Forskere mister deres læge, når de vil dygtiggøre sig i udlandet

Danske forskere forventes at være internationale og samarbejde med fagfæller i udlandet, men hvis de vælger at tage på et forskningsophold på et udenlandsk universitet for at dygtiggøre sig og hjembringe ny viden, venter der en ubehagelig overraskelse, når de vender snuden hjemad.

Det oplevede Lisbeth Klastrup, der er lektor på IT-Universitetet i København, da hun var på et ti måneder langt ophold på to forskningsinstitutioner i Melbourne i Australien, som hun havde valgt at besøge, fordi de har højtprofilerede forskere inden for hendes fagområde. Det viste sig nemlig ved hendes hjemkomst, at hun under ingen omstændigheder kunne få sin familielæge, der har kendt hende gennem 20 år, tilbage, selvom lægen gerne ville have hende som patient igen.

Under hele opholdet var hun ellers fortsat lønnet af og ansat af ITU, hun havde været censor og vejledt ph.d.-studerende og betalte skat i Danmark under hele opholdet, men alligevel blev hun betragtet som permanent udrejst af Danmark.

“Det hele står og falder med, om du er væk i mere end seks måneder. Hvis du meddeler cpr-registret, at du har adresse i udlandet, og overskrider denne tidsgrænse, betragtes du som permanent udrejst af landet, og dermed ophører enhver form for offentlig ydelse, herunder adgang til lægehjælp. Det er fuldstændig absurd, at jeg skal straffes for at tage til udlandet for at forske i en periode, når jeg fortsat er ansat og betaler skat i Danmark”, siger Lisbeth Klastrup.

Forskningsprojekter tager tid

Hun forklarer, at det kan være vanskeligt at gennemføre et forskningsprojekt på seks måneder, da det tager tid at få et projekt op at stå og eksempelvis få foretaget de etnografiske observationer eller indsamlet de nødvendige data, ligesom det kan være nemmere at rykke familien med, hvis børn fx kan tage et helt skoleår i udlandet.

Selv tog hun til Australien i forbindelse med et bogprojekt om mediering af døden på nettet med særlig fokus på nye sorgpraksisser på sociale medier, og det var ikke muligt at vende hjem hurtigere, da hun blandt andet skulle nå at være tilknyttet to forskellige universiteter.

“Det virker, som om de overhovedet ikke har overvejet, hvordan forskere arbejder, da de udarbejdede reglerne. De har simpelthen ikke tænkt sådan nogle som os med i lovgivningen”, siger Lisbeth Klastrup.

Hun tilføjer, at det heller ikke var en mulighed at beholde sin folkeregisteradresse i Danmark, da hun måtte fremleje sin lejlighed, eftersom hun som enlig forælder ikke kunne betale husleje i Danmark og Australien samtidig.

Hun forventede før afrejsen, at hun kunne få status som midlertidig udrejst af Danmark, men da hun vendte hjem, lød beskeden hos Borgerservice, at hun skulle vælge en ny læge. Hun kunne under ingen omstændigheder få sin tidligere læge tilbage, fordi der var lukket for tilgang, og det gjorde ingen forskel, at lægen gerne ville have hende som patient igen.

“Jeg var virkelig knust, fordi det er en læge, som har fulgt mig gennem 20 år, og som jeg har et tæt forhold til”, siger Lisbeth Klastrup.

Bekendtgørelse med få undtagelser

Hun var dog heldig, at en anden praktiserende læge i nærheden af hendes bopæl havde åbent for tilgang, men hun påpeger, at der er lægemangel i en stor del af Danmark, så det kan få store konsekvenser for andre forskere, der vender hjem fra forskningsophold, hvis de ikke kender 6-måneders reglen.

Tal fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) viser, at 61 procent af lægepraksisserne har lukket for tilgang af nye patienter, og 1,2 millioner danskere bor i et område, der er truet af lægemangel. Næsten 157.000 patienter stod uden egen læge i 2021 og måtte i stedet behandles af regions- og udbudsklinikker.

Ifølge Lisbeth Klastrup er problemet paragraf 3 i “Bekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge”, der definerer, hvilke få udvalgte grupper der kan få lov til at blive tilmeldt en læge, der har lukket for tilgang.

Det drejer sig bl.a. om personer, der netop har afsluttet deres værnepligt, og personer, som er blevet løsladt efter endt afsoning i anstalter og arresthuse under Kriminalforsorgen, der kan blive tilmeldt den praktiserende læge, som de tidligere var tilmeldt. Det gælder derimod ikke personer, som har været bosat i udlandet i en periode, og det ønsker PLO ikke at lempe på.

“For PLO er det vigtigt, at patienterne har mulighed for lægevalg. En af de mekanismer, der er helt afgørende i den forbindelse, er, at der ikke er undtagelsesbestemmelser, som gør, at man kan beholde en praktiserende læge, når man ikke har ret til sundhedsydelser i landet. Det ville mindske andres mulighed for valg af læge. PLO arbejder i stedet for, at der kommer flere praktiserende læger i hele landet, da det øger alle borgeres mulighed for lægevalg”, skriver PLO i en skriftlig udtalelse til Forskerforum.

Regler spænder ben for internationalisering

Lisbeth Klastrup siger, at hun har forståelse for, at det er nødvendigt at have regler, der sikrer, at det ikke er muligt at snyde sig ind hos en læge, der har lukket for tilgang, men hun kan ikke se, hvordan det kan være snyd, når lægen gerne vil have hende tilbage som patient, og hun kun har forladt Danmark i en begrænset periode. Det har tilmed tidligere været muligt at få sin gamle læge tilbage efter en midlertidig fraflytning, siger hun.

Hun har hørt om andre forskere, der forsøger at omgå reglerne ved at flyve frem og tilbage og på den måde dele deres forskningsophold op i mindre bidder. Andre er kun bortrejst i præcis 5 måneder og 29 dage, og personligt har hun heller ikke tænkt sig igen at tage på forskningsophold, der overskrider 6-måneders grænsen i fremtiden.

“Det kan ikke være rigtigt, at forskere skal finde på alle mulige hacks i forbindelse med et udlandsophold. Hvis politikerne mener, at internationalisering er vigtigt for danske forskere, nytter det ikke, at der er modstridende regler, der gør det vanskeligt at rejse ud”, siger hun.

Det bliver hun bakket op i af Camilla Gregersen, formand for fagforeningen DM, der bl.a. organiserer cirka 5.000 forskere.

“Vi er som samfund godt tjent med, at vores forskere rejser ud og deltager i internationale forskningsmiljøer inden for deres felt og bringer ny viden med hjem til Danmark. For forskning er per definition international, og vidensudveksling på tværs af grænser er med til at gøre forskningen endnu stærkere. Derfor skal vi selvfølgelig også sikre ordentlige forhold for de forskere, der vælger at dygtiggøre sig i udlandet. Det er ikke holdbart, at man som hjemvendt forsker fra udlandet ikke kan få sin egen læge tilbage”, siger hun og fortsætter:

“Hvis vilkårene halter, risikerer vi, at forskerne fravælger at tage til udlandet eller omvendt at vende hjem til Danmark. I begge tilfælde går vi glip af viden på højeste niveau. Viden, som kunne være kommet universiteterne, virksomheder og samfundet til gode”.

Forskerforum har forgæves forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke.