Kvindelige ukrainske forskere på flugt skal fastholdes i forskningsverdenen

Khrystyna Monastyrska glemmer aldrig den 24. februar sidste år. Hun boede i nærheden af en militær lufthavn i Ivano-Frankivsk i Ukraine og blev vækket ved, at det ene fly efter hinanden lettede for at komme i sikkerhed. Kort efter slog granaterne ned på landsbanen.

Militærbasen blev bombet af russerne, og krigen var i gang. Intet var som før.

De fleste ventede, at Ukraine ikke ville gøre modstand, så hun hastede som millioner af andre med sine få ejendele mod grænsen for at slippe væk.

”Jeg var i panik og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, men jeg kom med et tog og endte i Polen. Efterfølgende rejste jeg videre til Danmark, da en veninde fra studietiden, der havde boet i Danmark en årrække, tilbød sin hjælp”, siger Khrystyna Monastyrska.

Hun har en ph.d. i lingvistik med speciale i ukrainsk sprog og litteratur og en MA i lingvistik begge fra Vasyl Stefanyk Precarpathian National University of Ivano-Frankivsk. Indtil krigsudbruddet arbejdede hun som engelsk lektor og assistent, tilknyttet Institut for Engelsk filologi.

Da hun ankom til Danmark, blev hun først indkvarteret i Sandholmlejren, hvor hun fortsatte med at undervise sine studerende online. Senere mødte hun en lektor fra Aarhus Universitet med ukrainske rødder, der skabte kontakt til en professor, der hjalp hende med at søge et Scholars at Risk Ukraine (SARU) fellowship på AU, og det fik hun.

Forsker i memes

Programmet, der er finansieret af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og Carlsberg Fondet, har givet omtrent 24 ukrainske forskere mulighed for at blive ansat på et dansk universitet i tolv måneder.

Aarhus Universitets Forskningsfond har ydermere bevilget 10 mio. kr. til AUFF-Ukrainian research fellowships kommer fra AIAS, Aarhus Institute of Advanced Studies.

Khrystyna Monastyrska er nu ansat ved Institut for Kultur og Samfund på AU, hvor hun underviser i ukrainsk og er gået i gang med sit forskningsprojekt med titlen "Metaforiske og allegoriske fremstillinger af krig i moderne cross-media materialer fra Ukraine".

Ideen med projektet er at vise et internationalt publikum, hvordan ukrainere opfatter krigen, som den er repræsenteret i en bred vifte af nutidens multimediematerialer spændende fra ukrainske YouTube-krigssangvideoer, over krigsplakater og karikaturer til kunstneriske tekster og illustrationer. Specifikt undersøger hun befolkningens brug af memes, altså billeder eller videoklip ledsaget af en kort tekst, som optræder på internettet ofte med et sartirsk eller politisk indhold. Det kan være i forbindelse med dagligdagsproblemer som de hyppige strømafbrydelser, som ukrainerne må leve med, efter at russerne begyndte at bombe infrastrukturen.

Videnskabernes Selskab et naturligt samlingspunkt

Ifølge Marie-Louise Nosch, præsident for Videnskabernes Selskab (VS), er der intet overblik over hvor mange ukrainske forskere, der har søgt tilflugt i Danmark. Nogle er formentligt ikke registreret som forskere, fordi de har fundet anden beskæftigelse, men cirka 40 deltog, da VS holdt Ukranian Scholars’ Days. Selskabet har også startet et mentorprogram og holdt den 17. marts et informationsmøde online om videnskabelige karrierer i Danmark og om at søge forskningsmidler i Danmark og EU.

”Vi prøver at være en national platform, hvor ukrainere kan mødes”, siger hun og tilføjer, at meget forskning i de østeuropæiske lande foregår via de videnskabelige akademier, mens universiteterne først og fremmest er uddannelsesinstitutioner. Det har derfor være naturligt for fordrevne forskere at søge hjælp hos Videnskabernes Selskab. Ifølge Marie-Louise Nosch er godt 45 % af alle forskere i Ukraine kvinder, og det er næsten også udelukkende kvindelige forskere som har søgt tilflugt i Danmark, da de fleste mænd ikke må forlade landet. Til sammenligning er blot 33 % af de danske forskere kvinder.

Hun siger, at det er i den først del af karrieren, at ’the leaky pipeline’ findes for yngre kvinder: De forlader forskningen eller skubbes ud, og ukrainerne er særligt udsatte, fordi de står alene eller med små børn i et fremmed land og har brug for en indtægt og takker derfor måske ja til et job i en butik eller lignende.

”Det må ikke ske for ukrainerne. De skal blive i forskningen, så de står klar når krigen er slut. De ukrainske kvindelige forskere vil være nøglepersoner, når Ukraines forskningsinstitutioner skal reformeres og genopbygges. Jeg tror, at de vil revolutionere videnskaben i Ukraine. De kommer tilbage med internationale netværk, nye metoder, nye samarbejdspartnere og med viden om, hvordan forskning bedrives andre steder”, siger Marie-Louise Nosch.

Videnskabernes Selskab havde indbudt de ukrainske forskere, som har søgt tilflugt i Danmark, til et arrangement på kvindernes internationale kampdag den 8. marts.

Kvindelige forskere altafgørende

Hun roser derfor også Søren Rud Keiding, den netop afdøde direktør for Aarhus Institute of Advanced Studies på AU, for at have reageret meget hurtigt, da krigen brød ud. Han skaffede på rekordtid 10 mio. kr. fra universitetets forskningsfond og fik rektor med på ideen om at tilbyde fellowships til ukrainerne. Videnskabernes Selskab bidrog ved at vurdere ansøgninger, der kom ind fra de ukrainske forskere.

”Vi fik bogstaveligt talt ansøgninger ind fra forskere, der stod på banegården i Kyiv eller Lviv og forsøgte at slippe ud”, husker Marie-Louise Nosch om situationen i dagene efter krigsudbruddet sidste år.

Hun tilføjer, at stipendierne skal være kortvarige og ikke for velfinansieret for at tilskynde forskerne til at vende hjem og genopbygge deres land, når krigen er slut.

Videnskabelige selskaber fra en række lande, herunder også det danske, vedtog på et møde i Polen i juni sidste år en tipunktsplan for genopbygningen af forskningen af Ukraine, og på mødet var de enige om, at det er vigtigt at sikre, at nabolandene ikke stjæler de dygtige forskere.

Khrystyna Monastyrska har endnu ikke besluttet, om hun ønsker at vende tilbage til Ukraine. Det vigtigste for hende er at finde er arbejde, hvor hun kan gøre nytte og bruge sine evner og uddannelse.

Hun fortæller, at det første hun gør hver morgen hun vågner, er at tjekke nyhederne om der har været nye angreb og så kontakter hun familien og hører om alle er ok.

”Jeg kan ikke sove ordentligt. Situationen er meget stressende, og vi er stadig under et stort pres, selvom vi er i sikkerhed i Danmark”, siger hun.