Fire ud af ti forskere er nu udlændinge

De danske universiteter er blevet mere og mere internationale det seneste årti, og det er ikke længere utænkeligt, at der inden for få år vil være et flertal af videnskabeligt ansatte (VIP) med et andet statsborgerskab end dansk.

Tal, som Forskerforum har fået aktindsigt i, viser, at 43 procent af forskerne i dag er udlændinge, men på tre universiteter er balancen allerede tippet. Det mest internationale universitet er IT-Universitetet i København (ITU), hvor 65 procent af de videnskabeligt ansatte har et andet pas end dansk. På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er det 59 procent og på Copenhagen Business School (CBS) 52 procent. I den anden ende af skalaen ligger Roskilde Universitet (RUC) med 17 procent ikkedanske VIP’er.

Se fordelingen på hvert universitet her. 

Statistikken afslører også, at de udenlandske forskere dominerer på de laveste trin af den akademiske karrierestige i de tidsbegrænsede stillinger som ph.d. og postdoc, mens danskerne fortsat udgør cirka 70 procent af de fastansatte – lektorerne og professorerne.

En anden interessant udviklingstendens er, at størstedelen af adjunkterne i dag er udlændinge. På ITU og DTU udgør de internationale adjunkter begge steder 77 procent, mens det er 62 procent på landsplan.

Det hænger formentlig sammen med, at universiteterne i 2020 fik mulighed for at indføre tenure track-forløb for adjunkter med forfremmelse til lektor efter maksimalt seks år ved en positiv faglig bedømmelse. Argumentet var, at det er nødvendigt for at tiltrække de mest kvalificerede og talentfulde unge forskere og undervisere, og meget tyder altså på, at tenure i høj grad bruges til international rekruttering.

Melder sig først ind, når de har et problem

I fagforeningen DM, der organiserer cirka 5.000 universitetsforskere, oplever de, at langt færre af det stigende antal udenlandske forskere er medlem af en faglig organisation end deres danske kolleger.

Ifølge Sarah Rosenkrands, konsulent i DM, er det tydeligt, at mange ikke er klar over, hvad fagforeningens rolle er, og mange tror, at de kan komme i bad standing over for ledelsen, hvis de melder sig ind. En udfordring er også, at de synes, det er dyrt at være medlem, så de melder sig ofte først ind, når de står med et problem og ønsker bistand. Der kan det være for sent i forhold til at få DM’s hjælp, hvis det for eksempel drejer sig om en afskedigelsessag, som er opstået, inden medlemskabet trådte i kraft.

“De problemer, de udenlandske medlemmer henvender sig omkring, er ikke sjældent relateret til en manglende forståelse af, hvordan det danske arbejdsmarked er skruet sammen, hvilken rolle fagforeningen har, hvad ledelsesretten består i. Ofte er der også tale om nogle kulturelle og sproglige misforståelser, som har eskaleret eller eskalerer en konflikt, for eksempel en oplevelse af at man bliver chikaneret/mobbet/diskrimineret. Nogle universiteter er virkelig gode til at inkludere i forhold til at have indført engelsk som virksomhedssprog, men andre steder beretter udlændinge om, at de føler sig udenfor i det daglige, fordi der mest tales dansk på gangen og til møder,” fortæller Sarah Rosenkrands.

Hun tilføjer, at udfordringen for DM og andre faglige organisationer er, at de skal være klædt på til at møde, bistå og inkludere de udenlandske medlemmer. Det handler helt praktisk om at kunne tale og forstå engelsk, men også at forstå kulturforskelle og den virkelighed, de kommer med.

Ifølge Sarah Rosenkrands har DM allerede stor fokus på problemstillingen. Man tager på mange arbejdspladsbesøg og afholder arrangementer på engelsk, hvor konsulenterne blandt andet oplyser om den danske model og om de faglige organisationers rolle, herunder tillidsrepræsentanternes. DM har blandt andet et tæt samarbejde med ph.d.-foreningen PAND med fokus på de ph.d.-studerendes vilkår, og her foregår alt på engelsk.

Dansk og engelsk ligestillet

Det er ikke kun i forhold til den faglige organisering, at sproget giver problemer, også internt på universiteterne giver det anledning til hovedbrud. Blandt andet på Københavns Universitet (KU) og CBS har de forsøgt at løse det ved at indføre et princip om parallelsproglighed. Ifølge KU´s hjemmeside handler det om, at dansk og engelsk opleves som ligeværdige, og at valg af sprog er bestemt af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i den givne situation.

Ifølge KU’s sprogpolitik fra 2020 betyder det, at alle ansatte på KU skal besidde engelsksproglige kompetencer svarende til det niveau, der er nødvendigt for at varetage deres jobfunktion og for at deltage i almindelige arbejdsrelaterede aktiviteter. Omvendt betyder det også, at udenlandske tenure track-adjunkter, lektorer og professorer aktivt skal kunne undervise på dansk efter tre-seks år. Et af KU-ledelsens argumenter er, at der er behov for dansktalende undervisere, særligt på bachelorniveau, hvor undervisningen overvejende foregår på dansk.

Kravet mødte, da det blev indført, kritik fra en del internationale forskere, der mente, at det er urimeligt og alt for striks, da det er komplekst fagsprog, som de skal undervise på.

Sproget udelukker de internationale

Anna Haldrup er institutleder på Institut for Fødevarevidenskab på KU, hvor en stor del af forskerne har en anden nationalitet end dansk. Hun understreger, at hun er glad for sine internationale medarbejdere, men sproget gør, at der er en række funktioner, som de reelt er udelukket fra at udføre.

