SDU: Studerende skal kunne tåle at blive stødt på manchetterne

SDU har efter et omfattende arbejde lanceret “Erklæring om frihed”, der beskriver frihedsgrader og forpligtelser, der gælder på universitetet, i forhold til både forskning, undervisning og offentlige debatter.

Prodekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Sten Rynning var formand for arbejdsgruppen, der har formuleret erklæringen. Han betegner den som “lidt en grundlov”, der vil kunne give alle på universitetet en mere fast grund i spørgsmål om forsknings-, undervisnings- og ytringsfrihed.

“Det er ikke en manual. Men hvis man står i et konkret dilemma og spørger sig selv: Hvad gør jeg her? – så kan man finde dokumentet frem, tygge på teksten og komme mere kvalificeret ind i de beslutningsprocesser, man står i. Det håber jeg, dokumentet kan blive brugt til”, siger han om erklæringen, der blev lanceret før sommerferien.

Ambitionen var en bredere og mere “holistisk” beskrivelse af værdirammen for universitetets hovedaktiviteter. Herunder undervisningsfriheden, som ikke bliver grundigt beskrevet i lovgivningen.

“Det var vigtigt for os at dække noget, som typisk ikke bliver dækket, nemlig det udgangspunkt at undervisning består i at udfordre viden, som er utilstrækkelig. Så der ligger en udfordring i at udfordre de studerende. Og i forhold til den opgave er det vigtigt, at vi har tillid til underviserne, og at de studerende kan bidrage positivt til den kontekst”.

Lægger sig op ad Chicago-formuleringer

De senere års “krænkelsesdebat” på universiteterne har haft flere eksempler på studerendes klager over underviseres valg af materiale eller formuleringer – eksempelvis omkring køn.

Det har fået både visse politikere og universitetsfolk til at foreslå, at de danske universiteter tilslutter sig Chicago-principperne. I disse hedder det blandt andet, at det ikke er universitetets rolle “to shield individuals from ideas and opinions they find unwelcome, disagreeable, or even deeply offensive”.

I afsnittet om undervisningsfrihed udtrykker SDU’s erklæring et næsten enslydende princip, nemlig at undervisningen kan “udfordre og støde” studerendes politiske, filosofiske eller religiøse idegrundlag “uden at det i sig selv er problematisk”.

“Undervisning skal udfordre ideer, og man skal støde etablerede ideer for at skabe plads til nye ideer. Det er anderledes end at støde andre mennesker”, siger Sten Rynning.

Kan man adskille det at støde mennesker og støde ideer?

“Det kan man godt. Både forskning og undervisning går ud på at udfordre og støde det etablerede idegrundlag. Det kan man ikke lukke ned for, hvis vi fortsat skal kunne videreudvikle ideerne. I praksis har man selvfølgelig med mennesker at gøre, og netop derfor skal man operere inden for den ramme af akademiske værdier, som erklæringen fremhæver, og at støde andre mennesker er ikke en del af værdiggrundlaget. Vi slutter også med at sige, at vi har tillid til, at underviserne evner at gøre det”.

Spørgsmål optager mange

Med i arbejdsgruppen sad også lektor Casper Sylvest som repræsentant for Akademisk Råd på Det Humanistiske Fakultet, hvor han er formand. Han lægger ligesom Sten Rynning vægt på, at de akademiske frihedsprincipper her bliver behandlet i et bredt perspektiv.

Selv om initiativet til frihedserklæringen kommer fra ledelsen, tror han, at det også er spørgsmål, der optager hans kolleger.

“Det er mit indtryk, at mange, både studerende og undervisere, funderer over nogle af de her spørgsmål, for eksempel om den gode undervisningssituation og valg af terminologi. Også fordi det er en del af den offentlige debat både herhjemme og i udlandet. I den forbindelse er det en god ide at gøre sig klart, hvilket fundament man står på”, siger han.

Provokerende ytringer

Rie Troelsen, leder af SDU Universitetspædagogik, oplever også, at mange undervisere er påvirkede og optagede af tidens diskussioner for eksempel om anerkendende sprogbrug.

“Lige nu er der meget fokus på at adressere ubevidst forudindtagethed – hvordan vi nogle gange kommer til at begå os i undervisningen på en dum måde, fordi vi ikke er bevidste om vores bias. Det mærker vi interesse for hos studieledere, institutledere og en bred kam af undervisere. Vi har kurser og workshops for forskellige grupper – studenterundervisere og ved medarbejderseminarer – og vi adresserer det også på universitetspædagogikum”, fortæller Rie Troelsen.

Hun er sjældent den første til at høre om de konkrete udfordringer, undervisere på SDU støder på i spændingsfeltet mellem “fri og kritisk undervisning” og “god omgangstone” – to af de værdier, der fremhæves i erklæringen. Men et konkret eksempel, hun kender til, handler om undervisningsværktøjet “student response system”, hvor den anonyme besvarelse kan friste studerende til at komme med provokerende ytringer.

“Og så kommer snakken om, hvad man egentlig skal stå model til, hvis man føler, man bliver krænket af studerende, der benytter lejligheden til anonymt at sige noget vrøvl, som så bliver blæst op for hele klassen. Der er nogle enkelte sager, hvor vi bliver involveret”.

Frihed, men ikke fra læringsmålsstyring

Som nævnt fastslår erklæringen, at det er i orden at støde de studerendes idegrundlag. En formulering, som Rie Troelsen – lidt tøvende – godt kan skrive under på ud fra et pædagogisk perspektiv.

“Jeg kan bedre lide ordet “udfordre”. I det at støde ligger der sådan en provokativ tanke, men det kan også nogle gange give mening i en pædagogisk sammenhæng, at man bliver skubbet et sted hen, hvor man skal tage stilling til, hvad der støder, og hvorfor man føler sig stødt”.

Ud fra et universitetspædagogisk perspektiv bemærker hun, at erklæringen også nævner hensynet til læringsmål og dermed berører diskussionen om undervisningsfrihed i læringsmålsstyret undervisning.

“Vi er jo i en tid, hvor vi går meget op i, at der skal være læringsmål og eksamensformater, der viser, om man har nået det mål. Bagsiden af det er, at man med for faste mål kan låse underviseren i forhold til at træffe nye, spontane valg – hvis der sker noget vigtigt i verden eller forskningen, hvis studentergruppen er anderledes, end man troede, og så videre. Så spørgsmålet er, hvad undervisningsfriheden består i, når man samtidig skal styre efter læringsmål. På den måde er det en interessant erklæring at snakke læringsmålsstyring ud fra”, siger Rie Troelsen.