Vær lidt sjov – det fremmer læringen

Martin Einfeldt vil aldrig glemme sin første spansktime i gymnasiet. Spansklæreren Ulla Ringgaards første indføring af de nysgerrige 1.g’ere i det spanske sprog bestod af tre sider med bandeord og sjofle udtryk, som hun rutinemæssigt delte ud til alle. Så var der noget at gå i gang med.

“Disse gloser er det, jeg husker bedst fra tre års undervisning nu 40 år efter”, konstaterer Martin Einfeldt i dag.

Og hvorfor så det? Fordi det var morsomt. Og fordi noget morsomt – humor – kan fremme læring.

Det er budskabet i Martin Einfeldts bog “Humor i undervisning”, hvor han redegør for humorens funktion i forhold til læring og beskriver, hvordan man metodisk kan bruge humoren som redskab.

Mange undervisere har nok forsøgt sig med en vittighed eller to i håb om at vække et halvslumrende publikum. Og uanset hvor vellykket det er endt, har det ud fra et læringsmæssigt perspektiv været rigtigt at forsøge. Det er der forskningsmæssigt belæg for.

I et stort metastudie fra 2011 omkring humor i undervisning konstaterer forfatterne (John Banas m.fl.), at brugen af positiv, ikkeaggressiv humor kan kædes sammen med et mere interessant og afslappet læringsmiljø, bedre underviserevalueringer og bedre motivation til at lære.

Den læringsmæssige effekt af humor er indirekte, forklarer Martin Einfeldt. Den skaber nogle omstændigheder, som i sig selv er læringsfremmende.

“Humor gør tre ting. Den skaber relationer, og relationen mellem lærer og elev er en af de vigtigste enkeltfaktorer for, at man lærer noget. Den skaber frihed i tanke og tale, fordi man med humor kan gøre og sige ting, man ikke kan med andre kommunikationsformer. Det tredje er kreativ tænkning. Humor består af kreativ tænkning, og det spreder kreativ tænkning”, siger han.

Ironi stimulerer refleksion

Han nævner et eksempel fra bogen: Professor emeritus Bo Larsen underviste på Skovskolen på KU, hvor Martin Einfeldt selv underviser, og gjorde det ifølge Martin Einfeldt med “en evig understrøm af vittigheder, friske bemærkninger, selvironi og indimellem frivolitet”.

Det kan lyde, som om Bo Larsen har brugt sin undervisning på at kompensere for en forsømt komikerkarriere. Men professoren havde angiveligt et læringsmæssigt formål.

“Hvis jeg kan gøre mig selv til grin og få de studerende til at tvivle på, hvad jeg siger, så begynder de at tænke selv”, siger Bo Larsen i bogen.

Med andre ord – humoren og ironien bliver en måde at fremme og stimulere den kritiske tænkning på både over for stoffet og over for underviseren selv.

Det er så ikke altid, humoren går lige ind, særligt blandt udenlandske studerende. Men, bemærker Bo Larsen, det gør noget godt for stemningen og samhørigheden.

“Nogle fatter intet, når professoren gør grin med sig selv eller Johann Georg von Langens ægteskab i 1763. Men de ser de andre grine, og det mindsker afstanden mellem holdet og mig”.

Latter er glæde over at mestre

Der er noget tilfredsstillende ved at le, særligt når man ler sammen med andre. Og det er, fordi latteren og humoren opfylder nogle basale behov, vi mennesker har, siger Martin Einfeldt. Ét er behovet for relationer, som man åbenlyst styrker ved at dele humoristiske oplevelser. Et andet er behovet for mestring.

“Jeg kan huske den første vittighed, jeg lærte. Jeg var fem år, og min lærer spurgte: Hvad er klokken? Den er rund. Og vi grinede! Fordi vi forstod ordspillet”, fortæller han.

