Open access-tidsskrifter kan score flere læsere

Danske open access-tidsskrifter gør sig selv en stor tjeneste ved at lade sig registrere i det internationale Directory of Open Access Journals (DOAJ). Det øger synligheden over for søgemaskiner og fungerer som et kvalitetsstempel som “ægte” open access.

Imidlertid har en række tidsskrifter, der ellers var kvalificerede, ikke været indekseret i DOAJ. Derfor har medarbejdere ved danske forskningsbiblioteker i en periode arbejdet sammen om at give OA-tidsskrifter en hjælpende hånd til at blive registreret.

“Vi har kørt det her projekt, fordi der er store fordele i at være med i DOAJ. Tidsskrifterne bliver mere synlige, og der kommer mere trafik, fordi metadata, der ligger derinde, bliver høstet og skaber større synlighed i søgemaskiner. Og så er det i sig selv et kvalitetsstempel at være accepteret i DOAJ, fordi der er en række krav, man skal leve op til. Så det er med til at få et tidsskrift ud over rampen”, siger Solveig Johnsen fra Det Kongelige Bibliotek.

Hun og hendes kolleger har selv taget kontakt til de tidsskrifter, der ligger i forskningsbibliotekernes udgivelsesplatform, og som de kan se lever op til kravene.

“Vi hjælper dem med at forstå kravene, og hvordan de skal skrive det. For eksempel accepterer DOAJ ikke, at ophavsretten er delt mellem tidsskrift og forfatter – det skal enten det ene eller det andet. Og så samarbejder vi med DOAJ og hjælper med behandlingen, så det går lidt hurtigere”.

Redaktører mangler tid og overskud

Nogle tidsskrifter ligger på andre servere, og dem har medarbejderne i projektet ikke taget kontakt til. Men de vil med fordel kunne flytte til for eksempel Tidsskrift.dk, som Det Kongelige Bibliotek står bag. Det er gratis og også noget, Solveig Johnsen og hendes kolleger kan hjælpe med.

Som regel er det ikke manglende vilje, men tid og overskud, der er grunden til, at tidsskrifter ikke har ladet sig indeksere.

“De her redaktioner består jo af forskere, som har et arbejde med at forske og undervise. De kører tidsskriftet ved siden af, og der ligger i forvejen en masse arbejde i at organisere peer review for deres artikel. Så de mangler simpelthen tiden til at sætte sig ind i, hvad det kræver at blive indekseret”, siger Solveig Johnsen.

Projektet omkring DOAJ-indeksering skal være med til at skubbe på udviklingen mod mere open access-publicering. Og det kan der muligvis også være brug for. De seneste opgørelser viser, at det begynder at halte i forhold til den nationale open access-strategi, der blev politisk besluttet i 2018. Tallene i Open Access-Indikatoren viser, at udviklingen nogenlunde fulgte med forventningerne frem til i år, hvor kurven er knækket.

Strategi uden krav

Rasmus Riise fra Det Kongelige Bibliotek arbejder med at supportere forskere på KU omkring open access, og han vurderer, at det kan blive svært at nå open access-strategiens målsætning om fri tilgang med højst 12 måneders forsinkelse til alle forskningsartikler i 2025. Det skyldes blandt andet manglende interesse fra forskerne selv.

“Når artiklerne skal lægges ud i green open access efter en karensperiode, kræver det, at forskerne selv rekvirerer manuskripterne fra forlagene. Det er ikke noget, forlagene sørger for. Så det kræver noget benarbejde, og det er ikke noget, vi kan gøre for forskerne. Der tror jeg, strategien undervurderer det arbejde. Og forskerne har fokus et andet sted. De publicerer i deres tidsskrift, og så er de videre”, siger Rasmus Riise.

Han bemærker, at OA-strategien har nogle målsætninger, men ikke stiller krav til universiteterne. Og det er nødvendigt, hvis man vil nå det sidste stykke.

“Som det er nu, er der ingen belønning eller konsekvens, i forhold til om man lever op til målsætningerne om open access. Der er ganske vist kommet større opmærksomhed om open access, men det skyldes, at EU stiller krav om open access i sine forskningsbevillinger. Det er noget, de kan mærke”.

Den nationale strategi for open access skal ifølge planen evalueres i 2021-22.