Store underskud truer universiteterne

Universiteterne forventer at blive ramt af store millionunderskud i år. Det er krigen i Ukraine, som har sendt energipriserne på himmelflugt og fået kurserne på de finansielle markeder til at rasle ned, og det kombineret med faldende uddannelsesindtægter kan ende med at give ordentlige hak i årsregnskaberne.

Aarhus Universitet ser ud til at være hårdest ramt. Her har situationen allerede ført til indførelsen af et kvalificeret ansættelsesstop i første omgang året ud, men med mulighed for forlængelse. Det betyder, at universitetet ikke ansætter nye medarbejdere, medmindre ledelsen vurderer, at der er en særlig grund til det. Kun stillinger, som af hensyn til organisationen ikke kan stå ubesatte, og stillinger, som er fuldt finansierede af eksterne bevillingsgivere, er undtaget. Desuden vil man forsøge at spare 10-15 mio. kr. på elforbruget, udskyde en række bygge-, renoverings- og digitaliseringsprojekter og nedlægge 22 stillinger på DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse i Emdrup i København.

Ifølge afgående universitetsdirektør Arnold Boon havde AU ved årets start budgetteret med et minus på 47 mio. kr., da universitetet ville bruge af sine opsparede midler til strategiske investeringer, men nu forventer han, at underskuddet bliver væsentligt større, bl.a. fordi elregningen ser ud til at blive 70-80 mio. kr. større end ventet. Desuden forventede man et afkast på 30-40 mio. kr. på universitetets investeringer i obligationer og aktier, men det ser ud til at give et tab i stedet.

Arnold Boon henviser til, at universiteterne er forpligtet ved lov – Anbringelsesbekendtgørelsen – til at købe værdipapirer for de fondsmidler, de får overdraget.

“Vi har en langsigtet og en forholdsvis lav risiko i vores investeringsprofil. Men sidste år besluttede vi, at vi måtte investere en smule mere i aktier. Og i år har det store tab været på obligationer, så det har faktisk hjulpet os, at vi har investeret mere i aktier”, siger han.

Ydermere er der udsigt til færre uddannelsesindtægter end ventet, da færre er gået til eksamen, flere har takket nej til deres studieplads, og så rammer udflytningen på DPU.

Det betyder, at AU forventer et “betydeligt økonomisk tab”, som kommer til at gøre et betydeligt indhug i egenkapitalen, men som universitetet som udgangspunkt er rustet til at modstå.

“Vi har tidligere varslet, at der var mørke skyer på vej. Nu kommer der et ekstra pres med elprisernes himmelflugt og faldende uddannelsesindtægter, der falder sammen med et dårligt år for vores finansielle poster. Det er i den nuværende situation vanskeligt og forbundet med stor usikkerhed at give et bud på årsresultatet, da det afhænger meget af de finansielle poster og elpriserne i de sidste måneder af 2022”, siger Arnold Boon.

Han tilføjer, at universitetet har iværksat ekstraordinære besparelser og et kvalificeret ansættelsesstop, men det er for tidligt at vurdere, hvor stor effekten bliver, og da der kun er få måneder tilbage af 2022, vil det ikke kunne kompensere fuldt ud.

Afskedigelser på DPU

På DPU er det udflytningsaftalen, der har fået læsset til at vælte efter flere år med en presset økonomi.
Instituttet har et underskud på 15 mio. kr., hvoraf de 10 mio. er effekterne af dimensioneringen, universiteterne er blevet pålagt som følge af udflytningsaftalen. De sidste fem mio. skyldes et løbende underskud på driften, som DPU hidtil har fået bevilget af AU ARTS, men som på grund af den pressede økonomi på fakultetet ikke længere kan bevilges.

Det betyder, at DPU skal reducere lønudgifterne med, hvad der svarer til 22 stillinger – enten gennem frivillige fratrædelser eller afskedigelser. Der er ca. 119 fastansatte videnskabelige medarbejdere på DPU.

