Prodekan: Mistanke skal holdes fortroligt
Som forsker har man ret til at blive anerkendt for sit bidrag, selv om man er syg eller på barsel. Omvendt har forskningslederen også ret til at videreføre ens forskning. Det siger Mogens Holst Nissen, prodekan for forskning på KU SUND, som Forskerforum har bedt om at kommentere Xavier-sagens principielle aspekter.
“Det er jo ikke sådan, at man stiller et projekt på pause, fordi der er en sygemelding eller en barselsperiode. Så det er legitimt nok, at der arbejdes videre på projektet”, siger han.
Hvis man har været primær forsker på et projekt gennem 3-4 år og skal på barsel, kan man så ikke med rimelighed forvente, at projektet sættes på pause, så man selv kan afslutte det?
“Det er jo et kompetitivt miljø. Og når man indsender et manuskript til gennemsyn på et førende tidsskrift, så risikerer man, at konkurrerende grupper udgiver ens data. Det er set før”.
Anna Xaviers leder har angiveligt delt en mistanke om redeligheden af Anna Xaviers data i forskningsgruppen. Hvad er den korrekte måde at håndtere det på, hvis man som forskningsleder får sådan en mistanke?
“Det vil være at gennemgå data med pågældende og prøve at udrede, om der kan være nogle misforståelser. Hvis man som forskningsleder stadig har en mistanke, bør man forelægge sagen for Praksisudvalget, og så må sagen være i det lukkede rum, til udvalget har taget en afgørelse”.
Så man bør holde sin tvivl fortroligt?
“Ja. Det ville jeg selv gøre”.
Arbejde sent om aftenen, i weekender, i ferier – er det et arbejdskrav, man som ansat på SUND må affinde sig med?
“Det mener jeg ikke. Vi har nogle personelpolitiske grundprincipper, og her fremgår det, at der skal være en ordentlig balance mellem arbejdsliv og fritid. Der kan være stort engagement i nogle forskergrupper. Men det er vigtigt at sikre, at den rette balance er til stede”.
Hvad gør man som medarbejder, hvis man synes, man bliver mødt med urimelige krav?
“Så har man nogle muligheder for at melde ind til vores HR-system. Det kan også være gennem tillidsmandssystemet, arbejdsmiljørepræsentanten eller ens fagforening. Afhængigt af sagens alvor kan HR bringe det videre op i systemet – det gør de en gang imellem”.
Hvordan sikrer fakultetsledelsen, at jeres ledere bedriver god ledelse, og at medarbejderne trives?
“Der er APV’erne et rigtig vigtigt redskab. Nogle gange slår de ud, og så går vi ind og arbejder på at få arbejdsmiljøet genoprettet. Det skete på CTN i 2018, og ved APV-undersøgelsen i november 2022 var CTN blandt de bedste på fakultetet. Hvis folk generelt ikke trives, ville jeg forvente, at det ville fremgå af APV’en. Og det gør det altså ikke”.
