Forskerforum forklarer: Det, ministeriet mener, er…

Man kan ikke klandre politikerne for ikke at tænke frem i tiden. I den politiske aftale om kandidatreformen hedder det, at “partierne er enige om i 2075 at afsætte ca. 530 mio. årligt til et nyt kandidatlandskab”.

Men 2075 … om 52 år … er det ikke lige langsigtet nok? Det vil jo i bedste fald blive de nuværende studerendes børnebørn, der kan få glæde af den pulje penge. Dette og andre tilsvarende spørgsmål er der flere, der har stillet, efter at aftaleteksten blev publiceret den 28. juni.

Men nu kan Forskerforum efter grundig research slå fast, at det slet ikke forholder sig på den måde, det står. Det skal i hvert fald ikke forstås sådan.

I et skriftligt svar, som sandt for dyden heller ikke var lige let at dissekere, forklarer Uddannelses- og Forskningsministeriet, at pengene til det nye kandidatlandskab ikke først begynder at strømme i 2075. Det gør de allerede i 2029 i form af højere takst til den forkortede kandidatuddannelse og erhvervskandidaten. Det suppleres i 2030 med 200 mio. årligt til kvalitetsløft til de øvrige universitetsuddannelser og en “uudmøntet ramme til anbefalinger fra kandidatudvalg” på 90 mio. årligt. Og i 2032 ryger der så 30 mio. oven i hatten til et nyt talent- og eliteinitiativ.

Alt dette er årligt afsatte beløb, der fortsætter i mange år og får lov til at vokse lidt undervejs, således at de i 2075 samlet udgør 530 mio.

Så bare rolig – der er ikke tale om en oldebørneopsparing. Pengene er på vej.

Men hvorfor er årstallet 2075 overhovedet så relevant i denne sammenhæng. Det har vi også spurgt om, og svaret er som følger:

“Når 2075 er et centralt år for de økonomiske skøn i kandidatreformen, skyldes det, at den første årgang af nye kandidater her har været igennem et fuldt liv på arbejdsmarkedet. De nye kandidater fra de nye kandidatuddannelser har mulighed for igennem hele livet at vende tilbage til uddannelsessystemet og videreuddanne sig, hvilket betyder, at udgifterne til livslang læring vil akkumulere hen over et helt arbejdsliv for hver dimittendårgang, der kommer på arbejdsmarkedet. De samlede udgifter til livslang læring forventes derfor at stabilisere sig fra 2075 og fremefter (ca. 140 mio. kr. i 2075)”, skriver ministeriet.

Her henviser man altså til en anden post på det store budget – “Bedre mulighed for livslang læring”, der lægger blødt fra land med 10 mio. årligt i 2034 og vokser derfra til de omtalte 140 mio.

Og så skal det jo blive spændende at se, om livslang læring anno 2075 sker med uddannelsesinstitutionernes herkomst, eller det kan klares med en årlig neural opdatering.