Studerende foretrækker undervisere af eget køn

I flere lande bliver kvindelige undervisere systematisk vurderet dårligere end deres mandlige kolleger, viser forskningen. Men er det også tilfældet i Danmark? Sådan tænkte Anne Skorkjær Binderkrantz, professor i statskundskab ved AU, og så gik hun og Mette Bisgaard i gang med en kvantitativ undersøgelse af 125.000 undervisningsevalueringer på Business and Social Sciences, AU.

Svaret er nej. Kvindelige undervisere i Danmark bliver generelt ikke vurderet lavere. Men det betyder ikke, at der ikke sker en form for kønsskelnen, når evalueringerne skal udfyldes. Undersøgelsen viser nemlig, at studerende er tilbøjelige til at bedømme undervisere af deres eget køn bedre.

“Hvis man tager alle evalueringer på tværs af mandlige og kvindelige studerende, så er der sådan set ikke nogen forskel, men hvis du deler det op på studerende af forskelligt køn, så er det tydeligt, at kvindelige studerende giver kvinder en lidt højere score, og mandlige studerende giver mænd en lidt højere score. Det er faktisk ret klart”, fortæller Anne Skorkjær Binderkrantz.

Mænd er sjove, kvinder empatiske

Kvinder kan lide kvinder, mænd kan lide mænd. Den tendens ses tydeligt, når man krydser evalueringsscoren og kønnet. Men hvad ligger der bag den skelnen?

For at undersøge dette foretog Anne Skorkjær Binderkrantz en undersøgelse af de ord, henholdsvis kvinder og mænd bruger om deres undervisere. Og det afslørede blandt andet, at forskellene i vurderingerne fra henholdsvis mandlige og kvindelige studerende knytter sig mere til undervisernes personlige egenskaber end deres direkte faglige og pædagogiske kompetencer.

“Man kan se, at de kvindelige studerende bruger lidt mere positive ord om deres kvindelige undervisere, som i virkeligheden går mere på kvindernes personlighed end noget, der snævert har med undervisningsstilen at gøre. For eksempel at de er “søde” og “fantastiske”. Og det er lidt det samme for de mandlige studerende. De skriver typisk, at deres mandlige undervisere er inspirerende, energiske og sjove. Det sidste er for øvrigt noget, både kvindelige og mandlige studerende er enige om – at de mandlige undervisere har lidt mere humor med i undervisningen”, siger hun.

Forskellige idealer

Forskellene fortæller formentlig noget om, at kvindelige og mandlige studerende har lidt forskellige ideer om, hvad der gør en underviser god, vurderer Anne Skorkjær Binderkrantz, der supplerede den kvantitative undersøgelse med interview med 20 studerende.

“Det virker, som om der er et match mellem noget, som mandlige studerende lægger lidt mere vægt på, og noget, som de ser lidt mere hos de mandlige undervisere, som handler lidt om performance i undervisningssituationen – at man trænger igennem, har karisma og måske noget humor. Og omvendt virker det til, at de kvindelige studerende går lidt mere op i, at man har en underviser, som møder de studerende med en lidt mere inddragende undervisningsstil. Og det oplever de mere hos deres kvindelige undervisere”, siger Anne Skorkjær Binderkrantz.

En anden faktor er det at have en rollemodel, som man kan identificere sig med og have som forbillede.

“Det gælder måske mest for de kvindelige studerende, at de synes, det kan være fedt at se en af deres eget køn. Dem, vi har talt med, er på nogle studier, hvor der er overvægt af mandlige undervisere. Og derfor betyder det noget for dem, at de en gang imellem ser en underviser af samme køn som dem selv. Det er simpel identifikation”.

Dårlig makker giver bedre vurdering

Undersøgelsen gav altså det positive svar, at der ikke er en systematisk nedvurdering af kvindelige undervisere, som forekommer i en del andre lande. Men tendensen til, at studerende vurderer undervisere af deres eget køn højere, er til gengæld en fejlkilde, der skaber usikkerhed om evalueringsresultatet – særligt hvis der er en ulige kønsfordeling blandt de studerende.

For Anne Skorkjær Binderkrantz er det først og fremmest endnu en grund til at tage underviserevalueringer med et vist forbehold.

“Det betyder ikke, at man skal af­skaffe evalueringer, men man er nødt til at tage dem med et gran salt og ikke tro, at de giver en endegyldig sandhed om en undervisers formidlingsevner. Det er vigtigt at være opmærksom på både som underviser, hvor man ofte har en tendens til at tage det meget på sig, og som ledelse”, siger Anne Skorkjær Binderkrantz og bemærker samtidig, at det ikke er nyt, at undervisningsevalueringer har begrænset sandhedsværdi.

“Der er en mængde litteratur, der viser, at der er rigtig meget, der påvirker evalueringer. Jeg ved da også selv, at hvis jeg bliver sat til at undervise et fag sammen med min allerdygtigste kollega, så får jeg lidt dårligere evalueringer. Men hvis det er en, der måske ikke er helt så dygtig pædagogisk, så får jeg lidt bedre evalueringer”.

Behov for undervisere af begge køn

Man kan godt forbedre evalueringskvaliteten ved at give de studerende en god og præcis introduktion til evalueringen. Men det er en vanskelig balance, mener Anne Skorkjær Binderkrantz.

“Det betyder noget, hvordan evalueringen bliver præsenteret. Der er også forsøg, hvor man har gjort de studerende opmærksomme på, at der kan være en kønsbias i evalueringer. Min egen holdning er, at det skal man være meget varsom med, for det kan også skabe bias. Nogle tænker måske, at så skal de i hvert fald give kvinderne en god evaluering, og nogle bliver sure og reagerer helt omvendt. Jeg synes, det vigtige er at fremlægge det som en konstruktiv evaluering, hvor man beder dem vurdere undervisningen og komme med input til forbedringer”.

Det, at undervisernes køn spiller en rolle for de studerendes oplevelse af undervisningen, spiller ind i diskussionen om behov for diversitet og ligestilling i forskningssektoren. Og det understreger behovet for undervisere og rollemodeller af begge køn.

“Det betyder faktisk noget for vores studerende, at de møder forskellige undervisere. Her på mit eget fag har vi også diskuteret, at vi måske skal tænke mere systematisk over, at der skal være undervisere af begge køn, når studerende møder ind til første semester. For studerende er forskellige og lægger vægt på forskellige egenskaber”, siger Anne Skorkjær Binderkrantz.

Og det er også noget, den enkelte underviser med fordel kan overveje.

“Det siger jo noget om, at hvis man gerne vil nå alle sine studerende, så kan der være lidt forskellige redskaber. Jeg tænker for eksempel, at nogle
af mine mandlige kolleger kunne overveje at forsøge sig med en lidt mere inddragende undervisningsstil, hvis de gerne vil nå de kvindelige studerende bedre”.

Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Higher Education med titlen “A gender affinity effect: the role of gender in teaching evaluations at a Danish university”.