Smerten er smuk

Det ser harmonisk og smukt ud med de grønne tråde, der samles i knudepunkter og forsvinder i et uendeligt netværk. Men skønheden gør nas. Billedet forestiller nemlig de nerveceller, der skaber følelsen af smerte.

Og det skal blive værre endnu. Der er nemlig tale om raske celler, som snart skal udsættes for en særdeles hårdhændet behandling i form af en kemoterapi.
Billedet, der netop har vundet 2.-pladsen i Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2022, viser nerveceller, som er blevet udviklet i forbindelse med et studie ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

“I vores laboratorie har vi udviklet disse smertefølende nerveceller fra humane stamceller. Billedet viser raske nerveceller, der ikke er blevet behandlet med kemoterapi. Dette billede fungerer som en kontrol, som vi bruger til at vurdere, hvor meget skade kemoterapien forårsager”, fortæller Christina Mortensen, der har taget billedet. Hun er ph.d.-studerende ved afdelingen Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin.

Studiet, som billedet indgår i, handler om en biomarkør, der kan afsløre, om cellerne har taget skade.

“Vi startede med at dyrke cellerne i en petriskål og dryppede kemoterapi på dem for at se, hvordan de reagerede. Vi opsamlede det vækstmedie, som cellerne var i, og her kunne vi måle, hvor meget biomarkør cellerne havde frigivet. Vi observerede, at jo mere kemoterapi vi dryppede på cellerne, jo mere af biomarkøren udskilte cellerne,” siger Christina Mortensen.

Mange patienter, der har fået kemoterapi, oplever efterfølgende bivirkninger i form af smerter i huden. Ved hjælp af biomarkøren, som Christina Mortensen og hendes kolleger undersøger, vil det tidligt kunne vurderes, hvilke patienter der vil komme til at opleve gener ved kemoterapien. Det vil kunne bruges til at guide den kliniske beslutningsproces og hjælpe med at målrette behandlingen med kemoterapi til den enkelte patient.

Fotografiet er taget med et fluorescensmikroskop. Nervebanernes grønne farve fremkommer ved, at man tilsætter antistoffer til cellerne – en proces, der kaldes immunfarvning.

Og billedet har altså ikke alene videnskabelig værdi, men også kunstnerisk værdi, mener fotokonkurrencens bedømmelsespanel.

“Dette bemærkelsesværdige billede af et netværk af celler kan også tolkes som en allegori over forbundethed i naturen. Det er en poetisk og elegant komposition – fuld af energi og liv”, udtaler panelet.