Filosofferne Platon og Aristoteles konstaterede, at vi mennesker morer os over andres fejl, mangler og tab af status. Denne humoristiske drift blev senere navngivet “overlegenhedsteorien” og af Thomas Hobbes set som tegn på, at mennesket grundlæggende er ondt.

Ondskab eller ej. Det er sandt at vi griner af klovne, kiksede filmfraklip og selvudleverende standupkomikere, fordi det får os til at føle os bedre.

“Når jeg for eksempel underviser i skrivning, bruger jeg at tage en rigtig dårlig pressemeddelelse fra offentlige myndigheder. Der er meget læring i at se på, hvad det er, der ikke fungerer sprogligt. Og så er det sjovt at nedgøre noget, der er dårligt. Der er vi tilbage hos Platon – vi har det sjovt ved at føle os bedre”, fortæller Martin Einfeldt.

Men han vil hellere sidestille behovet for at føle sig overlegen med behovet for at mestre.

“Vi er mange, som med rene hjerter kan more os, uden at nogen bliver til grin, for eksempel når et rim bliver hørt, et ordspil forstået, en ny tankeforbindelse set. Det giver en dejlig pludselig følelse af at kunne noget, man ikke kunne før. Det er en overlegenhed over for ting og problemer”, skriver han i bogen.

Og det er noget, man som underviser kan arbejde med – tilrettelægge og skabe situationer, hvor studerende får en følelse af overlegenhed.

Humor kan trænes

En af Martin Einfeldts centrale budskaber er, at humor ikke blot er spontane udbrud, som typisk vil komme fra undervisere, der i forvejen har en Victor Borge gemt i sig. Humor i undervisning kan planlægges. For eksempel ved systematisk at gennemsøge stoffet for humoristiske elementer – noget, man vil kunne grine af. Man kan også selv tilføje humor, for eksempel med sjove PowerPoint-illustrationer.

Og hvad hvis man bare ikke er en særlig sjov person? Jamen det kan man også arbejde med, siger Martin Einfeldt.

“Man træner humor på samme måde som at træne at blive bedre til at lave mad eller løbe. Man går ud og ser efter, hvad man selv synes er morsomt. Man opsøger mennesker, man kan grine godt med, og finder ud af, hvad de synes er morsomt. Man kan fremprovokere morskab ved at gøre ting, man aldrig har gjort før. For eksempel gå i en butik, man aldrig har været i før. Så sker der sikkert noget sjovt. Så fortæller man sine venner om sine oplevelser, og fordi man er sammen med dem, får man automatisk sporet sig ind på de morsomme elementer”, fortæller han.

Hjælp til egen trivsel

Endelig er der også et andet element af humoren, som ikke har direkte med læring at gøre, men med ens egen trivsel og velbefindende som underviser. Bruger man humor og selvironi til at skabe en afslappet stemning, vil det også løsne op for frygten for at begå fejl og det pres, man lægger på sig selv.

“De lærere, jeg har haft, der var dårlige til at grine af sig selv, var de dårligste undervisere. Man kunne mærke, de havde det dårligt. De var skidebange for ikke at være autoriteter og virke kloge. Omvendt sådan en som professor Bo Larsen – hans selvironi byggede på, at han syntes, han var den dejligste i verden. Det er selvtillid i forklædning”, siger Martin Einfeldt.

Humor kan være vejen ud af bommerter og pinlige situationer for såvel lærer som studerende. Martin Einfeldt peger på en af bogens mange eksempler, som handler om Helle Haurum, der midt under en undervisning af 35 udenlandske studerende på Københavns Erhvervsakademi falder. Helle Haurum går i høje hæle, og da hun en dag rutinevis går frem og tilbage i lokalet, indtræder katastrofen: Hun går baglæns og skvatter pludselig – lige på røven.

Alle er dødstille. Lige indtil Helle Haurum rejser sig og siger: “We will do anything to entertain you”.

Situationen er reddet. Latteren kan bryde løs.