“Vi har forbedret både vores uddannelses- og forskningsøkonomi i perioden, så vi har nærmet os nul. Men det har også været hårdt arbejde og imponerende resultater fra medarbejdernes side at gøre det, og der har været smalhals på driftsbudgettet. Så når man møder endnu en besparelse, og man ikke er velpolstret, så får det sådan nogle effekter. Vi kan ikke finde flere besparelseskilder af betydning”, siger institutleder Claus Holm.

Meldingen har ifølge fælles-TR Bjørg Kjær sendt chokbølger gennem DPU.

“Det er en katastrofe. Vi er blevet beskåret i årevis, vi har skullet høre på humaniorabashing, og imens har vi vist samfundssind og knoklet gennem flere lockdowns for at opretholde vores uddannelser med stort engagement. Og nu skal folk så rammes på deres forsørgelsesgrundlag. Det er på mange måder meget hårdt for medarbejderne”, siger hun.

Ud over de personlige konsekvenser for medarbejderne frygter Bjørg Kjær, at nedskæringerne vil gå ud over både forskning og uddannelser på DPU.

“Den grundlæggende undervisningsopgave er den samme. De studerende har krav på 54 undervisningstimer per semester, og det er, uanset hvor mange der sidder på holdene. De studerende skriger efter mere vejledning, men vi har ikke ressourcer. Der er i forvejen skåret så meget ind til benet, at jeg ikke kan se, hvordan man kan presse mere ud af folk, der allerede i flere år har kompenseret for, at tingene ikke hænger sammen”, siger Bjørg Kjær.

Claus Holm vil ikke vurdere, om nedskæringerne vil gå ud over kvaliteten i uddannelsen og omfanget af forskning på DPU.

“Vi har i nogen tid – også før den sidste dimensionering – vidst, at vi ville blive færre medarbejdere både på DPU og generelt på ARTS. Derfor ved vi, at der ligger et stykke arbejde med at tilrettelægge opgaven på en ny og fagligt forsvarlig måde. Det arbejde har dekan Johnny Laursen varslet, og det skal vi i gang med at se på”, siger han.
Medarbejderne har kunnet søge om en frivillig fratrædelse frem til 11. oktober, og i begyndelsen af november vurderer Claus Holm, at ledelsen vil have overblik over, hvor mange der i givet fald skal afskediges.

Minus og uddannelseslukninger på CBS

Også på Copenhagen Business School ser året ud til at ende økonomisk dårligere end ventet. CBS havde budgetteret med et minus på 9 mio. kr., men efter årets andet kvartal var det vokset til et minus på 31 mio. kr., men CBS har tilstrækkelig egenkapital til at dække underskuddet i 2022, oplyser Annika Dilling, konstitueret universitetsdirektør.

“Underskuddet skyldes, at omsætningen er faldet 1 mio. kr., og at der er øgede omkostninger for 21 mio. kr. Det er især omkostninger til eksternt finansierede projekter, som stiger, men der ses også en mindre effekt fra stigende priser – primært på eludgifter, der forventes at stige med 2,5 mio. kr. Derudover forventes det, at renteudgifter vil være 2 mio. kr. højere i 2022 end budgetteret grundet indeksregulering af indekslån”, skriver hun per e-mail.

Udflytningsaftalen har allerede betydet, at CBS må lukke fire uddannelser, og det har konsekvenser for antallet af forskerstillinger. Omkostningerne til løn skal begrænses betydeligt på grund af mistet uddannelsestilskud svarende til 25 mio. kr., har CBS-ledelsen meldt ud til medarbejderne. Det er primært Institut for Organisation, Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation samt Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, der er berørt af uddannelseslukningerne.

Rektor Nikolaj Malchow-Møller tror på, at de fleste personalereduceringer vil kunne findes gennem naturlige fratrædelser og “afværgeforanstaltninger”.

