er den direkte måde, vi kan få viden i spil i forhold til den grønne omstilling.”
Politisk vilje – men ingen handling
Fra politisk side har der på begge fløje lydt ønsker om at fjerne omprioriteringsbidraget for at styrke den grønne omstilling. Det sagde eksempelvis Kristian Phil Lorentzen (V) i 2021 efter et besøg i Foulum, og tilsvarende signal kom fra Karin Gaardsted (S), der ville tale med finansminister Nicolai Wammen om sagen. Men lige lidt har det hjulpet.
”Min opfattelse er, der sådan set er et politisk ønske om at fjerne omprioriteringsbidraget. Jeg synes næsten, det er tragikomisk – alle har de rigtige intentioner, pengene er der, så hvorfor gør man det ikke?” spørger Eskild Holm Nielsen.
En af de politikere, der gerne vil af med omprioriteringsbidraget, er Sofie Lippert, forskningsordfører for SF.
”Vi kan se, at fødevareforskningen bliver beskåret mere og mere, og det er et forskningsområde, vi i SF synes har ret stor værdi i en tid, hvor vi skal omstille landbruget. Så det er vi generelt bekymrede over,” siger hun.
Hun sendte for nyligt at spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren, hvor hun bad om en oversigt over, hvilke områder der er berørt. Anledningen er de kommende forhandlinger om forskningsreserven. Det er her, hun og de øvrige forskningsordførere har mulighed for at sætte nogle plastre på sårene og føre nogle af pengene, tilbage til de forskningsinstitutioner, de tages fra.
”Ja, nogle gange kan du lukke nogle små huller. Men vi skulle helst finde nogle lidt mere permanente løsninger,” siger hun.
For få kender til problemet
Men hvorfor sker der ikke noget med det omprioriteringsbidrag, som politikere både til højre og venstre gerne vil af med, og hvor en del af pengene måske alligevel bliver ført tilbage efterfølgende? Sofie Lipperts bedste bud er, at der ikke er tilstrækkelig bred interesse for sagen.
”Problemet er, at der ikke er nogen regeringer, der har villet prioritere det i forhold til finansloven. Og når man sidder i de der finanslovsforhandlinger, hvor regeringen har givet meget lidt at forhandle om, så er det ikke førsteprioritet for nogen. Som forskningsordførere kan vi jo ikke gøre noget, for vi sidder bare med forskningsreserven,” siger Sofie Lippert.
Det, forskningsmiljøerne skal håbe på, er, at det lykkes at bringe problemet højere op på dagsordenen – både i forhold til befolkningen og i forhold til de øvrige politikere, mener hun.
”Det vigtigste er nok at få bredere bevågenhed på det end blot blandt os, der arbejder med forskningspolitik – tale det op som et større samfundsproblem og sikre, at finansministeren faktisk ved, at det her bør ændres.”
Forhandlinger om forskningsreserven forventes at finde sted i oktober.