Hvad undervisningen angår, er det ofte urealistisk, at de kan begå sig på dansk efter så få år, og de studerende klager, hvis underviserens sprog ikke er godt nok. Hun siger, at det er barskt for de internationale medarbejdere, men også for deres danske kolleger, fordi det betyder et større arbejdsbyrde for dem. De må klare en større del af undervisningen, være studieledere, sektionsledere, sidde i samarbejdsudvalg, studienævn, akademisk råd og arbejdsmiljøudvalg samt stå for alle de små ting, der får en arbejdsplads til at fungere, som at ringe efter en tekniker, når centrifugen strejker.

Anna Haldrup nævner som eksempel, at hun netop har skullet finde en ny viceinstitutleder for uddannelse, og her er de internationale udelukket, da stillingen kræver, at man kan dansk, da skriftligt materiale fra studieadministrationen ikke bliver oversat til engelsk. Sådan er det ifølge Anna Haldrup med stort set alt på skrift, der kommer fra ministeriet og administrationen på KU.

Hun har oplevet danske medarbejdere, der halvt i sjov, halvt i alvor har sagt, at de gerne vil bede om et kvalifikationstillæg, fordi de taler dansk.

“Vi taler engelsk til hinanden i det daglige, og alle fællesmøder og fælleskommunikation foregår på engelsk. Vi kunne godt på instituttet beslutte at overgå helt til engelsk, men det vil ikke være populært blandt dele af det tekniske og administrative personale, og vi ville selv skulle oversætte en masse dokumenter, som kommer fra centralt hold. Jeg kan ikke rigtigt mærke, at tingene rykker sig i administrationen. Universitetsledelsen må snart forstå, at vi er en international arbejdsplads,” siger hun.

Hun tilføjer, at problemet bare vil vokse sig større, hvis KU ikke tager springet og overgår til engelsk, da størstedelen af tenure track-adjunkterne, der bliver ansat i dag, er internationale, og de vil blive lektorer og professorer en dag. Der er allerede to-tre professorer, som udelukkende taler engelsk på instituttet.

Skifte taget tid

Brian Arly Jacobsen, der er forperson for DM Universitet og lektor på KU, fortæller, at de har diskuteret den stigende internationalisering flere gange i DM Universitets bestyrelse, hvor de er enige om, at den lave organiseringsgrad blandt de udenlandske forskere og de sproglige barrierer udgør en stigende udfordring. Sidstnævnte forhindrer en stadig større andel af videnskabeligt ansatte i at deltage i udvalgsarbejde.

Langtfra alle de internationale er dog motiverede for at deltage, da de måske tænker, at de kun skal være i Danmark i få år, og hellere må få publiceret så meget som muligt.

“Man kan tydeligt mærke, hvem der planlægger at blive i Danmark, og hvem der er på vej videre. Det bliver i høj grad danskerne, der må trække læsset og sidde i udvalg og være tillidsrepræsentanter, og den tid, de bruger på det, går fra forskningen,” siger han.

Brian Arly Jacobsen advarer mod at tro, at universiteterne kan overgå til engelsk lige med et.

“Vi har mange kolleger i administrationen, der ikke kan skrive svære tekniske dokumenter på engelsk, og der kommer masser af materiale fra ministeriet, som er på dansk. Det vil være naivt at tro, at det bare kan oversættes,” siger han.

Brian Arly Jacobsen tilføjer, at mange af de internationale forskere kommer fra lande, hvor der ikke er tradition for faglig organisering, så der er brug for, at der står nogen på arbejdspladsen og fortæller dem om DM og opfordrer dem til at melde sig ind.

Nødvendigt at forstå dansk som TR

Bersant Hobdari, der er lektor på CBS, er en af de meget få tillidsrepræsentanter med en anden baggrund end dansk. Han stammer fra Albanien, skrev sin ph.d. på CBS, inden han drog til Canada i en årrække for så at vende tilbage til CBS igen.

Han overtog som fælles-TR og næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) efter Ole Helmersen, der gik på pension tidligere på året.

Bersant Hobdari fortæller, at han forstår, kan læse og skrive dansk, men har svært ved at tale sproget flydende.

Møderne i HSU foregår på dansk, og de fleste dokumenter er også på dansk, men de har en uofficiel aftale om, at han kan sige det på engelsk, hvis det bliver svært for ham at formulere et argument på dansk.

“Jeg vidste, hvad jeg gik ind til, og det fungerer fint, men jeg ville ikke kunne være tillidsrepræsentant, hvis jeg ikke forstod dansk,” siger han.
Han fortæller, at CBS har en god blanding af studieprogrammer på dansk og engelsk, så en del af de internationale kolleger er medlem af studienævn og er studieledere. På fem ud af de 11 institutter på CBS har tillidsrepræsentanten en international baggrund.

Ifølge Bersant Hobdari er mange af de udenlandske forskere interesserede i at kunne følge med i, hvad der sker, da de ved, at CBS som en offentlig institution er påvirket af politik. Han mangler statistik, men han vurderer, at cirka halvdelen af de udenlandske forskere, der er fastansatte, er medlem af en fagforening, mens ingen af de tidsbegrænsede ansatte har meldt sig ind. Den nuværende situation, hvor CBS skal nedlægge 60 til 70 fuldtidsstillinger, har klart øget interessen for hans arbejde som tillidsrepræsentant.

“Væsentligt flere kommer forbi mit kontor for at få rådgivning om deres situation. Jeg lytter, men jeg må jo også sige til dem, at jeg må koncentrere mig om at hjælpe medlemmerne, og det forstår de også godt. Mange køber også først en forsikring, når de har et problem, og så er det måske for sent,” siger han.