“Vi har i direktionen en forventning om, at omfanget af egentlige afskedigelser vil være meget begrænset – dette ikke mindst i lyset af at opgavebortfaldet og dermed tilpasningsbehovet vil indtræde gradvist over en flerårig periode. Det er samtidig vigtigt at påpege, at der ikke er tale om et ansættelsesstop, men om håndtering af et konkret opgavebortfald. Der vil fortsat kunne rekrutteres medarbejdere til andre områder eller opgaver end de berørte”, udtaler Nikolaj Malchow-Møller i en intern meddelelse.

Fælles-TR Ole Helmersen håber også på, at antallet af afskedigelser kan holdes på et minimum eller måske helt undgås.

“Vi er ikke ude i en massefyring eller en stor spareøvelse, som vi var ude i i 2014-15. Men derfor er det selvfølgelig alvorligt for de personer, der i øjeblikket går og føler sig truet på deres ansættelse. Som det ser ud nu, forventer jeg, at der kun er risiko for nogle få afskedigelser. De berørte institutter er lige nu i gang med at klarlægge, hvor meget af besparelseskravet der kan klares via forskellige afværgeforanstaltninger.

Først derefter træffer direktionen beslutning om, hvorvidt man vil afskedige”, siger Ole Helmersen, der håber, at det endelige antal bliver så lille, at ledelsen vælger at droppe afskedigelser.

Ifølge ledelsens oplæg bliver en tredjedel af den undervisning, der nu forsvinder, varetaget af DVIP og resten af VIP-ansatte, og det skal også være nøglen for de årsværk, der skal spares væk.

“Jeg synes godt, at man kan kigge lidt mere på DVIP-undervisningen og måske spare noget mere der, hvis det kan hjælpe til at undgå afskedigelser. Det har vi påpeget over for ledelsen i HSU”, siger han.

Underskud på værdipapirer på KU

På Københavns Universitet budgetterede de med et underskud på ca. 280 mio. kr., da de ville bruge af egenkapitalen til en række forskellige initiativer, men i foråret viste en ny prognose faktisk, at KU ville få et overskud på 150 mio. kr. i 2022, da aktivitetsniveauet efter coronanedlukningerne fortsat ikke var kommet helt op i gear. Uroen på de finansielle markeder har ændret på situationen igen, og de arbejder nu på en ny prognose.

KU har løbende omkring 2 mia. kr. investeret i værdipapirer. Der er især tale om forskningsfinansiering, hvor fondene betaler hele projektstøtten til KU på forhånd, som er investeret.
Alene frem til 1. august har KU haft et underskud på disse finansielle poster på 110 mio. kr., fortæller Rasmus Darling, vicedirektør for økonomi på KU. Selv om værditabet i år har været stort, mener han ikke, KU har kunnet gøre andet med pengene end at investere dem gennem kapitalforvalterne.

“Det er svært at se, hvad alternativet skulle være. Havde de stået på en bankkonto, havde det også været til negative renter. Vi er ret defensive i vores investeringer, og langt den største del står i obligationer, men lige i øjeblikket står vi lidt i “den perfekte storm”, hvor renterne stiger, hvilket betyder, at obligationskurserne falder, og aktiekurserne også falder”, siger han og fortsætter:

“I forhold til den prognose, vi er i færd med at udarbejde, vil særligt vores forventninger til afkastet på vores anbragte kapital blive justeret. Hvad angår omkostninger til forsyning forventer vi også visse meromkostninger”.

Han tilføjer, at underskuddet ikke giver anledning til større besparelser på kort sigt.

"Andre år har vi haft høje afkast, og KU har en forholdsvis stor egenkapital, så vi kan godt absorbere chok som det her. Så jeg mener ikke, vi behøver sætte himmel og hav i bevægelse, selv om vi skulle ende med et negativt afkast på for eksempel 100 mio. kr. et enkelt år. Men det er klart, at hvis det fortsætter over flere år, så er det en anden situation”, siger han.

Hvad angår de stigende energipriser er KU begunstiget af at have en fastprisaftale på el på 110 mio. kr., men den udløber med udgangen af i år, og KU har derfor valgt at afsætte ca. 130 mio. kr. ekstra til el i 2023 og 100 mio. kr. i de efterfølgende budgetår.

