Gamechanger

192 laserstråler retter sig mod enderne af en lille metalbeholder på størrelse med en blyantspidser. I midten af beholderen findes en kapsel med en særlig mikstur af brint i frossen form.

Laserstrålerne rammer ikke direkte på kapslen, men på indersiden af beholderen, som reagerer på varmen ved at afgive røntgenstråler. Røntgenstrålerne får brinten i kapslen til at implodere, og under den ekstreme komprimering – en tæthedsgrad, som er 100 gange højere end bly – begynder atomerne at smelte sammen. Reaktionen udløser energi – fusionsenergi.

Forsøget har været gjort i årevis. Problemet var bare, at energiregnskabet ikke hang sammen. Der blev tilført mere energi ind i den lille metaldåse, end der kom ud.

Nu er der imidlertid sket et gennembrud. Den 13. december 2022 meddelte forskere ved Lawrence Livermore National Laboratory i Californien, USA, at regnskabet var gået i plus. Laserlys for 2,05 MJ havde udløst fusionsenergi for 3,15 MJ.

Et energioverskud, der cirka svarer til forbruget ved at koge en kedel vand.

Det lyder ikke af alverden. Men perspektiverne af det frembragte energioverskud er ikke desto mindre fantastiske. Energiproduktionen kræver små mængder brændselsstof, og det efterlader i modsætning til fissionsenergi ikke radioaktivt affald med lang henfaldstid. Der er med andre ord tale om en energikilde, der ikke sviner eller tærer på jordens ressourcer. En løsning på klimaudfordringen, et boost til velstand og overskud i hele verdenssamfundet.

Men ro på. Der er lang vej endnu, lyder det fra Lawrence Livermore National Laboratory og fra andre forskere, der har kommenteret begiven­heden. Fusionsprocessen, der udløste energien, skete kun i et splitsekund. For at skabe en reel energiproduktion skal der skabes en kontinuerlig reaktionsproces.

Der er også den detalje, at energiinputtet i forsøget kun er målt som den mængde energi, laserstrålerne tilførte metalbeholderen. At frembringe laserstrålerne krævede imidlertid en mængde energi, der langt oversteg energioverskuddet.

Med andre ord ligger der formentlig årtiers arbejde med at udvikle og skalere de anlæg, der skal producere strøm på baggrund af fusionsenergi. Men private virksomheder er allerede begyndt at interessere sig for ideen, og december måneds gennembrud har næppe kølnet interessen.

Som Jeremy Chittenden, professor og vicedirektør for Centre for Inertial Fusion Studies ved Imperial College London, sagde: ”Dette beviser, at det længe eftertragtede mål, fusionens ”hellige gral”, faktisk er til at opnå”.