AI på lærredet

”THE SCIENTIST” – et periodetypisk værk fra firserne, hvor kunstneren låner i ekspressionismen og den særlige tech noir-stemning, der prægede samtidens science fiction-genrer inden for især film og tegneserier.

Kunne man tro. Men i virkeligheden er det Forskerforums redaktion, der leger med Midjourney – en web-baseret kunstgenerator drevet af kunstig intelligens. Billedet blev skabt på omtrent et halvt minut ved at indsætte instruktionen: ”science researcher in laboratory”. Ud kom fire forslag, og vi valgte et, som algoritmen brugte yderligere nogle sekunder på at forstørre og finpudse.

Kunst eller ej – illustrationen viser, hvor kraf t fuld og samtidig let tilgængelig AI-teknologien er blevet i forhold til at efterligne menneskelig kreativitet.

Kunstgeneratorens evner kommer fra et såkaldt GAN-netværk (generative adversarial network), som består af to neurale netværk, der konkurrerer mod hinanden, forklarer Thomas Moeslund, professor ved Institut for Arkitektur og Mediedesign, AAU, og tilknyttet det nye Pioneer Centre for AI.

”Du har to netværk – et, som øver sig i at generere noget kunstigt, og så et andet netværk, der øver sig i at vurdere, om det, det første netværk laver, er kunstigt eller virkeligt. Lidt som falskmøntnere og detektiver, der prøver at afsløre dem. Det er supersmart. De to netværk står bare og udkonkurrerer hinanden og bliver bedre og bedre og bedre”.

GAN-netværk er ikke nyt. Det nye er, at man nu kan kombinere tekstmodeller med billeder, sådan at man med ord kan instruere netværket i, hvordan man vil have sit billede.

”Så kan du for eksempel skrive: kunstværk, der viser en ko med grønne bukser. Så tager netværket den tekststreng, går ind i et hyperrum og finder ud af: Hvad er det for nogle koncepter, der er i spil her? Den har så lært sammenhængen mellem ord og billedstumper, og så sætter den det sammen. Det er ret vildt”, siger Thomas Moeslund.

Den teknologiske udvikling er fantastisk, men også problematisk, mener han. For når grænserne mellem ægte og kunstigt viskes ud, er det i sagens natur svært at vide, hvad man skal tro.

”Perspektivet er, at du har noget teknologi, du kan få til hvad som helst. For eksempel findes der videoer, hvor man har fået Trump eller Obama til at sige mærkelige ting. Det åbner en hel motorvej for fake news og propaganda på et helt nyt niveau.

Vi er der ikke helt endnu, men for mig at se ligger der potentielt et gigantisk demokratisk problem”. Problemet omkring ”falske narrativer” på sociale medier er ifølge Thomas Moeslund et af de forskningsspørgsmål, Pioneer Centre for AI kommer til at beskæftige sig med.