Udgiften til vand, varme, køl og gasser var ifølge Uffe Gebauer Thomsen, vicedirektør for Campus Service, på ca. 80 mio. kr. sidste år, og det forventes at stige med mellem 10 og 20 pct. i år.

SDU taber på værdipapirer

Syddansk Universitet havde planlagt med et underskud på 79 mio. kr. i år, men i den aktuelle prognose er det vokset til et minus på op til 130 mio. kr. Der er dog meget stor usikkerhed om årets resultat på grund af udviklingen i den nationale og internationale økonomi, siger universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind.

De røde tal skyldes først og fremmest faldende afkast på SDU’s værdipapirer, som aktuelt viser et fald på 36 mio. kr. i forhold til budgettet. Dertil kommer mindre fald i en række uddannelsesindtægter, og så er SDU generelt påvirket af stigende priser og en usikker forsyningssituation. Det gælder dog ikke elforbruget i år, da universitetet har en fastprisaftale, som udløber med udgangen af 2023.

Ifølge universitetsdirektøren har SDU en opsparing, som kan dække underskuddet i 2022, og i den kommende tid vil man forsøge at dæmpe en række bygnings- og driftsomkostninger for at forsøge at mindske det store minus.

Samme cocktail på AAU, DTU, ITU og RUC

Et minus på 47 mio. kr. var Aalborg Universitets forventning til 2022, men efter årets første kvartal var underskuddet vokset til ca. 100 mio. kr. Estimatet for andet kvartal er ved at blive udarbejdet, og universitetsdirektør Søren Lind Christiansen vil først offentliggøre tallene, efter at den interne behandling i bestyrelsen og HSU er færdiggjort i oktober.

Han siger, at kapitalafkastet er den største enkelte usikkerhed, men AAU har egenkapital til at dække de udsving, som de forventer for 2022.
Også på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er underskuddet vokset siden årets start. Ledelsen budgetterede med et lille overskud på ca. fem mio. kr., men efter Q1-prognosen var det ændret til et forventet minus på 80 mio. kr.

Universitetsdirektør Claus Nielsen kan ikke oplyse, hvad Q2 viser, før det har været behandlet af bestyrelsen.

“Det er primært energipriserne, især el, og tab på værdipapirer og et mindre tab på uddannelsesindtægterne, fordi der er lagt en generel besparelse på disse. Vi forventer et negativt resultat, og det vil altid kalde på reaktioner, men jeg kan ikke for indeværende oplyse hvilke, bortset fra at vi følger op på vores energisparekampagne fra før sommerferien, herunder med nye tiltag. Egenkapitalen er som sådan stor nok til at absorbere et negativt resultat, men ikke flere år i træk. DTU’s egenkapital er primært bundet i bygninger og infrastrukturer, og likviditeten vil hurtigt lide ved negative resultater”, skriver Claus Nielsen.

IT-Universitetet forventer også at blive ramt af et dårligere årsresultat end forventet, da det budgetterede underskud er vokset fra ca. 8,7 mio. kr. til ca. 17 mio. kr. i den seneste prognose.

“Vi har alle mere eller mindre de samme udfordringer med negative afkast af investeringer og øgede udgifter til el, men vores STÅ-produktion er lidt højere. Vi lægger op til bestyrelsen, at vi tager det øgede underskud over egenkapitalen”, skriver universitetsdirektør Georg Dam Steffensen.

På Roskilde Universitet oplyser universitetsdirektør Peter Lauritzen, at det budgetterede underskud på 34 mio. kr. ifølge prognosen på nuværende tidspunkt er vokset til 44 mio. kr. Det skyldes primært, at universitetet forventer et tab på sine værdipapirer på cirka 13 mio. kr. Peter Lauritzen tilføjer, at RUC har tilstrækkelig egenkapital til at dække underskuddet for 2022.