Skriveteknologi har stået stille i 30 år

Som forsker omgiver man sig typisk med mere og mere avancerede værktøjer, der løbende medvirker til at optimere og udvikle ens forskningsproces og resultater.

Men på et punkt har udviklingen stået stille i mere end 30 år: vores digitale skriveværktøjer – tekstbehandlingsprogrammer, som de hed engang. Tekster på computeren bliver skrevet i Microsoft Word eller, hvis man er lidt mere moderne, i Google Docs, som ligner Word op ad dage.

“Selv om mange millioner mennesker arbejder med tekst hver dag, så har de interfaces, vi har til tekst, ikke udviklet sig særligt meget. Alle falder tilbage til Word eller Google Docs, som ud over features til fællesskrivning ikke har ændret sig, siden vi begyndte med Word Perfect på de tidlige pc’er”.

Det konstaterer Peter Dalsgaard, professor og leder af Center for Digital Kreativitet på AU.

Men det er synd. For det, at vi altid bruger samme type skriveprogram, gør, at vi er tilbøjelige til at skrive på samme måde, hver gang vi sætter os til tasterne.

“Ser man på Word, så er standardmåden, at du skriver sekventielt – fra en ende til en anden. Du kan godt flytte rundt på blokke af tekst, men i bund og grund rimer det på den måde, du skriver på skrivemaskine på”, siger han.

Der findes dog skriveprogrammer, der bygger på andre måder at tænke og opbygge tekster på. Peter Dalsgaard bruger selv programmet Scrivener, der blev designet som et værktøj for forfattere.

“I Scrivener arbejder man med tekst i mindre bidder, man kan give dem farvekode på forskellige måder og så stykke elementerne sammen til en tekst. En anden funktion er, at man kan lægge sin baggrundsresearch ind i programmet og have det i et split-screen view sammen med sin tekst. Hvis jeg for eksempel skriver på min analyse, kan jeg have et dokument med mine data eller en anden forskningsartikel liggende ved siden af”, siger han og nævner også skriveprogrammet Ulysses som et populært alternativ.

Princippet om at arbejde med tekst som afsnit i en ikkefastlagt rækkefølge spiller ifølge Peter Dalsgaard godt sammen med de overvejelser, man har i en formidlingssituation.

“Som forsker arbejder man med at finde ud af, hvad der er det gode logiske flow i en tekst. Hvis jeg har en argumentationsrække, hvad skal så komme i hvilken rækkefølge? Og det er noget, værktøjet inviterer til”.

Derfor bør man som forsker, der skriver meget, tage sig tid til at overveje, om man med fordel kan bruge et andet redskab.

“Word er ikke skidt, men ikke altid bedst. Det, vi skriver, bliver til i samspil mellem os og det værktøj, vi har. Så det at være refleksiv over, hvilket værktøj man bruger, er en vigtig del af vidensarbejdet”.